En sund tarm passer godt på din hjerne og dit hjerte

7-til-hjernen

 

Et dysfunktionelt tarmmikrobiom producerer færre sundhedsfremmende stoffer og flere sygdomsfremkaldende stoffer, som påvirker både hjernen og hjertet samt øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Der kan være betydelige ubalancer i tarmmikrobiomet årtier inden, de første symptomer på sygdom melder sig.

Af Gunhild Reumert, www.gunhildreumert.com


Det giver efterhånden ikke mening at anskue bakterieceller og menneskeceller i kroppen hver for sig, da ”vi” ikke kan leve uden hinanden. Vi lever i tæt symbiose med de mange milliarder bakterier, der bor i vores tarm, og der er efterhånden evidens for, at mikroberne har stor betydning for meget andet end vores fordøjelse. Bakteriernes genom har omkring 40 gange så mange gener som menneskeceller, og de små mikrober interagerer med vores sind og hjerter via de stoffer, de danner i tarmen. Bakterierne danner fx neurotransmittere, som påvirker vores psykiske velbefindende, og der er vist sammenhænge mellem tarm-mikrobiotaen og områder af hjernen, som behandler følelser. De danner også vigtige kortkædede fedtsyrer, der kan passere over blod-hjerne-barrieren, hvor de beskytter hjernen mod inflammation, og en af dem, smørsyre, er den fortrukne energikilde for epitelcellerne i tarmen, der holder tarmvæggen sund og funktionsdygtig.

Depression, angst og autisme

Forskere har brugt fæces-transplantationer til at studere sammenhængen mellem tarm-mikrobiotaen og depression, angst og autisme. Tager man afføring fra et menneske, der er svært depressiv, og overfører til tarmen i en rotte, så begynder rotten at udvise depressiv adfærd, og der vil på MR-skanninger være synlige ændringer i bestemte områder af rottens hjerne. Lignende studier med angst er udført i mus med et tilsvarende resultat. Man har udført et mindre pilotstudie uden kontrolgruppe med 18 autistiske børn i et forsøg med fæces-transplantation. Her udrensede man først børnenes tarme mekanisk og med antibiotika, hvorefter man overførte afføring fra raske sunde mennesker én gang ugentligt i syv uger. Resultatet var, at autisme-symptomerne hos børnene blev mindre udtalt, og selv to år efter fæces-transplantationen havde børnene 47 pct. reduktion i de autistiske symptomer. Dette har sat gang i en klinisk placebokontrolleret undersøgelse af 80 børn, og nu afventer vi, om resultatet kan repliceres i større skala.

Sund tarm – sundt hjerte

Over halvdelen af danskere, der er fyldt 55 år, rammes af en hjerte-kar-sygdom, som kan udvikle sig over en lang årrække på 30-50 år og ofte starter med en forstyrrelse i sukkerstofskiftet og diabetes eller en forstyrrelse i fedtstofskiftet og fedme. Forskere har længe ledt efter stoffer i vores blod, der kunne bruges til at forudsige risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. En af grundene til, at man begyndte at undersøge tarm-mikrobiomets indblanding nærmere, var, at mange af de stoffer, som man fandt i blod, der var stærkt associeret med risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, udelukkede kunne dannes af bakterier. Der var tale om stoffer, som ikke kunne dannes på andre måder i naturen eller i menneskeceller. Et nyt studie har set på sammenhængen mellem tarmbakterier og hjerte-kar-sygdomme, og resultatet er yderst interessant.

Forskningsprojektet, som bl.a. er udført af den anerkendte danske forsker professor Oluf Borbye Pedersen, forløb over en periode på 10 år, og der deltog 1.241 voksne forsøgspersoner fra Danmark, Frankrig og Tyskland. I forsøget deltog både raske personer, personer med type 2-diabetes og svær overvægt samt personer med hjerte-kar-sygdom. Gruppen af personer med type 2-diabetes og svær overvægt var yderligere inddelt i to grupper, hvoraf den ene var i medicinsk behandling, og den anden gruppe ikke var. Dette blev gjort for at kunne frasortere effekten af medicinforbrug på tarm-mikrobiotaen i studiet. Mere end 700 forskellige typer af tarmbakterier blev kortlagt, samtidig med at mængden, diversiteten og funktionen af forsøgspersonernes tarmbakterier blev studeret i forhold til udviklingen af hjerte-kar-problemer. Ud af de mange bakterietyper, som blev undersøgt, er nogle kendt for at have en sundhedsfremmende effekt på os, mens andre har en negativ effekt på vores helbred og øger risikoen for at udvikle sygdomme. Forskerne undersøgte også ca. 1.500 stoffer i forsøgspersonernes blod og sammenlignede forskelle i koncentrationer af forskellige stoffer, som er dannet af bakterierne i tarmen.

