Havets muntre blomster

 

 

Perfekt navn til alger – de er nemlig rige på A-vitamin, B12, C- og E-vitaminer, antioxidanter, proteiner og sunde fedtsyrer. Tang er den samlede betegnelse for flere grupper af alger. At tang er godt for os, når vi spiser det, ved vi godt, men lad os se på, hvad de forskellige alger gør for vores hud.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2018

 

Et væld af gavnlige biokemiske forbindelser finder vi i grønne, røde og brune alger.

Polyphenoliske forbindelser, polysaccharider, peptider, omega-3-fedtsyrer, caroten, vitaminer og mineraler – alt det finder du i alger.

 

Brug brun alges naturlige forsvar til din hud

Phlorotannin er den største gruppe af polyphenoliske forbindelser i den brune alge. Faktisk udgør phlorotannin 25% af den brune alges tørvægt og spiller en essentiel rolle, når algen beskytter sig mod UV-stråling. Phlorotannin er en garvesyre, som giver brune alger den bitre smag. Den brune alge besidder en stor mængde antioxidanter – at antioxidanter har en gavnlig effekt på vores hud, især når vi taler anti-aging, er jo ikke ny viden.

Phlorotannin har desuden den egenskab, at den reducerer nedbrydelsen af bindevævets proteinfibre i hudens dybe lag, og hudens elasticitet bevares.

Phlorotannin reducerer nedbrydelsen af bindevævets proteinfibre i hudens dybe lag, og hudens elasticitet bevares.

 

Lidt mere om de brune godter

I de brune algers cellevægge findes forskellige typer af polysakkarider, hvoraf hovedsakkariderne er laminarin, algininsyre, fucoidan og cellulose. Sukkermolekylet laminarin dygtiggør sig ved at være antiinflammatorisk og antioxidantisk, og sammen med algininsyre giver det hudcremer en fast konsistens. Polysakkariden fucoidan har en høj antienzymatisk egenskab og er kendt i forskerkredse for sin sygdomsbekæmpende egenskab, hvis den indtages. Bruges den i hudcremer, har den antiinflammatoriske egenskaber, og sammen med phlorotannin beskytter den huden ved UV-stråling.

Når cellulose oxideres og anvendes i hudcreme, er det godt mod akne og uren hud.

Caroten kender vi som pigmentstoffet, der giver guleroden den gule farve. Taler vi brune alger, så giver caroten algerne deres brune farve. Caroten er dog ikke kun et pigmentstof, men har også en antioxidant effekt.

Phlorotannin, polysakkarider og caroten samarbejder om at bibeholde andre funktionelle ingredienser i tang, såsom bevare de umættede fedtstoffer, så du får gavn af dem i din hudcreme.

 

Caroten er ikke blot et pigmentstof, men virker også antioxidantisk.

 

Grønne alger til rynkerne

Mineraler, aminosyrer, proteiner og et højt indhold af C-vitaminer samt A-vitaminer finder du i de grønne alger. C-vitamin holder bindevævet sammen i hele kroppen og har en stærk antioxidant virkning, og A-vitaminer bidrager til en styrkelse af hud og beskytter din hud mod solens farlige stråler og imod luftforurening.

Bruger du pleje med grønne alger, er det en god måde at beskytte dit største organ – nemlig huden.

Garvesyren i havalgerne er antiinflammatoriske.

 

Røde alger styrker din hud

Her taler vi i høj grad B12-vitaminet, dog indeholder algen også A- og C-vitaminer. B12 har en gavnlig effekt, når det handler om at hæmme hudens ældningsproces, da det sammen med de andre vitaminer bekæmper frie radikaler, som gør huden skrøbelig og mindre modstandsdygtig.

Røde alger indeholder B12-vitaminet, som er med til at hæmme hudens ældningsproces.

 

Tang er simpelthen det nye sorte

Det har Mellisa også fundet ud af. I 32 år har firmaet fremstillet økologiske hudplejeprodukter og er da også helt med på beatet, når det kommer til at bruge alger i deres produkter.

Hele din krop kan få gavn af alger, og ligegyldigt om du skal bruge dagcreme, fodcreme, serum eller forkæle hele din krop med en bodylotion, så finder du produkter med algernes gavnlige egenskaber i Mellisas sortiment.

 

Fremtiden er brobygning med alger

MAB4-projektet, hvor blandt andre DTU og DTI er involveret, har Melissa Naturkosmetik også engageret sig i. MAB står for MikroAlge Bioraffinering. Projektet skal udvikle metoder til at dyrke tang i stor skala og omdanne tangen til fødevarer, men også til hudplejeprodukter. BioOcean bliver navnet på den spritnye hudplejeserie fra Mellisa, hvor alger er hovedingrediens. Serien er stadig under udvikling, og vi på sund-forskning følger med i spænding. Selvfølgelig deler vi med vores læsere, så snart der er nyt.