… eller andre led gør ondt. Så kan en ny blanding af boswellia, gurkemeje og D-vitamin måske være din redning. Så inden du stiller løbeskoene på hylden, så læs med her.
Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar 2020
Du er ikke alene, hvis du døjer med knirkende og knasende knæ, eller måske knækker det, og lige pludselig gør det ondt. Faktisk oplever knap to ud af tre danskere knæsmerter i hverdagen, men rigtig mange ignorerer smerten. Smerter i knæene kan ofte deles op i to: Et pludseligt traume, som en akut skade eller en overbelastning, der langsomt kommer snigende. Er du fx gået i gang med at træne eller andet, du ikke plejer at lave. Måske er du gået i gang med løbetræning uden at være vant til det. Måske er du begyndt på en motionsform, som er belastende for knæet, som fx crossfit eller vægttræning, hvor du skal lave dybe knæbøjninger med meget vægt på. Sportsgrene med bold, som håndbold, fodbold, volleyball og tennis, kan også være meget hårde for knæene, da der er mange vrid, hop og voldsomme landinger.
Ligegyldig hvilken spotsgren du er sprunget ud i, så husk, at tålmodighed er en dyd. Dine muskler bygger sig hurtigt stærke, når du går i gang med at træne, men senevævet i fx knæene halter ofte bagud. Du kommer altså hurtigt i god form og øger muskelstyrken, men senevævet er langsommere om at blive stærkere. Så hav tålmodighed, når du træner, og start langsomt op. Du får de samme resultater, det tager bare lidt længere tid, men så kan du derimod undgå skader.
Smertestillende medicin kan være et no-go, fordi der er alt for mange bivirkninger, og derfor bider du ofte smerterne i dig.
Lad harpiks smøre din led
Boswellia er et lille indisk træ, hvis harpiks har vist sig at have uanede evner, når det kommer til kroniske problemer i led, muskler og sener. Undersøgelser har nemlig vist, at boswelliaekstrakt har både forebyggende og hæmmende effekt, når vi taler inflammation, men det kan også virke smertestillende. Taler vi farmakologi, så er det boswellinsyrerne, der er antiinflamatoriske. Boswelliaekstrakt nedsætter dannelsen af leukotriener ved at hæmme enzymet 5-lipoxy-genase. Boswellia har til gengæld ingen virkning mod cyclo-oxygenase (producerer prostaglandiner) eller 12-lipoxygenase. Hvis det er volapyk for dig, så betyder det i alt sin enkelthed, at boswellia har en anden virkning end de almindelige antiinflammatoriske stoffer (som fx aspirin), der virker ved at hæmme produktionen af prostaglandiner.
Den gule hjælper
Som du finder i gurkemeje, som er er stærkt inflammationshæmmende og smertestillende. Vi taler om curcumin. Curcumin hjælper med at stoppe inflammationer ved at blokere virkningen af to enzymer i kroppen. De to inflammationsfremmende enzymer er 5-lipoxygenase og cyclooxygenase-2. Enzymerne med de lange navne både fremmer og opretholder hævelse, smerte og inflammation i kropsvæv og organer. Således hjælper curcumin med at reducere smerter, når de aktive stoffer blokerer enzymerne.
Sort peber hjælper blandt andet til, at curcumin optages bedre i kroppen.
Når katten viser kløer
Tomentosa også kaldet Cat’s claw er med i urteblandningen, som kan vise sig at gøre underværker for dine led. Den sydamerikanske plante har fået sit ”kæle”navn, da det er en vinrankeagtig plante, hvis stængler, som kan blive over 30 meter lange, klatrer ved hjælp af buede torne, som ligner kattekløer. Til kosttilskud er det plantens inderbark, der anvendes. Planten er kendt for at have en stærk stimulerende virkning på immunforsvaret, men barken har desuden i flere forsøg med leddegigtpatienter vist sig at have en betændelseshæmmende effekt, hvor forsøgsgruppen oplevede at have færre smerter og hævede led.
C-vitamin er med til at danne bindevævsproteinet kollagen, som binder cellerne sammen og har derfor betydning for dannelse af nyt væv.
Lidt flere kløer
Lad også djævlekloen slå kløerne i dig, hvis du oplever smertende led. Djævlekloen virker inflammationshæmmende, da den har indflydelse på de biokemiske processer, som styrer calciums indstrømning i cellerne. Indstrømningen af calcium påvirker også tilstrømningen af enzymet phosphorlipase A2, der virker som en katalysator for de frie processer, der producerer inflammatoriske eicosanoider (prostaglandiner). Når calciumstrømningen reguleres, følger de antiinflammatoriske processer med.
Djævleklo (også kaldet venustorn) har en kraftig inflammatorisk virkning, som også kan have en positiv effekt på rygsmerter, ledbetændelse, lumbago, muskelsmerter og endda mave- og leverproblemer.
Boswellia, tomentosa, djævleklo, gurkemeje og sort peber i skøn forening med selen, zink, bor og vitaminerne C, B6 og D giver dig en bryg i kapselform med navnet Vitaflex, som kan give smertende og stive led kamp til stregen.