Det er i høj grad om natten, at vi får renset hjernen for de affaldsstoffer, den skaber døgnet rundt.
Af Marianne Palm m.fl.
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar 2020
En del af et stort tema om hjernen
At vi vasker affaldsstoffer ud af vores hjerne om natten, blev opdaget af den danske neuroforsker professor Maiken Nedergaard. Resultaterne afslørede, at trods den tidligere lærdom om, at hjernen ikke havde et lymfatisk system, så viste resultaterne, at støtteceller i hjernen, også kaldet gliaceller, fungerede som transportører af affaldsstoffer fra neuronerne i hjernen. Hvilket på dansk betyder, at hjernen har en slags lymfesystem, det varetages blot af gliaceller frem for lymfeceller. Forskerne har derfor navngivet systemet det ”glymfatiske system”.
Ved at undersøge mus dag og nat samt under bedøvelse viste deres resultater helt klart, at vores aktive hjerne benytter natten til at gøre rent. Nogenlunde på samme måde som vores lymfesystem gør hele døgnet – i hjernen sker det bare meget langsomt om dagen i sammenligning med natten.
Årsagen til, at der er så stor forskel på dag og nat, skyldes den væske, der ligger uden for hjernecellerne. Om natten øges væsken med 60 pct., hvilket bogstaveligt talt minder om regulær hjernevask.
Denne nye viden kan vise sig at være særdeles relevant for mennesker med demens eller for dem, der har andre ubalancer i hjernen.
Årsagen til, at der er så stor forskel på dag og nat, skyldes den væske, der ligger uden for hjernecellerne. Om natten øges væsken med 60 pct., hvilket bogstaveligt talt minder om regulær hjernevask.
Det glymfatiske system
Spinalvæsken ankommer til AQP4, hvor AQP4 tager imod de forskellige stoffer og sammen med astrocytterne sørger for en videre transport ud til neuronerne, hvor fra affaldsstofferne især om natten udskilles og føres til venen.
Det er ophobninger af bl.a plaques i området ved neuronerne, der kan skabe neurogenerative sygdomme, bl.a Alzheimers. Hos unge ser man et godt flow her, hos ældre et mindre godt flow, og hos Alzheimers er det meget tilstoppet flow eller et flow, der ikke længere virker.
Drop sukker og andre kulhydrater om aftenen, spis flere mineraler
Hvad så, hvis man faktisk har svært ved at sove om natten? Hvordan vil det så være muligt at få vasket hjernen ren hver nat? Svaret kan sikkert findes mange steder, men i mange år har der været stor fokus på, hvordan vores kost kan påvirke vores søvn. Forskningen har lagt vægt på, hvordan vores kostsammensætning har indflydelse på, hvilke næringsstoffer der føres rundt i vores blod, samt hvordan disse kan påvirke vores søvn – positivt eller negativt.
Nogle af disse forsøg har faktisk vist, at det er muligt at forbedre den dybe søvn, alene ved at sænke indtaget af kulhydrater. Trods denne viden om makronæringsstofferne har der ikke været lige så meget fokus på indflydelsen fra mikronæringsstofferne, nærmere betegnet vitaminer og mineraler.
I en metaanalyse (1), hvor flere af mikronæringsstofferne blev sat under lup, viste resultaterne en positiv association med jern, zink og især magnesium, hvor den bedste effekt, målt på søvnkvalitet, kom fra tilskud med magnesium. Metaanalysen har flere bud på, hvilke neurotransmittere der kan være involveret i den positive effekt, men giver ingen klare bud på en konkret virkning.
Mineralerne bærer en del af forklaringen
Forklaringen skal nok findes tilbage hos den danske forsker (2), som har opdaget, at der sker et stort skift af mange mineraler omkring nerverne, der kan forklare den natlige hjernevask (3). Noget tyder nemlig på, at når væske-mængden stiger uden for nervecellerne, så er det fordi mængden af magnesium, calcium og brint øges uden for cellen og sandsynligvis trækker væsken med. Især menes fundet af den høje mængde magnesium uden for cellen at kunne forklare, hvordan magnesiumtilskud kan forbedre både indlæring og hukommelse samt den positive effekt på søvnen.
Det har i mange år været kendt, at neurotransmittere fungerer som modulatorer, der kan ændre på aktiviteten i hjernen. Den nye forskning tyder på, at mineralerne spiller en langt større rolle, end man har vidst hidtil, samt at mineralerne kan skabe en stabiliserende ændring i aktiviteten for både neuroner og gliaceller, sandsynligvis i hele hjernen.
Det lymfatiske system i kroppen og det glymfatiske i hjernen …
… er en slags drænrør, vi har i hele kroppen. Vi bruger det til at indsamle og rense den væske, som cellerne får fra blodbanen. Væsken fra blodet indeholder næring, salte, celler fra immunforsvaret m.m. Cellerne tager imod den gode næring og afgiver affald retur. Meget af væsken bliver ført tilbage til blodbanen, men den overskydende del skal opsamles og føres tilbage i blodbanen, så bl.a. affaldsstofferne fra cellerne kan blive fjernet i leveren.
Det samme sker i hjernen, her kaldes det blot det glymfatiske system og er måske nok en anelse mere kompliceret, derfor har man først opdaget det inden for de sidste 10 år.
Bliv klogere på nogle skarpe argumenter for at gå i gang allerede i barneårene med at forbedre dine muligheder for at have en sund hjerne hele livet. Og hvis du er blevet voksen? Så er det stadig ikke for sent. Har du allerede et medlem i familien, som har begyndende problemer, kan du måske forhale hjernens nedadgående liv, det vil forskningen i de nærmeste år vise os. Indtil da kan vi vel gøre det næste årti til nogle år, hvor vi tænker os rigtig godt om, mens vi spiser løs af de mangefarvede grøntsager og frugter, får en god nattesøvn og får trænet tilpas, hverken mere eller mindre.
DET ER FØRST INDEN FOR DET SIDSTE ÅRTI, at man har fundet ud af, hvordan kroppen får næringsstoffer, herunder forskellige aktive plantestoffer, til at passere cellemembranen og virke der, hvor de skal, nemlig inden i cellerne. Svaret ligger bl.a i aquaporinerne, som er en stor gruppe af membranproteiner, der skaber kanaler gennem membranerne, men vel at mærke kun for de stoffer, som membranen tillader. Blandt forskellige stoffer finder man en gruppe af plantestoffer, der stammer fra vores mad, især fra urter, frugter, grøntsager, nødder og olier, og forskningen viser, at de ikke kun har en forebyggende betydning, men også hvis der allerede er opstået nogle problemer. Man har fx set, at visse plantestoffer kan forsinke udviklingen af sygdomme, fx ved Alzheimers.
Der foregår forskning over hele verden lige nu, netop på vores hjerner, for vi bliver alle ældre, og derfor bliver behovet større for at forstå, hvordan vi kan beskytte og hjælpe hjernen bedst muligt.
At holde sin hjerne sund og rask og måske forebygge aldersrelaterede sygdomme: Forskningen går hurtigt, den er interessant, og du kan, viser det meste forskning, gøre noget selv for at holde hjernen frisk og sund. Men du skal op at stolen og være aktiv i køkkenet, i naturen, og så skal du finde tilbage til din seng og gøre alt for at få en rolig nat.
At opdage, hvordan cellerne optager næring, er især spændende, når det handler om hjernen. Vores meget aktive blodhjernebarriere sørger nemlig for at holde så mange stoffer ude af hjernen som muligt, da hjernen, som er bygget op af fedt og milliarder af neuroner, er meget følsom over for kemikalier. Så følsom, at den allerhelst vil udelukke medicin og fx plantestoffer, som ellers kunne hjælpe mod forskellige akutte og kroniske sygdomme. Samtidig står vi overfor en ny situation: Millioner af mennesker verden over vil pga nye typer af medicin, kirurgi og viden om miljø og mad blive meget ældre, end man tidligere er blevet, og det kræver en sund hjerne i mange flere år, som gerne skulle være uden neurodegenerative sygdomme som fx Alzheimer. Derfor er det ikke kun den enkelte families ansvar at spise sundt og have en sund adfærd, det er i høj grad også forskernes, behandlernes og samfundets ansvar, at vi forsøger at skabe så sund en alderdom som muligt. Og forebyggelsen begynder allerede, når det første spæde liv bliver planlagt og varer resten af livet.
Aktive stoffer fra vores fødevarer, urter, frugter, nødder og olier kan modulere/regulere titusindvis af forskellige aktiviteter i forskellige organsystemer. På side 10 finder du en liste over nogle af de mest undersøgte. I de næste årtier kommer der helt sikkert flere til.