Når man undersøgte tarm-mikrobiotaen hos den gruppe af forsøgspersoner, som allerede havde udviklet hjerte-kar-sygdomme, fandt man en lang række fællesnævnere. Mikrobiotaen i tarmen hos disse personer havde en mindre evne til at syntetisere sundhedsfremmende stoffer, samtidig med at de havde en øget produktion af stoffer, der er forbundet med høj risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. De havde en øget bakteriel produktion af trimethylamin, som dannes ud fra ud fra L-carnitin og kolin, der findes i høje koncentrationer i bl.a. rødt kød og æg. Trimethylamin oxideres i kroppen til Trimethylamin-N-Oxid (TMAO), som skaber øget blodpladesammenklumpning, kan give inflammation i karvæggen og øget risiko for åreforkalkning. Der var også ændringer i, hvordan tarmbakterier nedbryder aromatiske aminosyrer, som i museforsøg har vist at være forbundet med ændringer i blodårernes opbygning og risiko for åreforkalkning. Tarm-mikrobiomet hos hjerte-kar-syge havde ligeledes en øget bakteriel produktion af forgrenende aminosyrer, BCAA’er, som ved usund levevis kan give øget risiko for insulinresistens og udvikling af metabolisk syndrom, type 2-diabetes samt åreforkalkning.

I forsøget fandt man i tillæg, at der er betydningsfulde ændringer af tarmmikrobiomet mange år før, der kommer symptomer på åreforkalkning i hjertet. Der sker ændringer i tarmen i form af mindre mængde tarmbakterier og mindre mangfoldighed samt en anderledes sammensætning af bakterier – og alle disse tre ting fører til mikrobiota i ubalance.

Ændringer i tarm-mikrobiotaen fører til ændringer i epigenetikken

Ændringer i mikrobiomets sammensætning og funktion har vist sig at være involveret i ændringer i epigenomet ved at påvirke DNA-methylering, histon modificering og regulering af gentransskription. Forsøgspersonerne med hjerte-kar-sygdomme havde en signifikant nedsat evne til at producere den vigtige smørsyre, som har vist sig også at være med til at regulere vores epigenetik. Smørsyre er en såkaldt histon deacetylase inhibitor (HDAC), der virker ved at forhindre fjernelsen af acetylgrupper på histoner. En nedsat produktion af smørsyre kan derfor have betydning for, hvilke gener der kommer til udtryk i cellerne. Histon acetylering er som regel associeret med åbne områder i et gen, som betyder, at et gen er tændt, og nedsat produktion af smørsyre kan altså potentielt set ændre på, hvilke gener der kommer til udtryk i cellerne ved at medvirke til, at et tændt gen bliver slukket.

Der er mange faktorer, som spiller ind på risikoen for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme. Hvis du fx spiser meget mad, der indeholder L-carnitin og samtidig er overvægtig, ryger, ikke dyrker motion og har et højt alkoholforbrug, så er der en signifikant højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom, end hvis du i stedet er normalvægtig, aktiv og ikke-ryger. Men er din mikrobiota kommet i ubalance, kan den repareres ved at implementere en sund livsstil og spise en overvejende plantebaseret kost. På den måde opformeres de gavnlige tarmbakterier, og mængden af de bakterier, som producerer stoffer, der fremkalder inflammation og åreforkalkning, mindskes.

Kilder

https://www.nature.com/articles/s41591-022-01688-4

https://www.nature.com/articles/s41591-022-01686-6

351 thoughts on “En sund tarm passer godt på din hjerne og dit hjerte

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *