Mælk indeholder adskillige stoffer, som fra naturens hånd skal stimulere appetitten og få den nyfødte til at vokse. Det ser samtidig ud til, at det er mælkeproteinerne, som er de mest problematiske i forbindelse med overvægt og fedme – både hos børn og voksne.
Af Pernille Lund
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – sommer 2013
Som bekendt er komælk beregnet til kalve, der skal vokse meget hurtigt, og derfor er sammensætningen anderledes. Der er særlig fokus på mælkeproteinet kasein, som udgør 80 % af proteinindholdet i komælk og ca. 40 % af proteinindholdet i modermælk. Samtidig indeholder komælk omkring 3 gange så meget protein og mindre fedt i forhold til modermælk.
Komælk indeholder desuden hormoner som østrogen og testosteron, som sammen med væksthormonet IGF-1 sætter skub i kalvens appetit og vækst, så den i løbet af et år vejer 300 kg.
Det viser sig desuden, at væksthormonet IGF-1 fra komælk og modermælk er identiske. Således virker IGF-1 fra komælk på samme måde som kroppens eget væksthormon. Men hvad kan der egentlig ske med vægten, når vi indtager så mange væksthormoner gennem diverse mejeriprodukter?
Det vides, at IGF-1 øger antallet af celler, der bliver til fedtceller, og det ser også ud til at hormonet kan bidrage til at eksisterende fedtceller vokser.
Det er samtidig et paradoks, at mange slankediæter netop anbefaler mager ost, skummetmælk, skyr og andre fedtfattige mejeriprodukter, som er spækket med vækstfremmende proteiner og hormoner. Og her har vi en væsentlig årsag til, at mange slankediæter med færre kalorier og mere motion ikke virker efter hensigten og blot er årsag til mere frustration. Det har jeg selv oplevet.
Er du også afhængig af mælkemorfin?
De forskellige mælketyper indeholder forskellige typer af mælkeproteinet kasein, og de deles groft op i:
- A1 mælk fra almindelig komælk
- A2 mælk fra menneske, jersey ko, får, ged og kamel
Kaseinet fra den almindelige A1 komælk kan under fordøjelsen omdannes til Beta-Casein-Morfin-7. Stoffet, der minder om morfin, kaldes også for mælkemorfin, og det er især denne forbindelse, der kan være involveret i sart blodsukker og mælke- eller oste afhængighed.
Det er min personlige og professionelle erfaring at lidt A38 til myslien, et skvæt mælk i kaffen eller en enkelt skive ost om dagen er nok til at holde gang i den onde cirkel, hvor blodsukkeret er ustabilt, et måltid kun mætter i få timer, og at der er behov for alt for mange eller store mellemmåltider, der yderligere bidrager til vægtproblemer. Mælkesukkeret laktose kan også belaste blodsukkeret og vænne os til, at alt skal smage sødt.
Når mange ikke kan rumme tanken om at droppe mejeriprodukterne, skyldes det ofte en skjult afhængighed af mælkemorfin. Men belønningen skal nok komme, når man er ude af sit misbrug.
Om epigenitik, mejeriprodukter og badevægtens udsving
Epigenitikken handler om hvordan ydre faktorer påvirker vores gener. I denne forbindelse viser det sig, at modermælk mindsker risikoen for overvægt og diabetes senere i livet. Det fremgår af en ph.d.-afhandling udarbejdet af Anja Lykke Madsen fra Københavns Universitet.
En nyere amerikansk undersøgelse afslører, at børn, der regelmæssigt indtager fedtfattig skummetmælk har 57 % større risiko for at blive overvægtige eller fede i barndommen i forhold til børn, der drikker almindelig mælk.
Det er også meget forskelligt, hvor meget og hvornår diverse mejeriprodukter påvirker vægten. Nogle, og især flaskebørn, har måske vægtproblemer hele livet, mens andre først får det efter puberteten, en fødsel eller menopausen.
Det kan under alle omstændigheder være en god ide at udelukke eller begrænse diverse mejeriprodukter, hvis der er problemer med vægten. Jeg kan især anbefale at udelukke alle de synlige mejeriprodukter, bortset fra lidt smør og måske lidt fløde. På den måde har jeg selv tabt fem usunde kilo på maven, og mange af mine klienter har også tabt sig uden større anstrengelse.
|
Det samlede forbrug af mejeriprodukter er steget dramatisk Forbruget af drikkemælk er gået lidt ned, men forbruget af ost, surmælksprodukter og chokolademælk er steget dramatisk gennem de sidste årtier. Alt i alt er indtaget af væksthormoner fra komælken også steget dramatisk. Kilde: Danmarks Statistik |
Mælkeerstatninger Der findes mange mælkeerstatninger som fx havredrik, risdrik, sojadrik, kokosmælk og kokosolie. Ost kan fx erstattes med peanutbutter, avocado, hummus og andet pålæg. Og den revne ost på tærter eller pizza kan fx erstattes med lidt bacon. Cremefraiche i dressinger m.v. kan fx erstattes med majonæse, soja cremefraiche eller jomfruolivenolie. |
Kilder og mere information:
- Ane Bodil Søgaard, biolog, Karen Østergaard, overlæge, og Troels V. Østergaard, mag. scient: Mælk og sundhed. www.nomilk.dk De tre forfattere har gennemtrawlet den videnskabelige litteratur, der ikke er sponsoreret af Mejeriforeningen. Bogen, der også kan downloades som en light udgave, er spændende og tankevækkende. Også i forhold til andre gener og sygdomme.
- Stephen Adams: Drinking Skim Milk May Be Making Toddlers Fat. The Telegraph – marts 2013.
- Pernille Lund: Styrk Immunforsvaret og tjen flere penge. Hovedland 2013. NB! Udkommer i maj-juni 2013.
