De fleste typer tandpasta indeholder fluorid. Men vidste du, at din kop te også kan afgive fluorid? Nyere undersøgelser viser, at for meget fluorid kan skade hjernens udvikling hos det ufødte barn.
Af Rose Maimonide, rosemaimonide.com
Fluorid til bisserne
Undersøgelser fra de sidste 10 år viser, at jo mere fluorid en kvinde indtager under graviditeten, jo lavere intelligens får barnet. Undersøgelserne er lavet i lande, hvor der tilsættes fluorid til drikkevandet.
Herhjemme kender vi fluorid – i daglig tale fluor – fra tandpasta, hvor det er med til at forhindre, at vi får huller i tænderne. Fluorid må ikke forveksles med fluorstoffer, som de seneste år har fået meget omtale. Fluorstoffer er noget helt andet, nemlig de fedt- og vandafvisende stoffer fra pizzabakken, sandwichpapiret og overtøjet!
Genetik og andre forhold påvirker, hvor meget vi hver især er disponeret for at få huller i tænderne. Det er bl.a. – men ikke kun! – sukker, som giver huller i tænderne. Det gælder også frugtsukker (i frugt) og laktose, altså mælkesukker i mælkeprodukter. Derfor vil det være individuelt, hvor meget fluortandpasta man evt. har brug for. Tandplejere anbefaler, at man begynder med fluorholdig tandpasta, når et barn får sin første kindtand. Det sker typisk ved 15-18-månedersalderen.
Fluorid må ikke forveksles med fluorstoffer, som de seneste år har fået meget omtale.
Tip: Tandbørstning med omtanke
- Undgå at sluge/synke tandpasta
- Brug så lidt fluorholdig tandpasta som muligt
- Undgå fluorholdig tandpasta, hvis du er gravid
- Overvej, om dit lille barn har brug for fluorholdig tandpasta – måske er én gang om dagen nok?
- Vælg en tandpasta med lavt fluorindhold
- Skyl munden efter hver tandbørstning
- Spis så lidt sukker som muligt – så behøver du mindre fluor!
- Et barn under 3-4 år anbefales en tandpastamængde, der maks. svarer til halvdelen af barnets lillefingernegl.
- Et barn over fire år anbefales en tandpastamængde svarende til maks. størrelsen på dets lillefingernegl.
- Voksne anbefales en tandpastamængde svarende til en ært.
Fluorid i te
Teplanter optager fluorid fra jorden. Jo ældre bladene er, jo højere er fluoridindholdet. Det betyder, at hvid te (som er de unge topskud) indeholder mindst fluorid. Fluoridindholdet afhænger af jordbundsforhold og drikkevandets indhold af fluorid. En nyere test viste højest indhold af fluorid i sort te og i te fra Kenya og generelt lavt indhold i hvid te samt te fra Nepal. Frugtte indeholder derimod stort set ikke fluorid. Jo længere tid tebladene trækker, jo mere fluorid kan afgives til tevandet. Kombucha (fermenteret te) kan derfor opnå et meget højt indhold af fluorid, fordi man koger teen længe. Også tebreve kan have højt indhold af fluorid. Du kan se testresultaterne her:
https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyheder/fluor_vand_te.pdf
Obs. for gravide
En fosterhjerne i vækst kan påvirkes af selv ultrasmå mængder skadelige kemiske stoffer. Fluorid passerer over moderkagen til det ufødte barn. Det er således især gravide, som anbefales at begrænse deres indtag af fluorid mest muligt.
Hvis du er gravid eller prøver på at blive det, så drik derfor højst én kop te om dagen, medmindre det er frugtte eller hvid te. Undgå sort te, kombucha og alle typer te fra Kenya.
Overvej dit forbrug af fluorholdig tandpasta, og undgå fluorskylning af dine tænder.
Hjerneudviklingen stopper jo ikke ved fødslen. Det er derfor værd at være opmærksom på, hvor meget fluorid dit lille barn udsættes for.
Giver natamning huller i tænderne?
“Du må hellere stoppe med at amme, så dit barn ikke får huller i tænderne!” Har du fået den besked med hjem fra gebisdoktoren? Så skal han/hun lige en tur på skolebænken. Der er nemlig ingen bevist sammenhæng mellem caries og amning.
Amning og natamning af børn under et år giver ikke øget risiko for huller i tænderne. Tværtimod. Modermælk indeholder nemlig proteinerne betakasein og lactoferrin, som dræber den bakterie, der typisk giver caries. Børn, som ammes, har en anden mikroflora i munden end børn, der får flaske. Ammebørn har særlige lactobaciller, som modvirker skadelige bakterier.
Når man giver flaske, bliver tænderne mere badet i mælk, end de gør ved amning. Flaskesutten kommer nemlig så langt tilbage i munden som brystvorten.
Der mangler forskning omkring amning af børn over et år og sammenhæng med caries. Nogle studier viser, at (nat)amning efter et år ikke giver øget risiko for huller i tænderne. Et enkelt studie viser, at hvis man natammer et barn over to år, kan det være mere udsat for carries.
Konklusionen fra American Academy of Pediatrics er, at man ikke får øget risiko for huller i tænderne af hyppig og længerevarende amning. De skriver, at man skal sørge for god mundhygiejne. Og det kan man jo kun være enig i.
Kilder
Choi, A.L. et al.: Developmental Fluoride Neurotoxicity: A Systematic Review and Meta-Analysis. Environ Health Perspect. DOI: 10.1289/ehp.1104912.
Grandjean, Philippe et al.: Developmental fluoride neurotoxicity: an updated review. Environ Health Perspect. 2019;18:110
Grandjean, Philippe et al.: Udsættelse for fluorid under tidlig udvikling. Ny viden om risici fra fluorid i drikkevarer. Tandlægebladet 2020; 124.
Nicole, W.: Comparing Fluoride Exposures in Pregnant Canadian Women: Fluoridated versus Nonfluoridated Drinking Water. Environ Health Perspect. 2019 Jul;127(7):74002. DOI: 10.1289/EHP4903. Epub 2019 Jul 18.
Xiang Q. et al. 2010: Serum Fluoride Level and Children’s Intelligence Quotient in Two Villages in China. Environ Health Perspect. DOI: 10.1289/ehp.1003171.
Om Rose Maimonide
Rose Maimonide hjælper børnefamilier med at have nemt ved at leve sundt og grønt i en travl hverdag. I Roses onlineunivers, Grøn Stue, får du genveje, personlig rådgivning og varmt fællesskab omkring alt til din bæredygtige hverdag. Du finder bl.a. shoppeguides om kemifri tandpasta, makeup, hud- og hårpleje. Se mere på rosemaimonide.com
