Ordet depression bruges om et væld af tilstande lige fra almindelig tristhed til svære livstruende tilstande. Bliver diagnosen depression nogle gange stillet for hurtigt og for overfladisk, og hvilke alternative behandlingsmuligheder findes der? Lad os kigge på fakta, forskning og alternativer til antidepressiver.
Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – august/september 2015
Skal – skal ikke tage medicin er sjældent et let valg. Når du så tilmed kæmper med depressionens symptomer, lavt selvværd, desperation og destruktive tanker, kan det være endnu sværere at træffe det rigtige valg. De amerikanske psykiateres interesseorganisation, American Psychiatric Association, der står bag de diagnoseredskaber, vi også anvender i Danmark til at diagnosticere depression med, beskriver sygdommen: ” Depression er en alvorlig psykisk sygdom, der påvirker negativt, hvordan man har det, tænker og handler. Depression har en række symptomer, men mest almindelige er en dyb følelse af tristhed eller markant tab af interesse i eller glæde ved aktiviteter ”.
Den antidepressive medicin hedder i lægesprog SSRI – det står for selective serotonin reuptake inhibitor eller selektiv serotonin genoptagelseshæmmer på dansk, og den bruges til meget andet end depressioner, fx bulimi, demens, angst og OCD. Men ofte hører du ordet lykkepiller. Desværre er det et stærkt misvisende ord. Man tager ikke antidepressiv medicin for at blive lykkelig, Man tager antidepressiv medicin for at blive rask – eller så rask, som man nu kan blive. Og de mange bivirkninger som står i kø, kan næppe kaldes for lykken.
Behandling er afgørende
Når en syg hjerne skal træffe et valg om at gøre noget, så den måske bliver mindre syg, er det langt fra et let valg. Men det er vigtigt at gøre noget. Det ved vi fra forskningen, som understreger, at det ikke bare er stærkt ubehageligt at have en depression, det er direkte farligt at gå rundt med en ubehandlet depression. En depressiv hjerne er fuld af frygt og pessimisme, og fremtiden er mørk. Selvmordsrisikoen er høj, ligesom at forskerne kan konstatere, at en ubehandlet depression skader hjernen på sigt. Depressionen har en tendens til at komme igen og for hver gang med øget intensitet. Derfor behandler man bl.a. med antidepressiver, som siden 1980’erne har vist sig at have en effekt på de fleste med svære depressioner Men hvordan virker medicinen? Virker den godt nok? Og hvor mange bivirkninger skal man leve med?
Hvorfor virker antidepressiver – og gør de?
De, der forsker i antidepressiver, kan den dag i dag ikke forklare fyldestgørende, hvordan og hvorfor medicinen virker. Den enkle forklaring er, at den genopretter en kemisk ubalance i hjernen. Serotonin og noradrenalin skulle efter sigende påvirkes positivt af antidepressiv medicin, og vi ved, at de to kemiske budbringere har betydning for humøret.
Serotonin er et stof, som kroppen selv producerer, og som forenklet sagt er ” brobygger” mellem nerveceller, hvor det har en indvirkning på bl.a. kropstemperatur, opmærksomhed og adfærd.
Forskningen siger, at man ikke kan afvise, at mennesker med depression lider af manglen på bestemte signalstoffer, men det er ikke bevist endnu. Det har desuden vist sig gennem tiden, at den måde medicin mod depression virker på, er langt mere kompleks. Den antidepressive medicin gør mere end at regulere serotonin. Medicinen påvirker fx stressreguleringssystemet, så man bliver mindre følsom over for stresshormonerne. Faktum er, at medicinen virker, men vi ved ikke præcis hvorfor.
Tendensen til overdiagnosticering
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man udskriver medicin mod mild depression. Alligevel sker det dagligt, at praktiserende læger tilbyder antidepressiv medicin til mennesker, der kun har været sygemeldt i 14 dage med stress. Inden for sundhedsvæsenet diagnosticerer man for at kunne påbegynde den rette behandling. Men kan diagnoser skade mere, end de gavner? Er der tale om en overdiagnosticerende samfundstendens?
For de, der har en svær depression, er den antidepressive medicin med til at gøre livet tåleligt. Tåleligt, ikke lykkeligt vel og mærke. For bivirkningerne, afhængigheden og fordommene gør det til et svært valg for mange. Sammen med den nødvendige pille skal man og så sluge sin stolthed og et helt samfunds holdning til, om det egentlig er ok. Er man deprimeret eller angst, handler det ikke om, at man ikke lige er på toppen. Det handler om, at man er landet i et hul og ikke selv kan komme op.
Her kan antidepressiver være en redning. Udfordringen er at skelne mellem svær depression og mildere former for depression. Især fordi vi ved, at naturlægemidler virker ligeså effektiv ved behandling af mindre depression og har langt færre bivirkninger. Sammen med den nødvendige pille skal man også sluge sin stolthed og et helt samfunds holdning til, om det egentlig er ok.
Tal og ord som pumpes op
Antallet af danskere, der tager antidepressiver, nærmer sig den halve million. Fra 2001 til 2012 steg antallet af danskere, der tager antidepressiv medicin, fra 290.000 til 450.000. Men giv agt. Når medierne puster til tallene med ord som ” forbruget af antidepressiver stiger og stiger ” skal man huske at holde for øje, at når tallet stiger støt, er det fordi medicinen er noget, folk i gennemsnit tager i lang tid. Der kommer ikke nødvendigvis flere nye brugere til.
