EMDR er rundt omkring i verden blevet en vigtig terapiform til alle typer af angst, fobier og til behandling af traumatiserede mennesker efter vold, ulykker og naturkatastrofer. Men det er også en terapi-form, hvor du kan få styr på din vrede, din sorg, din nervøsitet eller de psykiske problemer eller stressymptomer, der kan opstå hos børn og voksne.
Af Hanne Hæsum, psykolog
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – juni/juli 2016
EMDR-terapi er først og fremmest blevet kendt som terapi til behandling af traumer og chok efter voldsomme hændelser som krig, terror, røveri, overfald, vold, voldtægt, tab, ulykker og naturkatastrofer.
I dag bruges terapiformen ved en lang række psykiske problemer. Ikke mindst angst og panikangst, selvværdsproblemer og vredesproblematikker.
EMDR er effektiv ved
- Fobier, som skræk for fly, broer, elevatorer, edderkopper og lignende
- Ved andre belastende hændelser, såsom fyring, skilsmisse, eksamen, konkurs, fysisk og psykisk sygdom, selvmordsforsøg
- I forbindelse med stress og udbrændthed
- Ved præstationsforbedringer i sport og uddannelse
- Ønsket vægttab og rygestop
- Smertelindring
EMDR står for “Eye Movement Desensitization and Reprocessing”
EMDR er effektiv i behandling af traumer, belastningsreaktioner efter voldsomme hændelser, som PTSD (Post Trau-matisk Stress Syndrom).
Terapien kan hjælpe dig med at komme over symptomer og følelsesmæssige problemer, der er opstået som følge af belastende oplevelser.
EMDR er evidensbaseret, og effekten er dokumenteret i omfattende forskningsmateriale.
EMDR-terapi udføres af uddannede psykologer og psykiatere med speciale i EMDR.
EMDR er godkendt og anbefalet af WHO som effektiv behandling af posttraumatisk stress til voksne og børn.
I EMDR anvender terapeuten “bilateral stimulation”, der er tosidig højre-venstre påvirkning af klientens hjerne igennem øjenbevægelser, tapping, lyde m.m.
EMDR er også effektiv til forskellige psykiske problemer hos børn, der oftest reagerer meget positivt på metoden.
Traumatisering
Et menneske kan blive følelsesmæssigt oprevet eller traumatiseret i forbindelse med en voldsom hændelse. Når det sker, sættes hjernens almindelige måde at bearbejde information på ud af spil. Når vi er i affekt, er der nogle mere primitive strukturer i hjernen, der tager over, og vores autonome nervesystem træder i alarmberedskab.
Det har blandt andet den virkning, at vi ikke kan tage imod information som for eksempel information om, at det farlige eller ubehagelige er overstået.
Når stresspåvirkningen er tilpas høj, slår tænkningen fra, og det kan vi opleve som huller i hukommelsen. Selv om den traumatiske hændelse er overstået, finder systemet ikke tilbage til normaltilstanden, fordi der er sket en frakobling mellem de forskellige systemer i hjernen. Kroppen forstår således ikke altid, at det ubehagelige er overstået. Til tider husker man noget, som man ikke rigtig kan sætte ord på og har en historie om. Man fornemmer snarere nogle kropsfornemmelser.
Kroppen husker
Kroppen har sin egen erindring og bevarer de negative følelser og fysiske oplevelser forbundet med den traumatiske oplevelse. En hændelse kan på den måde “fryse i tid”.
Måske husker man ikke det, der er sket på en måde, så man kan sætte ord på det, men kroppen har sin egen erindring og bevarer de negative følelser og fysiske oplevelser forbundet med den ubehagelige oplevelse.
Tænker personen efterfølgende på den ubehagelige hændelse – frivilligt eller ufrivilligt – kan det føles lige så ubehageligt, som da han oplevede det første gang, fordi billeder, lyde, lugte og følelser ikke har forandret sig, men er fastlåst i hukommelsessystemet. Den slags ubehagelige erindringer kan have en vedvarende negativ effekt, der forstyrrer måden, personen oplever verden på – og måden, han eller hun forholder sig til andre mennesker på.
Hvordan virker EMDR?
Der har været meget diskussion om, hvordan og ikke mindst hvorfor EMDR virker så godt. EMDR-terapi synes at sætte bearbejdningen af en oplevelse i gang, på samme må de som det, det sker under REM (Rapid Eye Movement) søvnen, hvor øjnene bevæger fra side til side.
Den rytmiske stimulation af kroppen kombineret med, at man ser og tænker på det, som man hidtil har forsøgt at undgå, har en beroligende effekt på det autonome nervesystem.
EMDR-terapi betragtes som en fysiologisk baseret terapi, der hjælper personen med at se på forstyrrende oplevelser på en ny og mindre ubehagelig måde. Når en traumatisk oplevelse bearbejdes med EMDR-terapi, kan de fysiske erindringer og følelser kobles til et narrativ. Det betyder, at man bliver i stand til at sætte den traumatiske oplevelse ind i en sproglig forståelse, hvor der opstår en begyndelse og en slutning på historien. Herefter aftager de kropslige reaktioner. Man holder op med at genopleve de billeder og lyde og følelser (flashbacks), som tidligere blev aktiveret, når man blev mindet om den traumatiske oplevelse. Efter behandlingen kan man stadig huske, hvad der er sket, men det er mindre ubehageligt at tænke på.
