Af Hanne Hæsum, psykolog og skribent i magasinet sund-forskning.dk Når vi oplever angst, kan det dreje sig om, at vi i virkeligheden er vrede,men ikke kan, ikke vil eller ikke tør give udtryk for vreden eller vedkende os vreden I min klinik kommer der ofte klienter med angst. Med panikangst, fobisk angst (eksempelvis angst for at passere en bro), og andre former for angst. Klienten kan pludselig opleve at være handlingslammet, at have fornemmelsen af ikke at kunne trække vejret, mærke voldsom hjertebanken, snurren i benet, pres i halsen, brystet eller lignende fysiske symptomer. Eller personen kan føle et generelt ubehag i kroppen i form af uro eller indre pres. Oftest giver klienterne udtryk for, at de ikke oplever, at de er bange for noget bestemt. Andre gange er klienten bange for at være fysisk eller psykisk syg. Spørger jeg klienten, om der er sket noget, eller om han har spekuleret på noget, der kan kaste lys over, hvorfor han har det på denne måde, er det typiske svar nej: ”Følelsen kom helt pludseligt, uden at jeg havde tænkt på noget som helst i forvejen.” ”Følelsen er helt uden for min kontrol”, ”Jeg havde det godt indtil jeg lige pludseligt fik det dårligt. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle være angst for”
Angsten mærkes i kroppen
Følelser giver reaktioner i kroppen. Angsten opleves i kroppen: det presser, hjertet banker, man kan have svært ved at trække vejret, talebesvær og så videre. Selv om den angste ikke umiddelbart oplever, at der er en grund til, angsten er opstået, viser erfaringen, at der som regel er et eller andet, der udløser angsten. Van der Kolk, en fremtrædende amerikansk psykiater, har forsket i hvordan kroppen bliver påvirket på mange forskellige planer, når vi udsættes for følelsesmæssig belastning. Han har især beskæftiget sig med traumatisering, men hans resultater belyser også det, der sker, når man oplever angst. Han konkluderer overordnet, at følelserne lagres i kroppen og giver en række reaktioner i kroppen. Han har bl.a. fundet, at folk der er stærk påvirket af stresssymptomer – eller traumatisering – bliver mindre nysgerrige, kan få nedsat evne til at tale, og ikke mindst miste evnen til at berolige sig selv og andre. På hjernescanninger viser det sig, at de områder i hjernen, der har med logisk tænkning, nysgerrighed og kommunikation af gøre, bliver inaktive eller ’lukker ned’ ved en traumatisk oplevelse. Van der Kolk siger, at vi husker de traumatiske hændelser på et niveau, der ligger uden for det, vi kan tale om via sproget. Det vil sige, at vi erindrer i form af billeder, berøringer, lyde og andre sanselige modaliteter. Derfor er det ved psykologisk behandling nødvendigt ikke kun at TALE om problemer, men også at mærke og tolke de forskellige reaktioner i kroppen. Hvis den angste person går tilbage til tiden lige før, han bemærkede den ubehagelige følelse første gang, og derefter systematisk minut for minut går baglæns i historien og ser tilbage på, hvad der hændte, vil han oftest lande på noget, som har forstyrret ham. Det kan være en tilsyneladende lille eller ubetydelig ting, der imidlertid udløser en erindring om noget mere dybtliggende. Mange gange viser det sig, at denne forstyrrelse faktisk drejer dette sig om, at personen er vred eller irriteret over et eller andet, men ikke har fået givet udtryk for dette eller i det mindste vedkendt over for sig selv, at han er vred eller irriteret Det drejer sig for eksempel om, at nogen er gået ind foran ham i køen i Bilka, at hans veninde pressede ham til at gå med til en middag, som han egentlig ikke havde lyst til at gå med til, at hans mor kom med en spydig kommentar, som han ikke turde svare igen på, at han ikke sagde nej til chefen, da denne bad ham tage en ekstra vagt og så videre. Ganske ofte bliver personen forbavset over, at han faktisk har været irriteret. Det havde han ikke lagt mærke til. Eller rettere: en del af ham havde ikke lagt mærke til det, mens en anden del af ham – kroppen – havde lagt mærke til det, og havde reageret.
