Marietidsel – en af de vigtigste leverurter

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk – april 2017

 

Vores lever har i den grad brug for at kunne udføre sit arbejde på naturligvis vis hvert eneste sekund, døgnet rundt. Den skal beskytte os mod alle slags affaldsstoffer, de såkaldte toksiner, den skal kunne nedbryde virus, frie radikaler, diverse tungmetaller, ja, kort sagt skal alle stoffer forbi leveren. Det er også det store organs arbejde at være med til at regulere mængden af fx østrogen i blodet og i det hele taget sørge for sammen med nyrerne at opretholde en stabil udrensning af stoffer, så kroppens celler ikke bliver overvældet med for meget skrald.

En af leverens stjerneurter er marietidsel, der med sine frø kan gøre en stor forskel for leverens evne til at afgifte. En god ekstraktion af frøene kan ovenikøbet beskytte leveren mod netop de giftstoffer, som den også skal udrense.

Interessant er det dog, at der skal en stor mængde frø til. Det nytter derfor hverken at drysse dem oven på sin morgenmad eller drikke dem som te. Der skal fx 70 kilo tørrede frø til at fremstille et kilo tørekstrakt!

Hos Gaia Herbs har de under nøje temperaturkontrollerede forhold skabt en ekstrakt, hvor der i den daglige dosis på tre kapsler er brugt ikke mindre end 24.300 mg tørrede frø for at kunne få en dosis på 360 mg silymarin, det aktive stof, som virker så godt på leverens afgiftningsevne.

Der er rigtig god forskning på de små frøs evne til at være den allervigtigste støtteterapi, også ved mere alvorlige sygdomme som skrumpelever og galdeblæresygdomme og i det hele taget ved dårlig fordøjelse.


Derfor er marietidsel så vigtig til afgiftning
Når kroppen skal skille sig af med affaldsstoffer, skal leveren sørge for at nedbryde alle stoffer, så de enten gøres vandopløselige eller fedtopløselige. Det er to såkaldte enzymfasesystemer, fase 1 og fase 2, som sørger for at få adskilt alt, så det enten kan bringes ud af kroppen via nyrerne eller via tarmen.

Der findes mange leverurter, men det er faktisk kun ganske få, der kan gøre arbejdet i både fase 1 og fase 2. Det gør Silybum marianum til et særligt vigtigt bekendtskab.