EMDR behandlingen
EMDR-terapi omfatter en kombination af samtale og brug af standardiserede metoder. Herudover anvendes bilateral stimulation, som er en tosidig påvirkning af hjernen. For eksempel føres terapeutens finger skiftevis til højre og venstre foran klientens øjne for at skabe en gunstig påvirkning af begge hjernehalvdele, der ellers tidligere pga. traumer og hændelser har haft svært ved at “arbejde sammen”.
En EMDR-session varer mellem 60 og 90 minutter. Intervallet mellem behandlingssessionerne varierer, men er ofte en til tre uger. Behandlingsforløbets varighed afhænger af problemets art og af klientens psykiske tilstand i øvrigt.
Baggrundshistorie og målsætning for behandlingen
I de en til to første sessioner hører terapeuten din historie og baggrunden for din henvendelse. Derefter lægger terapeuten en behandlingsplan, så man finder de fokuspunkter, der skal indgå i EMDR-behandlingen.
Fokuspunkterne omfatter problematiske oplevelser fra fortiden, nutidige situationer, der giver ubehag og de strategier, som du har brug for at lære for at være i stand til at kunne fungere sundt fremover.
Udvælgelse af det, der skal arbejdes med i terapien, kan også foregå undervejs i arbejdet, hvis nye problemstillinger opstår.
Forberedelse
Ofte er den traumatiserende hændelse foregået for adskillige år siden, men kan stadig forstyrre personen i visse situationer, som på en eller anden måde minder ham om det, der skete. I forberedelsen får terapeuten indblik i, hvor meget den ubehagelige hændelse stadig forstyrrer personen, og hvilke områder der især påvirker ham.
For at lette klientens arbejde med det, der er svært, vil terapeuten afdække, hvilke ressourcer klienten har med sig. Ved at blive mindet om sine ressourcer kan klienten få styrke til at se på det, der er ubehageligt og få redskaber til hurtigt at nedbringe ubehag, hvis det skulle opstå i eller imellem sessionerne.
Det drejer sig især om: at kende sine “sikre steder”, men også om grounding, hvor afslapnings – og visualiseringsteknik-ker kan indgå.
Et “sikkert sted” kan fx være en dagligstue, hvor klienten sidder i yndlingsstolen og ser tv eller læser. Andre vælger en situation, hvor de var rigtig glade, havde det sjovt, eller hvor noget godt skete.
SÅDAN ARBEJDER TERAPEUTEN RENT PRAKTISK
Forstyrrende hændelse og negative tanker om dig selv. Du bliver bedt om at tænke på en hændelse, der forstyrrer dig. Du bliver spurgt, hvad det værste er ved hændelsen, og hvilket indre billede du har af hændelsen. Når du ser på billedet nu, hvilke ord vil du så bruge til at beskrive de negative tanker, du lige nu har om dig selv?
Klienten kan her svare mange forskellige ting som for eksempel: Jeg er i fare, jeg er magtesløs, jeg er et dårligt Menneske, det er min skyld. Sætningen henviser til en irrationel tanke, som klienten har om sig selv. Når man har sådanne negative tanker om sig selv, kommer de ofte til at bestemme, hvordan man ser verden. Klienten bliver herefter spurgt om en positiv sætning om sig selv – en sætning, der henviser til , hvad han hellere vil tænke om sig selv, som er det modsatte af den negative sætning. For eksempel: Jeg er i sikkerhed, jeg kan handle, jeg er et ok menneske, og det er ikke min skyld.
Positive tanker om dig selv
Terapeuten kan nu bede klienten tænke på billedet og den positive tanke og spørge, hvor sandt denne sætning føles på en bestemt skala. Det meget sædvanlige er, at den positive sætning I begyndelsen slet ikke føles sand.
Følelser
Klienten skal derefter tænke på billedet og den negative sætning om sig selv. Han bliver spurgt om , hvilken følelse han får. (Er ked af det, vred, bange skamfuld eller noget andet).
Klienten går igen tilbage og ser på billedet, hører den negative sætning og mærker følelserne og bliver bedt om at vurdere, hvor meget disse ting samtidig forstyrrer klienten lige nu. Der spørges til en skala fra 0-10.
Klientens svar er meget ofte 10 eller et andet tal i den høje ende. Igen skal klienten fokusere på billedet, den negative sætning og følelse, og klienten bliver bedt om at mærke efter, hvad der sker i kroppen.
Selve stimuleringen af hjernen og bearbejdning
Du bliver bedt om på samme tid at fokusere på erindringsbilledet, de negative tanker om dig selv, følelserne og krops-fornemmelserne, som er forbundet hertil. Herefter begynder den bilaterale stimulation af kroppen (øjenbevægelser, tapping etc.).