Vi ’lukker af’ for vore følelser for at beskytte os mod ubehag
Mange af os beskytter os mod ubehagelige oplevelser ved at ’lukke af’ for vore følelser. Det jeg blandt andet gør, er at lukke af for min krops signaler til mig. Nogle af os lukker effektivt og næsten vanemæssigt af for kroppens signaler. Det er uheldigt, da der altid kommer en reaktion i kroppen, når vi har følelser. Hvad enten vi mærker det eller ej. Har du lukket af rigtig mange gange, eller har du lukket af for at mærke en meget forstyrrende hændelse, kan der ske det, at du pludselig kan mærke reaktionen i kroppen, men UDEN at du kan sætte den i forbindelse med den oprindelige hændelse, som udløste den kropslige reaktion. Hvis du ikke ved, hvor din ubehagelige kropsfornemmelse kommer fra, kan du blive bange, angst eller urolig. Du kan tolke fornemmelsen som udtryk for, at der noget galt med din krop, og tro, at du er syg. Fortæller lægen dig, at der ikke er noget galt med din krop, frygter du måske, at du er ved at blive sindssyg. Et eksempel: Min chef kritiserer mig foran mine kolleger. Jeg er vant til at ’lukke af’ for mine følelser, og ser i situationen bort fra det. Efter at jeg kommer hjem, og sidder med familien, oplever jeg pludseligt et pres på halsen. Jeg får besvær med at synke, og hjertet banker hurtigere, end det plejer. Hvis jeg slet ikke sætter det i forbindelse med episoden med chefen, kan jeg måske tro, at jeg er ved at dø af et hjerteanfald, eller at jeg ’er ved at blive skør’. Hvordan kan dette have betydning for behandling af angst?
Kend dine kropsignaler
Er jeg angst, er det afgørende, at jeg lærer mine egne kropsignaler at kende. Jeg skal lære at lægge mærke til, tolerere og tolke mine kropslige reaktioner. Når jeg kan mærke mine kropsreaktioner, og kan forstå hvilke følelser der er på spil, kan jeg som det allerførste begynde at falde lidt til ro. Dette gør mig i stand til at tænke igen. Herefter kan jeg begynde at tage hånd om det i mit liv, der starter reaktionerne. Jeg mærker eksempelvis, at det strammer i min mave. Ved jeg ikke, hvor disse kropsfornemmelser kommer fra, kan jeg blive bange. Jeg udtrykker måske, at jeg er angst. Hvis jeg derimod ved, at en spænding i min mave er udtryk for, at der er et eller andet, der forstyrrer mig, kan jeg begynde at finde ud af HVAD der er i vejen – og på denne måde gøre noget ved problemet, hvad enten det er at handle, eller at aktivt og bevidst at slippe problemet. I eksemplet med chefen lagde jeg måske ikke mærke til, hvor vred jeg var. Først da jeg mærkede min krops reaktion, og tolkede denne, kunne jeg begynde at reagere. Eller sagt på en anden måde, jeg kunne begynde at slippe problemet igen.
