Blogger hos sund-forskning
Stinne Bøtker Høj
www.sund-forskning.dk/bloggere/stinne-hoj
November 2016
Kom med bag om yoga…
Yama-niyama-asana-pranayama-pratyahara-dharana-dhyana-samadhyayo astavangani (PYS II.29)
“The eight limbs of yoga are: abstinence, observance, posture, breath control, withdrawal of senses, concentration, meditation and ecstasy” (oversættelse: Sri Swami Satchidananda)
Her har vi fat i Patanjali’s otte-trins plan, som kan guide os mod den højeste tilstand af uendelig lykke, kærlighed og bliss; yoga. De otte trin består af: 1. Vores tilgang til omverden, 2. Vores tilgang til os selv, 3. Fysiske stillinger, 4. Vejrtrækningsøvelser, 5. Tilbagetrækning af sanser, 6. Koncentration, 7. Meditation og 8. Forening, lykke.
Disse otte trin er bygget op således, at man groft sagt starter med nr. 1 og langsomt bevæger sig op ad. Med tiden vil det ene trin føre til det andet. For at få skåret ud i pap, hvordan disse otte trin kan efterleves af et helt almindeligt menneske, vil jeg se på dem et ad gangen i en hverdagskontekst.
- Yama: Vores tilgang til omverden
Her handler det om at se på, hvordan vi hver især agerer overfor verden omkring os. Hvordan behandler vi jorden og andre levende væsner, vi omgiver os med, både mennesker og dyr? Er disse forhold fordelagtige for alle parter eller har vi en tendens til at drage fordel af de svagere led i kæden, f.eks. naturen eller dyr?
I sidste ende må et mål være at kunne forlade dette liv og have afsat mindst mulige aftryk efter os selv, forstået på den måde, at vi ikke ønsker at udnytte verdens ressourcer uden at give noget igen. Ifølge Patanjali renser vi vores krop og sind for alt unyttigt og ondt ved at være til gavn for jorden og andre, og på den måde kommer vi et skridt tættere på den højeste tilstand af glæde og lykke. Vi ønsker, at vores intentioner, handlinger, tanker og ord mod omverdenen er til gensidig gavn for alle. ”If you want to be happy, start by doing something good for others” (citat: Sharon Gannon).
- Niyama: Vores tilgang til os selv
Hvordan tager du dig af dig selv? Holder du dig selv ren, både din fysiske krop (f.eks. ved at holde din krop ren), mentalt (dine tanker) og via dit sprog? Er du interesseret i at lære dig selv dybere at kende og finde ud af, hvem du er inderst inde, hvorfor du er her, og hvad du skal her? Er du tilfreds med dig selv og dit liv som det er, eller har du en trang til ofte at søge ud af efter materielle ting og mennesker for at føle dig hel? Og kan du i sidste ende overgive dig selv til noget større end dig selv, f.eks. en gud, Universet eller hvad det end kan være for dig?
Her har vi fat i en indre refleksion og det at turde se indad. Hvordan opfører jeg mig egentlig overfor mig selv? Både i tanker, handlinger og ord? Passer jeg på mig selv?
Og hvorfor så det? Fordi så er der en mening med alt hvad vi gør, er, siger og tænker. Vi gør det ikke for at opnå noget bestemt, men fordi det i sidste ende fjerner et pres fra vores egne skuldre og løfter vores hensigter op på et højere niveau frem for et selvcentreret fokus.
(Der findes yderligere fem yama og fem niyama, som beskriver disse begreber endnu mere detaljeret. Dem kommer jeg ikke ind på i dette indlæg).
- Asana: Fysiske stillinger
Enhver, der har været til en yogatime, er sandsynligvis stødt på dette ord; asana. Stort set alle yogastillinger hedder noget med –asana i slutningen af ordet, og ordet asana i sig selv betyder sæde, og det omfatter alle de fysiske stillinger, man bevæger kroppen rundt i under en yogatime. Mange har en forestilling om, at det er dét, yoga er, men jeg håber med dette indlæg at kunne vise, at yoga er meget mere end det, der foregår på en yogamåtte til en yogatime.
Hele tiden døgnet igennem bevæger vi kroppen i forskellige stillinger, nogle aktive og bevidste, andre mere inaktive og ubevidste. I yoga ønsker vi at blive opmærksomme på vores forbindelse til jorden, ligegyldig hvilken kropsdel, der har kontakt med underlaget. Gennem fysisk udfoldelse af kroppen opnår man større kropsbevidsthed og kultiverer en positiv tilgang til os selv og vores krop. Patanjali siger, at gennem asana-praksis skaber vi større selvbevidsthed og selvsikkerhed, styrke og åbner op for en større opmærksomhed på vores underbevidsthed.