Hjernen stimuleres bilateralt, indtil klienten giver udtryk for, at hans oplevelse af det, der skete, har forandret sig – blandt andet hvor klienten kan mærke, hvor det fysiske og psykiske ubehag ved at tænke på hændelsen er aftaget i intensitet.
Du vil blive bedt om at holde pauser undervejs, og her vil terapeuten spørge til, hvad der sker. Du instrueres i at give et
“stop signal”, hvis du har brug for en pause undervejs.
Terapeuten vil gå tilbage til den oprindelse adskillige gange og undervejs spørge til, hvor meget hændelsen forstyrrer på det givne tidspunkt. Tendensen er, at klientens følsomhed over for det ubehagelige efterhånden aftager – desensibiliseres. Klienten kan i processen få nye informationer om det, der er sket. Hun kan for eksempel komme i tanke om, at det, der forstyrrer, jo er sket for 30 år siden, eller at det, hun som barn så som et svigt, måske handlede om noget helt andet.
Efter at ubehaget er helt neutraliseret – og det bliver det næsten altid – vil terapeuten bede klienten fokusere på den positive tanke, han hellere ville tænke om sig selv, når han tænker på hændelsen. Terapeuten beder klienten bemærke, hvordan det føles i kroppen, når tanken har forandret sig til noget positivt.
En EMDR-session er bragt til ende, når klienten kan gå tilbage til at tænke på hændelsen uden at føle fysisk ubehag eller spænding i dele af kroppen.
Det væsentligste er, at du mærker den positive følelse på et dybere kropsligt plan og ikke kun på et rent intellektuelt plan. De kropslige reaktioner er en vigtig indikator for, hvor langt man er i sin behandlingsproces.
Afslutning
For at sikre, at klienten har det o.k., når han forlader sessionen, afsluttes hver EMDR-behandling med nedlukning af arbejdsprocessen. Klienten støttes med forskellige afslapningsøvelser og selvberoligelsesteknikker, så han kan gå fra sessionen med en fornemmelse af at være mere i kontrol.
Reaktioner
Der kan forekomme reaktioner på behandlingen i form af træthed, svimmelhed, eller ved at nye erindringer dukker op mellem sessionerne. Det er helt naturligt, og psykologen giver dig nogle teknikker med hjem, så symptomerne kan forsvinde eller mildnes.
Om Hanne Hæsum
Hanne Hæsum er autoriseret cand. psych og har i de sidste 15 år arbejdet med EMDR.
Hun har desuden uddannelse inden for blandt andet kognitiv traumefokuseret terapi.
Har herudover været ansat i Røde Kors Asylafdeling siden 2000, hvor hun blandt andet arbejder med voksne og børn, der er traumatiserede flygtning.
Arbejder med chok, traumer, angst og stress og “udbrændthed”. Behandling af børn.
Hanne har klinik på Christianshavn i København, og du kan skrive til Hanne på hanne.haesum@sund-forskning.dk eller ringe på 31 16 36 80.
EMDR-foreningens hjemmeside: www.emdr.dk
Her finder du den nærmeste psykolog med speciale i EMDR.
EMDR indeholder elementer af en række terapier og synes at samle Kognitiv terapi, Frie Associationer, Eksponerings- og kropsterapi.
WHO anerkendte i 2013 behandlingen “Eye Movement Desensibilisation and Reprocessesing” (EMDR) som en af de foretrukne og bedste psykoterapeutiske behandlinger til belastninger, voldsomme og traumatiske hændelser samt posttraumatisk stress (PTSD).
EMDR anvendes i mange lande og vinder større og større udbredelse. I 2014 har metoden eksisteret og været praktiseret i 25 år. Metaanalyser dokumenterer effekten af terapien. En metaanalyse indsamler videnskabelige forsøg fra hele verden for at sammenligne og skabe en konklusion om, hvorvidt det er videnskabeligt bevist, at metoden virker på de problemstillinger, der bliver undersøgt.
EMDR tager udgangspunkt i hjernens måde at bearbejde information og lagring af traumatiske oplevelser. Metaanalyser dokumenterer effekten af EMDR, og det ser ud til, at EMDR har direkte effekt på måden, hvorpå hjernen bearbejder.
Terapien har i videnskabelige undersøgelser også forrang over kognitiv adfærdsterapi. Med EMDR opnås der ofte hurtige resultater, hvilket peger på, at det er en effektiv terapiform, der kan bringe hurtige samt vedvarende ændringer hos klienten.
Der er ikke noget hjemmearbejde som ved visse andre terapiformer.
Der er lovende resultater for andre psykiske lidelser såsom stress, angst og lignende.
EMDR kan også bruges af sportsudøvere til forbedring af resultater.
På www.emdr.dk findes lister over de psykologer i Danmark, der er trænet i og bruger EMDR.
Ubehagelige erindringer kan have en vedvarende negativ effekt, der forstyrrer måden, hvorpå personen oplever verden – og måden, han forholder sig til andre mennesker på.