Skal vi transportere ekstrakter af muslinger hele vejen fra New Zealand, skal det være fordi, de små brune kapsler med sit indhold af olie kan noget særligt i forhold til andre omega-3-fedtsyrer. Og det er netop, hvad forskningen viser.
For fedtsyrerne i Original Muslingeolie har nogle særlige strukturelle egenskaber, som har en naturlig hæmmende effekt på inflammation i kroppen.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – april/maj 2015
Der findes gode og dårlige prostaglandiner for kroppen, og studier har vist, at muslingeolien kan hindre de dårlige prostaglandiner i at udvikle en inflammation fx i vores led og luftveje. Får prostaglandinerne frit løb, vil der ske uoprettelige skader på muskler, led, bindevæv og fx lungevæv, men olien kan stoppe denne kaskade af ødelæggende aktivitet på vores væv.
Flere end 20 studier er gjort på Original Muslingeolie, og flere af studierne kan du finde på www.sund-forskning.dk eller på internationale sider, hvor produktet hedder Lyprinol.
Forskningen har vist resultater på
- Inflammatorisk Rygsøjlegigt (Morbus Becterew)
- Gigt i knæ og hofteled (polyarthritis, gigt i fem led eller flere)
- Kronisk slidgigt i knæ
- Astma
- Immunstyrkende i forhold til influenza
- Ledegigt og slidgigt
Du finder alle studier og alle referencer på www.sund-forskning.dk
Hvorfor muslinger er anderledes end fisk
Den unikke kombination af omega-3-fedtsyrer findes ikke i normale fiskeolier. Original Muslingeolie indeholder en kombination af seks lipid-grupper, der inkluderer omega-3-fedtsyrerne: eicosapentaensyre og docosahexaensyre, eicosatetaensyre(ETA) og linolensyre samt polyumættede fedtsyrer.
Disse specielle omega-3-fedtsyrer konkurrerer i kroppen mod arachidonsyren og hæmmer derfor kronisk inflammation.
Tidligere har der været nogen svingende kvalitet af muslingeolien, men det er nu blevet klaret med ny teknologi i samarbejdet med australske universiteter. Resultatet er Original Muslingeolie med stabiliserede fedtstoffer fra de små muslinger.
Farmerne, som dyrker muslingerne, har gennem årene opdaget, at bestemte områder er rigtig gode til ”spats”, og andre områder er gode, når muslingerne er større.
New Zealand Food Safety Authority tager hver uge prøver af vandet omkring muslingefarmene for at være sikre på, at vandet er frisk og rent.
Intet går til spilde
Til en kapsel anvendes der cirka fem muslinger. Skaller og kød bliver anvendt i bl.a. dyrkning af vin og til jordforbedring.
Den grønlæbede musling, Perna canaliculus, er en lækkerbisken. Den findes kun i Stillehavet, men eksporteres i store mængder fra New Zealand til resten af verden.
I århundreder var den grønlæbede musling et skattet lægemiddel hos bl.a. maorierne, New Zealands oprindelige indbyggere, som brugte og bruger den mod gigtlidelser.
Som med meget anden medicin bliver det opdaget ved et tilfælde. Maorier langs kysten havde ganske simpelt færre led-problemer end dem, der boede længere inde i landet.
Tidligere høstede man muslingerne ved håndkraft, hvor de blev skåret af sten, som de groede på i vandkanten, men nu foregår dyrkningen i vandet omkring den nordlige spids af den sydlige ø, Marlborough Sound.
Hvert forår indsamler man de bitte små muslinger, også kaldet spat. Det bliver primært gjort på Ninety Mile Beach, hvor man ”vasker” muslingespat af tang. De transporteres i små glas til Marlborough Sound og sættes på et reb med et ”gaze-bind”/handske /net omkring, så de ikke ”svømmer” væk eller bliver spist af andre fisk.
Rebene hænger ned fra andre reb, bundet ud mellem store plastikpontoner, som holder rebene oppe. Man kigger løbende til rebene i vandet og hejser dem op på en båd, når muslingerne har en vis størrelse, for så at flytte muslingerne til en anden farm i området.
Muslingerne vokser i ca. 12-18 måneder, til de er cirka 10-15 cm lange. Rebene trækkes op ad vandet, og muslingerne tages af og opbevares i store sække.
De bliver inden for kort tid fragtet ind i bunden af Marlborough Sound til Havelock, hvor de straks bliver forarbejdet.
Muslingerne, som bruges til Original muslingeolie, bliver ”vasket” i koldt vandt og under tryk i store stål beholdere, hvor vandet kan løbe fra, så skallerne åbnes. Herefter kommer muslingerne på et transportbånd, som ryster, og kødet og skallen skilles ad.
Kødet fra de friskfangede muslinger bliver stabiliseret med en vinsyre ved en speciel patenteret metode, hvorefter kødet bliver frysetørret på store “bageplader”. De store plader af frossen muslingekød bliver knust, så det bliver til et fint pulver, der herefter kommer igennem en Co2 ekstraktion, hvorved fedtsyrer bliver trukket ud. Frysetørringen sker ved minus 60 grader og under tryk.
