Q10: Første lægemiddel til behandling af hjertesvigt i over 10 år

flowers with butterfly

 

Tilskud af Bio-Qinon Q10 halverer antallet af dødsfald som følge af hjertesvigt viser det dobbelt-blindede lodtrækningsforsøg Q-symbio, som blev præsenteret på en kongres for hjertelæger i Lissabon, 23.-28. maj. Resultatet gør det oplagt at tilføje Q10 som standardbehandling til hjertesyge, mener professor.

Q-symbio-undersøgelsen, der blev påbegyndt i 2003, blev ledet og senere præsenteret af professor Svend Aage Mortensen fra Rigshospitalet i København. Han konkluderer, at det anvendte Q10-præparat er det første lægemiddel i mere end 10 år, der er i stand til at forbedre dødeligheden efter hjertesvigt, og at det fremover bør føjes til den standardbehandling som tilbydes disse hjertepatienter. Han tilføjer, at andre former for hjertemedicin snarere blokerer end forbedrer cellulære processer og derudover kan de have bivirkninger. Tilskud af Q10 derimod, er et naturligt og sikkert stof, som korrigerer en mangeltilstand i kroppen og som normaliserer stofskiftet i et hjerte der mangler energi.

 

Klar effekt af Q10 påvist
Tidligere har dobbelt-blindede, kontrollerede forsøg vist, at Q10 forbedrer symptomer, funktionsevne og livskvalitet hos patienter med hjertesvigt uden at medføre bivirkninger. Men først med Q-symbio-undersøgelsen er der opnået tilstrækkelig høj statistisk sikkerhed til at kunne påvise en markant forbedret overlevelse med Q10 til disse patienter.

 

300 mg Q10 dagligt
I Q-symbio-undersøgelsen blev 420 patienter med svær hjertesvigt (NYHA-klasse III eller IV) fra ni forskellige lande udtrukket til enten af modtage en blød gelatinekapsel med 100 mg Q10 fra Pharma Nord tre gange om dagen eller identisk udseende placebo-kapsler, hvorefter deltagerne i de to grupper blev fulgt i 2 år. Man ønskede at undersøge hvor lang tid der gik for deltagerne i de to grupper, før de igen fik problemer med hjertet forstået som ikke-planlagt indlæggelse på grund af nedsat hjertefunktion, hjertetilfælde med dødelig udgang, behov for hjertetransplantation eller behov for en hjerte-lungemaskine.

 

Hvad er NYHA-klasser:

NYHA er en forkortelse for New York Heart Association, som er en skala udarbejdet af New Yorks Hjerteforening, som også anvendes globalt. Dødeligheden stiger og falder i takt med, at NYHA-klassen stiger eller falder.

NYHA-klasse I
Ingen begrænsning ved almindelig aktivitet

NYHA-klasse II
Åndenød og/eller udmattelse ved moderat til hårdere fysisk anstrengelse, f.eks. gang på trapper til mere end anden sal

NYHA-klasse III
Åndenød og/eller udmattelse ved lettere fysisk anstrengelse som for eksempel gang på trapper til mindre end anden sal eller ved meget beskeden aktivitet, f.eks. at tage tøj af og på

NYHA-klasse IV
Åndenød og/eller udmattelse i hvile

Kilde: Hjerteforeningen

 

Resultater
Undersøgelsen viste, at patienterne i Q10-gruppen halverede risikoen for større hjertetilfælde (MACE). Der var 29 patienter (14%) i Q10-gruppen  der oplevede et hjertetilfælde sammenlignet med 55 patienter (25%) der fik uvirksom medicin (placebo). Tilskud af Q10 halverede også risikoen for at dø af alle årsager i forhold til placebogruppen. Alt i alt havde de Q10-behandlede patienter en klar (signifikant) nedsat hjerte-kar-dødelighed, de havde færre indlæggelser grundet hjertesvigt og færre bivirkninger end placebo-gruppen.

 

Også til statin-behandlede
Ifølge professor Mortensen vil også patienter med nedsat hjertefunktion der bruger statiner kunne drage fordel af Q10-tilskud. Der er ikke lavet kontrollerede undersøgelser, der påviser, at statinbehandling plus Q10 forbedrer dødeligheden mere end statiner alene, men statiner reducerer mængden af Q10 i kroppen, og kroppens Q10 er effektivt til at forhindre oxidation af LDL-kolesterol. Derfor bør patienter med såkaldt iskæmisk hjertesygdom supplere deres statinbehandling med Q10.

 

Hvorfor Q10 fra Pharma Nord?
Forskere foretrækker Pharma Nords Q10, fordi det har dokumentation fra mere end 90 videnskabelige undersøgelser, og er i stand til at dokumentere en høj biotilgængelighed og sikkerhed. Det fremstilles under farmaceutisk kontrol og er det officielle referenceprodukt for ICQA (Den internationale coenzym Q10 Sammenslutning).

 

Reference

European Journal of Heart Failure ( 2013 )15( S1), S20

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *