Vi har alle brug for at få samtlige livsvigtige vitaminer og mineraler, primært gennem vores kost og sekundært via kosttilskud. Det er faktisk umuligt at få alt, hvad vi behøver gennem kosten. Derfor er det en rigtig god idé at sørge for at få sine daglige kosttilskud. Almindelige kosttilskud versus stærke vitaminer og mineraler
I Danmark styres mængden af vitaminer og mineraler af hhv. fødevarestyrelsen og lægemiddelstyrelsen. De stærke vitaminmineral produkter hos lægemiddelstyrelsen kræver mere dokumentation for virkning og indikationer end almindelige kosttilskud, og registrering og vedligeholdelse af registreringerne ligger på samme niveau som lægemidler.
De stærke vitaminer og mineraler i Danmark er dog sjældent så stærke, som fx produkter fra USA, og verden over diskuteres det uophørligt, hvilke doseringer der er de bedste.
Læs mere på www.fvst.dk (fødevare-styrelsen) og på www.laegemiddelstyrelsen.dk (lægemiddelstyrelsen)
Vandopløselige vitaminer
B vitaminer generelt
Indgår i flere hundrede biokemiske processer i organismen. Der findes 8 ægte B-vitaminer, som er indbyrdes afhængige og bør gives sammen.
Kilder: Alle B-vitaminerne findes i de samme kilder. Fuldkornsprodukter, brune ris, ølgær, frø, nødder, mandler, æg, mælk, kød, fisk og tang, samt de fleste frugter og grøntsager.
B1 (Tiamin)
Dannelse af mavesyre. Fordøjelse og omsætning af kulhydrater. Antioxidant virkning. Nødvendig for nervesystem, hjerte og kredsløb. Styrker immunforsvaret.
B2 (Riboflavin)
Energiproduktion og omsætning af kulhydrater og fedt. Medvirker ved muskelopbygning og hormonproduktion. Vigtig for øjne, hår, hud og negle.
B3 (Niacin)
Sikrer en stabil psyke og god søvn. Har betydning for blodkredsløb, muskler og bindevæv. Omsætning af kulhydrater, fedt og proteiner.
B5 (Pantotensyre)
Regulerer binyrernes funktion. Regenererer binyrerne ved stress. Har antihistamin virkning. Smertereduktion ved leddegigt.
B6 (Pyridoxal)
Stressforebyggende og afgørende for vitaliteten. Immunstyrkende og cellebeskyttende via sin antioxidantvirkning. Beskytter cellerne imod stråling.
B8 (Biotin)
Betydning for omsætning af kulhydrater, fedt og protein. Stabiliserer blodsukkerbalancen. Immunstyrkende.
B9 (Folsyre)
Forebygger rygmarvsbrok og læbe/-ganespalte hos fostre. Medvirker ved dannelse af ”lykkehormonet” serotonin.
B12 (Cobalamin)
Sikrer god hjerne- og nervefunktion. Styrker knoglerne og forebygger knogleskørhed.
C-vitamin (Ascorbinsyre)
Holder bindevævet sammen i hele kroppen. Stærk antioxidant virkning, sygdomsforebyggende og livsforlængende.
Fedtopløselige vitaminer
A (Retinol)
Beskytter slimhinderne og styrker immunforsvaret. Vækst hos fostre og børn. Vigtig for øjnenes og hudens funktion. Antioxidant virkning, forebygger grå stær.
Kilder: Fiskelever og leveren hos mange pattedyr, æggeblomme og fede mælkeprodukter.
Betacaroten
Betacaroten er et forstadie til A-vitamin.
Kilder: Farvede grøntsager og frugt, samt i mælkebøtte.
D (Cholecalciferol-D3)
Beskytter imod virus og bakterier. Forebygger kræft, leddegigt og sclerose. Optagelse af kalk og magnesium i knoglerne. Dannes i huden ved solpåvirkning.
Kilder: Laks, torskelever, æg og sødmælk.
E (Tokoferoler) :
Hjerte og kredsløb. Forebygger blodpropper. Kvindens vitamin nummer et, pga. kønshormondannelse. Kræftforebyggende effekt. Antioxidant virkning.
Kilder: Hvedekimsolie, mandler, havregryn, avocado og fede mælkeprodukter
K (Menakinon-K2)
Sørger for at blodet kan koagulere. Dannes i en sund tarmflora.
Kilder: Alle kålsorter, bønner, tomat, olivenolie, æg og gulerod.
Hver dag hele året rundt bør fyldes med de rette vitaminer og mineraler til at forebygge sygdom. Vælg et produkt, som indeholder så mange forskellige vitaminer og mineraler som muligt.
Et kosttilskud med god dokumentation på biotilgængelighed er Multivitamin Pharma Nord. Ønsker du et flydende kosttilskud, kan du anvende fx Mivitotal fra Anjo.
Af stærke vitaminer og mineraler registreret under lægemiddelstyrelsen, finder du Omnimin fra Biosym.
Læs mere på www.lægemiddelstyrelsen.dk under ”produktresumeer” for stærke vitaminer og mineraler.
Mineraler
Kalk
Knoglerne og tændernes vækst og styrke. Nedsætter forhøjet blodtryk sammen med magnesium og D-vitamin. Muskelfunktion.
Kilder: Mælkeprodukter, kornprodukter, frø, mandler, brændenælde, bønner, kål, grønne grøntsager, frugt, fisk og hårdt vand.
Fosfor
Vækst af knogler og tænder. Energiproduktionen i cellerne. Regulerer syre-base balancen.
Kilder: Findes stort set i de samme fødeemner som kalk og magnesium, endvidere som tilsætningsstof i sodavand oa.
Kalium
Er en elektrolyt ligesom natrium og klor. Væskebalance og funktion af muskler (herunder hjertet) og nerver. Nedbringer syreoverskud.
Kilder: Tang, bønner, grøntsager, frugt, bær, mælkeprodukter, æg og havsalt.
Natrium
Indgår i elektrolytbalancen og regulerer væskebalancen. Fremmer mavesyreproduktionen og regulerer syre-base balancen.
Kilder: Havsalt er kilden til alt salt.
Magnesium
Knogleopbygning. Stabiliserer funktion af hjerte, kredsløb og regulerer blodtrykket. ADHD børn mangler magnesium.
Kilder: Frø, kerner, nødder og mandler, fuldkornsprodukter og brune ris, havregryn, grøntsager og frugt, samt fisk og kød.
Klor
Indgår i elektrolytbalancen og i mavesyren. Nødvendig for transport af kultveilte i blodet. Virker bakteriedræbende.
Kilder: Alle steder hvor havsalt forekommer, endvidere i havalger, grøntsager, frugt og korn.
Svovl
Afgørende for iltning af kroppen. Binder tungmetaller. Sikrer god nervefunktion. Styrker hår, hud og negle.
Kilder: Bønner, løg, hvidløg, kålsorter, fisk, kød, mælk og ost. Endvidere i havsalt, frugt og grønt.
Spormineraler
Jern
Indgår i hæmoglobin, afgør–ende for ilttransport i kroppen. Forbedrer modstandskraften og sikrer vitale livsfunktioner, indlæring og vækst.
Kilder: Frø og kerner, lever, indmad, kød og fisk, bønner, fuldkornsprodukter, rosiner, grønne grøntsager og urter.
Zink
Medvirker i over 180 enzymprocesser i organismen. Immunstyrkende. Styrker knogler, hud, hår og negle. Vigtig ved graviditet og amning.
Kilder: Frø, nødder, kød, indmad, fisk, fuldkorn, brune ris, bønner, ost, mælk, grøntsager, frugt og bær.
Mangan
Regulerer blodsukkeret. Betydning for knoglevækst. Er med til at sikre frugtbarhed. Antioxidant virkning.
Kilder: Fuldkornsprodukter, brune ris, nødder, frø, bønner, linser, te, krydderurter og frugt.
Kobber
Dannelse af pigment i hud og hår. Indgår i immunforsvaret og i hormondannelsen.
Kilder: Findes i stor udstrækning, hvor jern findes.
Krom
Krom er blodsukkerregulerende og aktiverer insulin. Nødvendig for fostervækst. Forebygger åreforkalkning og beskytter øjnene.
Kilder: Ølgær, melasse, rørsukker, kakao, mandler, frø, fisk, kød, havsalt, fuldkornsprodukter, te, sort peber, grøntsager og frugt.
Selen
Stærk antioxidant. Beskytter imod degenerative sygdomme, herunder kræft og hjerte-karsygdomme. Medvirker ved afgiftning af tungmetaller.
Kilder: Paranødder, fisk, skaldyr, ølgær, bønner, mandler og frø, fuldkorn og brune ris og hvidløg.
Silicium
Styrker bindevæv, hår, hud og negle. Sårheling. Fysisk og psykisk velvære.
Kilder: Brune ris og fuldkorn, nødder, mandler og frø, bønner, frugt, grøntsager og tang, samt i krydderurter som agerpadderok, brændenælde og mælkebøtte.
Jod
Indgår i stofskiftehormonet Thyroxin og har afgørende betydning for stofskiftet. Jod beskytter skjoldbruskkirtlen imod radioaktivitet.
Kilder: Havsalt, tang, skaldyr og fisk, æggeblomme, mælkeprodukter, kød, brune ris, frugt og grønt.
Flour
Styrker tænder, knogler, hud, hår og bindevæv. Kalciumflourid er den sikre form, som finder organisk i fødevarer.
Kilder: Fisk, skaldyr og tang, Havsalt, te, hyben, ost, fuldkorn, kød, æg, paranødder, grønt og frugt.
Litium
Er med til at vedligeholde den mentale balance. Betydning for kalium/natrium-balancen.
Kilder: Havsalt, havalger, tang og timian.
Bor
Har betydning for opbygning og vedligeholdelse af knogler.
Kilder: Bønner, nødder, mandler, frugt, bær og grønt samt vin.
Behandlere arbejder med tre forskellige doseringer for vitaminer og mineraler:
- ADT (Anbefalet Dagligt Tilskud) som er den dosis, fødevarestyrelsen anbefaler. Ofte er det alt for lidt – en overlevelsesdosis, så vi ikke får store mangler, men typisk alt for lidt til at undgå sygdomme.
- ODA (Optimal Daglig Anbefaling) anvendes som forebyggelse og vedligeholdelsesdosis. Begrebet stammer fra USA, og her er doserne højere end fødevarestyrelsens anbefalinger, men dog ikke så høje som terapeutiske doseringer.
- Terapeutisk dosering. Anvendes af alternative og komplementære behandlere og læger. Her bruger man så høje doseringer af alle eller enkelte vitaminer og mineraler, for fx at optimere en afgiftning eller for at mætte vævet, så det kan fungere som behandling eller medicin.
