Kampen mod cellulite

shutterstock_80303605

Der er desværre rigtig mange kvinder der døjer med cellulitis, også kaldet appelsinhud, hvilket bestemt ikke er sjovt, når der er sol over Danmark og tiden er inde til, at vise stængerne frem. sund-forskning.dk tager kampen op mod appelsinhuden og har undersøgt 3 metoder til at komme den til livs – tørbørstning, lotion og brug af sugekopper.


Hvorfor danner vi cellulitis?

Man anslår at cirka 90% af kvinderne lider af appelsinhud, også kaldet cellulitis, men der kan muligvis være hjælp at hente. Hvad enten du er tyk, tynd, ung eller gammel, har vi alle fedtceller under huden, som kan danne små ophobninger. Cellulitis ses oftest på lårene, hofterne og balderne, men kan også dannes på bagsiden af armene og maven. Fedtcellerne bliver indkapslet og hober sig op i bindevævet. Hvis bindevævet ikke får tilstrækkeligt med nærringsstoffer, væske, og hvis blodcirkulationen er dårlig, vil det trække sig sammen og blive stivere. Hermed opstår der fordybninger i huden, som vi kender som appelsinhud.

Det er svært at sige, hvorfor vi danner cellulitis, men man mener at følgende kan være en række årsager:

  • Mangel på motion
  • Dårligt blodomløb
  • Forkert kost
  • Dårlig dræning af lymfesystemet
  • Slankekure
  • Graviditet


Er du til tørbørstning, lotion eller sugekopper?

1. Tørbørstning

Når det kommer til udrensning af kroppens affaldsstoffer, er huden kendt som kroppens vigtigste element.

De fleste mennesker der lider af cellulitis, har også et svækket lymfesystem. For at aktivere dette lymfesystem, kan du børste din hud.

Ved at børste huden med en naturlig og tør børste, fjerner du døde hudceller, stimulerer væksten af nye hudceller og øger samtidig lymfe– og blodcirkulationen.

Denne proces vil oven i købet stramme din hud op, forbedre og styrke din fordøjelse samt dit immunforsvar.


Sådan gør du:

  • Børst din hud som det første når du står op om morgenen, eller lige inden dit brusebad. Den øgede blodgennemstrømning vil hjælpe dig med at vågne helt op.
  • Brug en tør, blød, naturlig børste og start med fødderne. Stryg op over benene med lange, lette og raske bevægelser.
  • Børst fra fingerspidserne og op mod skuldrene og ind mod hjertet (for at stimulere blodets tilbageløb til hjertet og styrke lymfesystemet). Brug små, lette strøg.
  • Undgå ansigtet og områder med irriteret hud.
  • Vær særlig opmærksom på de områder, hvor du har tendens til at udvikle appelsinhud, f.eks. lårene.
  • Børst dit mellemgulv med cirkulære bevægelser med uret.
  • Sørg for at vaske din børste i vand med et par ugers mellemrum og lad den tørre, inden du bruger den igen.   
  • Vær forsigtig – børster du for hårdt, bliver huden rød og irriteret.

Kilde: http://www.greenpeople.dk/cellulitis.html 

En lækker hamp-skrubbehandske til tørbørstning kan købes hos Sæbeværkstedet – https://saebevaerkstedet.dk/


2. Anti-cellulitis lotion

Firmaet Anjo har lavet en lotion mod cellulitis, som blandt andet består af spansk peberekstrakt, som hjælper med at sætte gang i blodcirkulationen. Anjo Anti-cellulitis lotion hjælper også med at dræne bindevævet og nedbryde fedtet.

Sådan gør du:

Brug Anjo Anti-cellulitis lotion om morgenen og aftenen. Skrub evt. din hud før du smører lotion på, så sætter du gang i blodcirkulationen.


3. Sugekopper

Bindevævsmassage med sugekopper kan være særdeles effektiv i kampen mod cellulite. Sugekopperne trækkes hen over huden, hvilket gør at undertrykket i sugekoppen fjerner affaldsstoffer fra bindevævet og sætter gang i blodcirkulationen.

Huden bliver efter få behandlinger mere fast og ensartet, og mange oplever en reduktion i omfang, fordi ophobet væske også frigøres. Ved at massere området med sugekopper, løsner du op for ophobninger, affaldsstoffer fra bindevævet, og sætter gang i blodcirkulationen.

Man kan både lave denne behandling på klinik, men også hjemme hos sig selv.


Sådan gør du:

Du kan anvende kopperne alle steder på kroppen hvor cellulitis normalt forekommer.
Påfør olie. Placer en sugekop på det sted hvor du har behov for behandling, tryk på “bolten” så der dannes et undertryk og sugekoppen suger sig fast. Tag derefter med hånden om glasset, mens huden er suget op, kører du den rundt i cirkler eller strøg.
Suge koppen kan løftes af med en opadgående bevægelse, og flyttes til næste sted.
Brug sugekopperne i ca. 10 min hver morgen og aften.

Sugekopperne kan bl.a. købes hos www.sard.dk.  Her kan du også købe en cellulitise olie, som du kan bruge sammen med sugekoppen. Olien indeholder naturlige aktive ingredienser som arganolie, sort peberolie, grøn-kaffeolie, og rosmarineekstrakt, som alle virker opstrammende, øger blodcirkulationen og udrenser bindevævet.

Har du andre gode råd mod cellulite? Send dem til marianne.palm@sund-forskning eller skriv dem i kommentarfeltet herunder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *