Hop ind i det nye år med nye muligheder til et sundere liv

Barn med rygsæk

 

Af Marianne Palm

 

Tarm og nervesystem kan støttes gennem safran og mælkesyrebakterier

Næsten hver dag kommer der nye studier på, hvordan vores tarmsystem og nervesystem arbejder sammen, og hvordan vi med de rette tilskud til tarmen kan støtte vores hjerne og dens mange signalstoffer. Fra Sverige er der nu et nyt skud på stammen, Lacti Mood, og navnet fortæller, at de to mælkesyrestammer sammen med safran kan skabe mere ro til hjernen og reducere stress. Det er det patenterede Probiostress, der er at finde i Lacti Mood, og her i Danmark er det Acupharma, der står som afsender på de fire milliarder levende mælkesyrebakterier, Lactobacillus Reuteri og Bifidobacterium Breve, som sammen med et standardiseret safranekstrakt udgør trekløveret for tarme, hjerne og nervesystem.

Nye studier fortæller næsten hver eneste dag om, hvordan mælkesyrebakterier har indflydelse på både nervesystem og tarmsystem.

B-vitaminer til livets og fordøjelsens strabadser

Juhuu, nu kom der igen et virkelig stærkt B-vitaminprodukt på de danske helsehylder

Er man som jeg en gammel tudse udi biopati og naturopati og blev uddannet først i 80’erne, så ved man, at vi som behandlere brugte ret så høje doser af B-vitaminer til at skubbe kroppen til at danne mere energi, få en bedre fordøjelse, støtte hår, hud og negle for ikke at tale om de mange problemstillinger, som mangel på B-vitaminer kan skabe. Listen er alenlang, for i alle celler er der brug for B-vitaminerne til at nedbryde bl.a. vores mad, der kan omsættes som energi, i fagsprog kaldet ATP. ATP dannes i hver eneste celle og ikke kun til eget forbrug, men også til de omkringliggende celler, der jo tilsammen udgør et organ. Sagt med andre ord er hvert eneste organ afhængigt af B-vitaminerne, men da et moderne menneske både forbruger rigtig mange af dem, fordi vi er fortravlede, men netop også måske pga. fortravlethed eller for kedelige kostvaner ikke får tilført nok B-vitaminer i hverdagen fra grøntsager, frugter, kød (B12) og nødder, kan kroppen både på den korte og den lange bane komme til at mangle nogle helt grundlæggende komponenter.

Fordelen ved B-vitaminer er, at de er vandopløselige, så du kan ikke overdosere, det går kun ud over pengepungen, hvis du spiser for mange. Omvendt er det så også et af problemerne: Når de er vandopløselige, skal de tilføres hver dag! Får du for mange, vil du opleve en meget særligt gul urin, der nærmest kan blive grønlig. Så sætter du bare dosis lidt ned. Resten har kroppen næsten suget til sig som en svamp, der grådigt venter på at blive fyldt op med livgivende vitaminer. Og, nå ja. Vita betyder liv.

Det er Solaray, der er kommet med B-Energy 100, og ja, der er 100 mg af de fleste B-vitaminer i produktet. Tak!