Kvindeproblemer

Panax ginseng

Dansk navn: Ginseng
Engelske navne: Korean Ginseng
Kinesisk navn: Ren Shen

Familie: Araliaceae
Droge: Rod

Beskrivelse
Panax ginseng er en flerårig plante, voksende i Østasien. Den bliver op til 80 cm. høj, med hånd-formede blade, som er spiralstillede op ad stængelen og med små, røde blomster, der sidder i klynger på 20‑30 stykker. Planten blomstrer, når den er fire år gammel, og først da kan roden høstes. Ren Shen betyder menneskelignende.

Paeonia lactiflora

Dansk navn: Silkepæon
Engelsk navn: White Peony
Kinesisk navn: Bai Shao

Familie: Ranunculaceae
Droge: Rod

Beskrivelse
Almindelig prydplante, oprindelig voksende i bjerge i Kina og Sibirien. Blomsterne er almindeligvis hvide, men kan være røde eller rødlilla.

Aktive indholdsstoffer
1% paeoniflorin (monoterpen-glykosid), benzoylpaeoniflorin, oxypaeoniflorin, paeonosid og paeonolid.(1, 2)

Mitchella repens

Dansk navn: Tvestol
Engelsk navn: Squaw Vine, Partridge Berry

Familie: Rubiaceae
Droge: Blade

Beskrivelse
Lille flerårig stedsegrøn plante med hvide eller lyserøde duftende blomster og ovale eller hjerteformede blade, voksende i nord-amerikanske skove, kryber langs jorden, sætter rødder ved hver node. Indianerurt.

Aktive indholdsstoffer
Saponiner, bitterstof, garvestoffer, planteslim.(1)

Egenskaber
Fødselstonic, nervestyrkende, afslappende (livmoderen) (1), astringerende, bitter.(2)

Leonurus cardiaca

Dansk navn: Hjertespand
Engelsk navn: Motherwort
Tysk navn: Herzgespanne

Familie: Lamiaceae
Droge: Overjordiske dele i blomst

Beskrivelse
Op til 2 meter høj busk, firkantede, oprette stængler med modsatte, svagt ildelugtende, mørkegrønne blade. De øverste blade er trelappet, de nederste har fem til syv lapper. I bladhjørnerne sidder kranse af hårede lillarøde, lyserøde eller hvide blomster. Smager bittert.
 

Aktive indholdsstoffer
Alkaloider (L-stachydrin og leonurin), iridoid glykosid (leonurid), et bittert glykosid, diterpener ( bl.a. leocardin), triterpener (især ursolsyre), flavonoider, kaffesyre, 5-9% garvestoffer.(1)

Inula racemosa

Dansk navn: Indisk Alant
Indisk navn: Pushkarmoola

Familie: Asteraceae
Droge: Rod

Beskrivelse
Flerårig, op til 2 m høj plante, med 15 cm tyk, lang pælerod. Behåret stængel, 45 cm lange brede blade; undersiden fløjls agtig, oversiden behåret. Store gule blomsterhoveder. Stammer oprindeligt fra Central‑ og Sydeuropa og Asien.

Aktive indholdsstoffer
Æteriske olier bl.a. indeholdende alantolactoner, isoalantolactoner (sesquiterpene laktoner), inual, planteslim, polysakkarider.(1, 2) Inula racemosa er nært beslægtet med Inula helenium.

Humulus lupulus

Dansk navn: Humle
Engelsk navn: Hops
Tysk navn: Hopfen

Familie: Cannabinaceae
Droge: Humlekopper

Beskrivelse
Flerårig klatrende plante med årlige skud der kan vokse op til 6 meters højde. Skuddene vokser i spiraler, store tandede blade med gulgrønne blomster. De kogleagtige hunblomster (strobiler eller humlekopper) har papiragtige dækblade, dufter karakteristisk af øl og smager bittert.

Aktive indholdsstoffer
0,1-1% æteriske olier (bl.a. sesquiterpener som humulen, geraniol, lialol, myricin, luparol, luparenol), 15-25% bitre harpikscomplekser (bl.a. valerianasyre, humulon og lupulon), garvestoffer, phytoøstrogen, asparagin, trimetylamin, cholin.(1, 2)

Hamamelis virginiana

Dansk navn: Troldnød
Engelsk navn: Witchhazel
Tysk navn: Virginischer Zauberstrauch

Familie: Hamamelidaceae
Droge: Blade, bark

Beskrivelse
Lille løvfældende træ, op til 5 meter høj, med glat, brun til lyserød bark og velduftende blomster, der springer ud om efteråret efter træet har tabt bladene. Gule kronblade på helt nøgne grene. Bladene og barken smager bittert. Vildtvoksende i USA og Canada.

Dioscorea villosa

Dansk navn: Mexicansk Yams
Engelsk navn: Wild Yam Familie: Dioscoreaceae
Droge: Rod

Beskrivelse
Slyngplante med kartoffellignende rødder og hjerteformede blade. Vokser i fugtige skovegne i Guatemala.

Aktive indholdsstoffer
2.0% steroide saponiner (bl.a. sapogeninet dioscin, som omdannes til det steroide saponin diosgenin), alkaloider, harpiks, garvestoffer. (1, 6)