Vi kan få afløb for vreden i drømme – eller i fantasien
Den gode nyhed er, at vreden ikke behøver at komme til udtryk i den virkelige verden. Jeg behøver ikke at slå, skælde ud på eller på anden måde konfronteres med den, jeg er vred på. Kliniske erfaringer viser, at det er tilstrækkeligt, at vreden bearbejdes, erkendes og kommer til udtryk i fantasien! Det er altså ikke nødvendigt, at du i virkeligheden skal fortælle sin gamle mor om de ting du er vred over, og dermed risikere også at få dårlig samvittighed over at have gjort hende ked af det. Selv om du havde lyst til at svare chefen igen, kan du nøjes med at gøre det i fantasien, og dermed undgå at risikere at miste dit arbejde. Bearbejdningen i fantasien kan dog kun lade sig gøre, når klienten ikke er bange for sin vrede – og når klienten ikke frygter, at vreden vil være ødelæggende for andre. Der findes terapeutiske metoder, som kan lette bearbejdningen af vreden i fantasien, blandt andet EMDR (Eye movement desensitization and reprocessing). Det du forsøger at undgå, giver du mere energi – det du ser i øjnene, opløser sig foran dig Det vigtige er, at vedkende/sig, AT der er et problem, at vi føler os afviste, truede, krænkede eller lignende. Vore følelser – og herunder vores vrede – har netop til formål at henlede vores opmærksomhed på, at der foregår noget, som vi bør se nærmere på. Katie O’Shea, en amerikansk psykolog, siger, at følelser henleder vores opmærksomhed på det, der er vigtigt, og hjælper os til hurtigere at kunne lære noget. Når vi, efter at have mærket følelsen, ser nærmere på problemet, kan vi finde en løsning på problemet, og således lære, hvad vi skal gøre, hvis vi kommer ud for et lignende problem en anden gang. Det gør os tryggere. Katie O’Shea siger videre, at vi gennem vore drømme og spontane fantasier netop vedkender os de vrede følelser vi har, og her får mulighed for at få afløb for vreden uden at komme til at skade eller såre andre i processen. I drømmen får vi afprøvet, hvordan vi i fremtiden kunne beskytte os selv, hvis vi skulle blive udsat for noget lignende. Katie O’She siger imidlertid, at det ikke er nok bare at tænke over problemet. Det er for eksempel ikke nok at spekulere over, hvad der KUNNE have været sket, eller over hvorfor en hændelse netop skulle overgå mig. Det er vigtigt, at personen får en oplevelse af, at han ville have kunnet reagere på passende vis, HVIS det havde været nødvendigt. Det er vigtigt at mærke, at jeg ikke er handlingslammet – også selvom reaktionen kun foregår i fantasien! Jeg bliver mere tryg, når jeg ved, at jeg har den mulighed.
Får vi bearbejdet vrede, bliver vi mere forstående og medfølende over for andre
Katie O’Shea har i årevis brugt EMDR til behandling af klienter med vrede. Hun har bemærket, at klienter, der har fået bearbejdet deres vrede, næsten automatisk begynder at give udtryk for mere forstående og medfølende tanker om den eller dem, de oprindeligt var vrede på. Det ser således ud til, at når man har vedkendt sig sine følelser af vrede, og har fået bearbejdet dem, bliver der automatisk plads til mere positive og behagelige følelser personen.
Ikke alle har problemer med vrede
For nogle mennesker vil det være mere eller mere indlysende, at man kan mærke sin krops signaler om, at man er vred fra en familie eller lignende omgivelser, hvor det er OK at man er vred. Nogle mennesker har erfaring med, at det er OK at være vred, og med, at man hurtigt kan blive gode venner igen. Andre har de stik modsatte erfaringer. De har måske oplevet, at vrede er farlig,og ikke tolereres. Min erfaring fra klinikken er, at det ofte er mennesker, som ER meget lidt vrede og aggressive, eller mennesker, der udtrykker, at de har svært ved at give udtryk for vrede, hvor angstsymptomerne viser sig i at have at gøre med uerkendt vrede eller frustration.
Så:
Er du angst – spørg dig selv: Kunne der være noget, jeg er vred over – eller i hvert fald lidt irriteret over, som jeg ikke fået vedkendt mig? Er der noget jeg ikke har fået gjort færdigt, er jeg krænket? af Hanne Hæsum
Referencer
- van der Kolk, B. (1994): The body keeps the score: Memory and the evolving psychobiology of posttraumatic stress. Harvard Review of Psychiatry, 1: 253-265.
- Katie O’Shea, All about Anger. “Anger, Imagination and EMDR” presented at EMDR Europe Conference, June 14, 2008 Anger Imagination and EMDR