Er du en træt træt teenager ?

 

 

Slæber du dig igennem dagen, og kan du nærmest sove stående, så deler du skæbne med mange andre teenagere, især hvis du er pige. Men måske lider du af jernmangel?

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2019

 

Den er især gal med de kvindelige teenagere, når vi taler om jernmangel. Faktisk er det 40-50 procent af unge piger i Danmark, som mangler jern. Heldigvis er jernmangel nemt at behandle. Er du i tvivl, om du er i mangel, så kan du gå til lægen og få foretaget en blodprøve.

 

Hvordan ved du om du har jernmangel?

I teenagetiden gennemgår du en stor fysisk og mental udvikling. Derfor kan det være svært at opdage, om du mangler jern. Træthed eller hovedpine er typiske symptomer på jernmangel, men kan også være udslag af for lidt søvn, stress fra skolen eller ændringer i kosten eller livsstilen. Derfor er det nemt at overse en jernmangel. I virkeligheden er jernmangel både nemt at opdage og at forebygge – hvis du altså ved, hvad du skal kigge efter…

Kosten er måske den vigtigste årsag til det store antal piger med både små jerndepoter og jernmangel. Med en sund og varieret kost kan du få tilført tilstrækkeligt med jern. Spiser du usundt, for mange snacks og for få ordentlige måltider, så indtager du ikke den mængde jern, som er nødvendig.

Jern findes i sesamfrø, græskarkerner og andre frø, i lever, indmad, kød og fisk, i brune ris, fuldkornshvede, havre, i kerner og i nødder; desuden i sojabønner og andre bønner, rosiner, persille, grønkål og en lang række andre grøntsager og krydderurter, særligt brændenælde.

 

Cirka hver sjette teenagepige har jernmangel, og en endnu større gruppe har små jerndepoter. Indtil puberteten er der ikke forskel på forekomsten af jernmangel blandt drenge og piger. Når puberteten starter med regelmæssige menstruationer, øges behovet for jern, og mange piger oplever faldende blodprocent og jerndepoter. En del teenagere får også jernmangelanæmi, der er blodmangel som følge af jernmangel.

 

Hvordan behandler du jernmangel?

Der er stor forskel på, hvor godt de forskellige jernforbindelser optages i kroppen, så for at sikre en så god behandling eller forebyggelse som muligt skal du vælge et effektivt og skånsomt (veldokumenteret) jerntilskud som Amino Jern fra Ferrochel, der optages to-fire gange bedre i kroppen end traditionelle jerntilskud. Traditionelle jerntilskud indeholder jernsalte som ferro fumrarat (findes i mange multivitaminer og jerntilskud) eller jernglukonat (findes i jernmiksturer), og kroppen har svært ved at optage jernforbindelserne.

 

Mangler du jern? – Test dig selv

Jo flere, du svarer ja til, jo større risiko er der for jernunderskud.

  • Er du kvinde mellem 15 og 50 år?
  • Er du bleg (mere end normalt)?
  • Bliver du let forpustet?
  • Dyrker du intensiv sport?
  • Er du ofte svimmel?
  • Er du vegetar (eller næsten)?
  • Har du svært ved at koncentrere dig?
  • Er du ofte træt og mat?
  • Er du ofte på slankekur?

 

Særligt uorganiske jerntilskud kan give bivirkninger i form af forstoppelse, tarmirritation, kvalme, opkastning, diarré, sortfarvet afføring og misfarvning af tænder. Overdosering af jern kan give aflejring i væv, led og organer med alvorlige følger.

 

Men hvorfor er jern så vigtigt?

Jern virker først og fremmest som ilttransportør i de røde blodlegemer. Al tilførsel af ilt foregår via hæmoglobin. Udskillelsen af kuldioxid foregår ligeledes via de røde blodlegemer. Jern er det centrale atom i hæmoglobinmolekylet i de røde blodlegemer og i det tilsvarende stof ”myoglobin”, der gemmer ilt i muskelcellerne. Derfor findes hovedparten af jernmængden i de røde blodlegemer: Omkring halvdelen af kroppens indhold på 4-5 gram jern er bundet i hæmoglobin. Hos velforsynede personer er der en del jern på lager i form af stoffet ferritin, der findes i alle celler i kroppen. Resten bruges i andre funktioner, hvor de vigtigste er at indgå i enzymer, som fx er med til at producere energi til kroppen, eller at beskytte os ved at udskille giftstoffer fra kroppen via de såkaldte cytochromer. Jern indgår også i nervesystemet, når de enkelte nerveceller kommunikerer ved hjælp af neurotransmittere som serotonin og dopamin. Jern spiller også en rolle for nydannelsen af vigtige stoffer i kroppen som kønshormoner og andre steroider og galdesyrer, der indgår i fordøjelsessystemet.

 

Heldigvis er det jo nemt at få dækket behovet via kosttilskud, men faktisk viste en befolkningsundersøgelse, at jern, selv i vores oplyste og velnærede del af verden, ofte er en mangelvare i kosten hos forskellige grupper, der har særligt behov. Det er altså især, hvis du er kvinde i den fertile alder, at du ofte indtager for lidt. Det er den aldersperiode, hvor du menstruerer, og derfor er behovet naturligvis større, fordi du mister en portion jern hver måned.

 

AminoJern Ferrochel egner sig til veganere.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *