Zizyphus jujuba

ro_0

 

Synonym: Zizyphus spinosa Mill.
Kinesisk navn: Suan-zao-ren
Dansk navn: Brystbærtræ
Engelsk navn: Sour Chinese Dates

 

Familie: Rhamnaceae
Droge: Frø

 

Beskrivelse
Zizyphus jujuba er en busk eller et lille træ, løvfældende, op til 10 meter højt, tornet med læderagtige blade, gule blomster i små klaser. Frugten, kinesisk dadel, er spiselig. Findes overalt i Kina, vokser også i Østasien, Sydøst Europa og dele af USA. Zizyphus jujuba var. Spinosa er en vild art, almindelig i bjergene omkring Beijing.

 

Aktive indholdsstoffer
Saponiner (bl.a jujubosider A og B)1, en fed olie og aromatiske olier.(2)

 

Farmakologi
Flere forsøg har vist, at Zizyphus jujuba har sedative egenskaber, fremmer naturlig søvn og kan forstærke effekten af nerveberoligende midler og sovemedicin, virker krampeløsnende, og generelt styrkende. Modvirker angst.(3)

 

Egenskaber
Beroligende, blodtrykssænkende. Traditionelle egenskaber: Sød og mild.

 

Indikationer
Angst, søvnløshed, neurastenia, irritabilitet, hjertebanken, forhøjet blodtryk og perspiration med angst, nattesved.(2)

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.

 

Bivirkninger
Ingen kendte.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: 1 til 3 g, 3 gange daglig.(2) Ekstrakt (1:2) i 25% alkohol: 40-80 ml ugentlig.(4)

 

Kombinationsforslag
Kan blandes med nervestyrkende og beroligende urter som Hypericum perforatum og Piper methysticum. Blandes i Kinesisk urtemedicin med Rehmannia glutinosa og Angelica sinensis mod irritabilitet, søvnløshed og  hjertebanken med angst. Med Astragalus membranaceus og Schisandra chinensis mod kraftig perspiration og nattesved.

 

Referencer
1. Tang, W og Eisenbrand, G Chinese Drugs of Plant Origin, Springer Verlag, Berlin (1992) 2. Bone, K Chinese and Ayurvedic Herbs, MediHerb, Warwick (1995) 3. Chang, H M og But, P P Pharmacology and Applications of Chinese Matera Medica, vol 2, World Scientific, Singapore (1987) 4. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, Ikke udgivet

 

 

One thought on “Zizyphus jujuba

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *