Australsk forskning afslører, at for lidt magnesium i blodet gør os mere sårbare over for skader i vores arvemateriale.
Af Bjørn Falck Madsen
Mineralet magnesium støtter over 300 forskellige enzymatiske processer i kroppen og er uhyre vigtigt for et godt helbred. Nu har forskere fra University of South Australia i Adelaide påvist, at nogle af disse enzymer er med til at regulere DNA-produktion og DNA-reparation, og hvis man mangler magnesium, kan det øge risikoen for DNA-skader.
Skader på vores DNA kan påvirke cellernes normale deling og deres evne til at udføre apoptose – også kendt som programmeret celledød, som er en normal forsvarsmekanisme mod defekte og syge celler. DNA-skader kan også forringe cellers funktionsduelighed og øge risikoen for, at raske celler bliver til cancer-celler.
Undersøgelse af 172 midaldrende
Der er ikke forsket tilstrækkeligt i magnesiums rolle i forbindelse med DNA-skader, så det australske forskerteam ønskede at teste hypotesen om, at magnesiummangel alene eller i kombination med højt homocystein-indhold kan føre til DNA-beskadigelse hos mennesker.
De udvalgte 172 raske midaldrende mennesker fra det sydlige Australien og testede deres blodindhold af magnesium, homocystein, folat og B12-vitamin (folat og B12-vitamin er med til at forebygge forhøjet homocystein). Dernæst målte forskerne forekomsten af tre forskellige markører for DNA-skade – nemlig mikrokerner eller mikronuclei (MN), nukleoplasmiske broer (NPB) og kerneskud (Nbuds).
Samspil med folinsyre og B12-vitamin
Deres målinger afslørede en signifikant omvendt relation imellem magnesium og homocystein, så lavt magnesium var ensbetydende med tilsvarende højt homocystein og vice versa. De fandt ligeledes, at der var en positiv korrelation imellem magnesium og henholdsvis folat og B12-vitamin. Både folat og B12-vitamin medvirker i kroppens nedbrydning af det potentielt skadelige homocystein, så puslespillet passer fint.
Hvad forskerne dernæst observerede, var et omvendt forhold imellem magnesium og mikrokerner og nukleoplasmiske broer. Hos forsøgspersoner med lavt magnesiumindhold og højt homocystein-indhold i blodet var der en signifikant højere forekomst af begge markører for DNA-skade sammenlignet med dem med højt magnesiumindhold og lavt homocystein-indhold i blodet. De konkluderede på baggrund af forsøget, at magnesium – enten alene eller i kombination med højt homocystein-indhold – øger risikoen for DNA-skade, hvilket tydeligt kunne ses på den højere forekomst af markører for beskadiget DNA.
Kosten indeholder langt mindre magnesium end før
Der er alt for lidt fokus på magnesium, når man tænker på, hvor stor en rolle mineralet spiller for vores sundhed.
Nogle af de bedste kilder til magnesium er fødevarer, kun de færreste spiser nok af. Det gælder blandt andet spinat, sorte bønner, mandler, bælgfrugter, avocado og græskarkerner. En undersøgelse fra 2018 peger på, at magnesiumindholdet i grøntsager er faldet med 80-90 procent i løbet af de sidste 100 år, og en stor del af den vestlige befolkning lider af samme grund af magnesiummangel.
Vælg et dokumenteret magnesiumpræparat
Det kræver en meget sund, varieret og omhyggeligt planlagt kost at dække kroppens behov for magnesium. Mange vælger derfor som supplement at tage et tilskud i tabletform, og det er en relativt let måde at nå i mål på. Det fremgik for eksempel af en dobbelt-blind, placebokontrolleret undersøgelse offentliggjort i 2008 i det videnskabelige tidsskrift Substance Abuse Treatment, Prevention, and Policy. Forsøgspersoner, som hver dag i otte uger tog 500 mg magnesium (Bio-Magnesium fra Pharma Nord), havde seks gange højere magnesiumindhold i blodet end de forsøgspersoner, som tog placebo.
Kilde:
“Low magnesium in conjunction with high homocysteine increases DNA damage in healthy middle aged Australians”
European Journal of Nutrition, juni 2024 (doi: 10.1007/s00394-024-03449-0)