Sundhedsstyrelsens tal viser, at mellem 74.000 og 94.000 nye brugere kom til i perioden 2001 – 2011.
Utilpassede børn bliver til ADHD-børn
Sprogligt er der en tendens til at overdrive. Urolige børn har ADHD. Når vi er triste, har vi en depression. Når vi har travlt, er vi stressede. Uden at forklejne ægte ADHD’ere, depressioner og stress-tilfælde er der noget, der tyder på, at måden, vi omtaler mentale tilstande på, ofte er stærkt overdrevet. Kliniske udtryk og diagnoser forbeholdt læger er blevet allemandseje.
Diagnoser er magtfulde
”Diagnosernes tid”. Sådan kunne man fristes til at kalde vores æra, hvor det flyver gennem luften med diagnoser som autisme, ADHD, asperger og OCD. Medicinal-firmaerne står klar i kulissen, og lægerne skriver flittigt recepter. Man ved fra forsøg, at hvis man tager to elever med samme personlighed, opførsel, egenskaber og giver den ene en etiket – asperger, ADHD eller lignende – så får du en negativ effekt hos den diagnosticerede. Det er uhyggeligt at tænke på ordets magt, har du først givet et barn en etiket, har du også en forklaring på, hvorfor du ikke kan lykkes med det barn.
Men kan man gribe det anderledes an end hver dag at sluge en pille? Hvis man lider af en mild grad af depression, er svaret ja.
Undersøgelser af planten perikon viser, at den lysegule blomst kan bringe lysere tider med sig.
En håndsrækning mod lysere dage med naturens hjælper
Perikon har været anvendt i århundreder i behandlingen af mentale tilstande, nervesmerter samt en lang række helbredsmæssige tilstande. I dag anvendes perikon mod angst, mild til moderat depression samt søvnforstyrrelser. I Danmark har Lægemiddelstyrelsen godkendt enkelte naturlægemidler baseret på perikon til behandling af nedtrykthed. Perikon er en længelevende plante med gule blomster, hvis medicinske egenskaber blev opdaget i Antikken i Grækenland. Perikon indeholder en lang række kemiske bestanddele. Nogle af disse menes at give perikonen dens effekter fx bestanddelene hypericin og hyperforin.
Hvordan disse bestanddele præcis virker, er endnu ikke helt forstået, men adskillige teorier er foreslåede. Foreløbige undersøgelser peger på, at perikon muligvis virker ved, at den forhindrer nerveceller i hjernen i at genoptage neurotransmitteren serotonin, eller ved at reducere (mindske) niveauerne af protein, der er involveret i funktionaliteten af kroppens immunforsvar.
Undersøgelser af virkningen af perikon
En amerikansk meta-analyse af 37 undersøgelser En analyse foretaget af 37 kliniske undersøgelser konkluderede, at p erikon kan være gavnligt for mennesker, der lider af mindre depressioner. Dertil kommer, at perikon medførte færre bivirkninger end antidepressiver.
Bedre end placebo og ligeså effektiv som medicin
Andre undersøgelser fra velrenommerede forskningscentre rapporterer, at perikum er mere effektiv end placebo og lige så effektivt som tricykliske antidepressive lægemidler på kort sigt (1 til 3 måneder) ved behandling af mild til moderat svær depression. Eksperter fortsætter med at debattere, om perikum er lige så effektiv som SSRI (selektive serotonin reuptake hæmmere).
Kombinationsterapi til urolige børn
Skoletræthed, aggressiv adfærd, søvnproblemer, indlæringsvanskeligheder og problemer med koncentrationen. Det var nogle af de symptomer, en gruppe børn døjede med. I en undersøgelse gav man børnene en blanding af perikon, passionsblomst og baldrianrod med hovedvægt på perikon. Efter 6 uger havde mellem 60 og 90 % af de utilpassede børn ingen eller kun milde symptomer.
En Cochrane-rapport
Den foreliggende dokumentation tyder på, at perikon:
- er bedre end placebo hos patienter med svær depression
- er lige effektive som standard antidepressiva ved milde depressioner
- har færre bivirkninger end standard antidepressiva
Hvad kan vi konkludere?
Der ikke er udsigt til ny antidepressiv medicin på markedet de næste mange år. Stigningen i antallet af patienter, der tager medicin, skyldes, at folk tager den i lang tid. Det er ikke et letkøbt valg at starte op med antidepressiver, og mange drømmer om at stoppe med den, selv om den virker. Men det er svært at stoppe den medicinske behandling. Medicinen hjælper nogen, som ellers ikke kan hjælpes, men den hjælper ikke alle, og bivirkninger er mange. Drop fordommene: Ved en svær depression kan medicin være den eneste og bedste løsning. Sidst, men ikke mindst, det er altafgørende at blive diagnosticeret korrekt, da både diagnosen virker selvopfyldende og de milde former for depression med fordel kan behandles med mildere former så som naturlægemidler, der har langt færre bivirkninger.
Produktet Velzina er godkendt til behandling af nedtrykthed af Lægemiddelstyrelsen. Velzina er på få år blevet et af de mest udbredte plantebaserede naturlægemidler. Velzina er baseret på den standardiserede ekstrakt (MZ3039) fra lægeplanten prikblad et perikum. Den unikke ekstrakt (MZ3039) i Velzina – Hypericum sørger for, at signalstofferne er, hvor de skal være i de rette mængder.