- Pranayama: Vejrtrækning
Fokus på vejrtrækningen bringer os tilbage til nuet, og er et vigtigt værktøj til bekæmpelse af stress og tankemylder. Vejrtrækningen er der hele tiden, livet igennem, og sker lige meget om vi har opmærksomhed på den eller ej. Når vi vender opmærksomheden mod vejrtrækningen, øger vi vores muligheder for at bruge den konstruktivt, og herigennem dirigere livsenergien (prana) hensigtsmæssigt rundt i hele kroppen.
På et mere energetisk niveau vil opmærksomhed på vejrtrækningen hjælpe os med at komme i kontakt med de mere begrænsede steder i os selv, både mentalt og følelsesmæssigt. Bevidst vejrtrækning piercer de steder, hvor vi har vores begrænsninger, så vores vejrtrækning kan flyde let gennem hele kroppen – og i tråd med det, at vores fysiske og mentale tilstand bliver opløftet og lettere.
- Pratyahara: Tilbagetrækning af sanser
Pratyahara hjælper os med at høste frugterne af alt det ydre arbejde, vi har lavet med de første fire trin ved at vende opmærksomheden mere indad. Dette trin handler om at trække sanserne ind mod os selv igen og lukke lidt af for alt, hvad vi kan høre, se, mærke, dufte, smage. Når vi trækker sanserne indad, betyder det også, at vi koncentrerer os om dét, der foregår inden i os frem for ydre distraktioner.
Vi prøver at give slip på at identificere os med vores tanker, vores krop, de forskellige kasser og labels vi selv og samfundet har sat os i. Vi ønsker at se dybere ind i os selv. Dette trin er også midlet til en vellykket meditationspraksis og kan tage længe at lære.
- Dharana: Koncentration
Det, at kunne fokusere sin opmærksomhed på én ting og bevare det, er hvad dharana indbefatter. Og lige så at kunne vende den tilbage igen til vores fokus, hvis vi mister koncentrationen. Vi ønsker at lære at bevare vores opmærksomhed og lade distraktioner forbipassere og samtidig øve os på at observere vores tanker uden at identificere os med dem. Patanjali foreslår at fokusere på noget andet end vores tanker, f.eks. på vejtrækningen, et mantra eller et objekt.
- Dhyana: Meditation
Når vi hen ad vejen formår at kontrollere vores sanser og vores fokus, har vi det bedste fundament for en succesfuld meditationspraksis. At lære at meditere er en læringsproces, og vi må skabe de bedste rammer for os selv for at have det bedste udgangspunkt, bl.a. ved at praktisere pratyahara og dharana. Vi øver os hele tiden i at observere vores tanker for derved at blive opmærksommed på, hvornår vi mister koncentrationen, og dermed kunne bringe vores fokus tilbage til vores fokuspunkt. På sigt kan vi måske nå til et stadie, hvor vores koncentration og tanker ikke bliver afledt så let – dhyana.
- Samadhi: Forening, bliss, lykke
Det stadie, hvor vi har givet slip på al tanke- og sansevirksomhed ved hjælp af de foregående trin. Vi oplever en større forbundethed med alt og alle omkring os, og oplever, at alt er sammenbundet. Dette stadie er forbundet med uendelig glæde, forening og lyksalighed.
Ofte har vi et billede af, at personer som munke, nonner, swamier og vismænd af forskellig art samt spirituelle personer har opnået denne tilstand. Dette er sandsynligt, da de netop har arbejde længe og intensivt med de forudgående trin, og ofte har dedikereret deres liv til at opnå samadhi. Samadhi er dog opnåeligt for os alle ved at praktisere de ovenfor beskrevne trin. En lang og øjenåbnende rejse hen mod vores højeste potentiale.
Jeg har her prøvet at skitsere Patanjali’s otte trin til at opnå samadhi. Denne beskrivelse er ganske begrænset, og der er meget mere at dykke ned i, hvis man ønsker uddybelse af de forskellige trin og yderligere forklaring.
God rejse!
Referencer:
Ramamurti S. Mishra (Sri Brahmananda Sarasvatir): The Textbook of Yoga Psychology
Sharon Gannon & David Life: Jivamukti Yoga
