I de vestlige lande fødes et ud af fem børn med eksem eller forstadier hertil.1 Forskning publiceret i Nature viser, at dette tal er stigende og forventes at stige yderligere (figur 1).
Af Eva Lydeking m.fl.
Artiklen blev bragt i februar 2017 udgaven af magasinet sund-forskning
Den mest almindelige form for medfødt eksem er atopisk eksem, som typisk fremstår med kløe og inflammation i huden, fortrinsvis lokaliseret i bøjefurer som fx albuebøjningen eller knæhaserne. Atopisk eksem har en forekomst hos børn og unge på mellem 15 og 20 %, og omkring 70 % af disse debuterer hos børn under fem år. Desuden ses der typisk en sammenhæng mellem eksem og allergisk astma eller allergisk rhinitis. Man ved p.t. ikke nøjagtigt, hvorfor atopisk eksem opstår, men den nuværende forskning fokuserer meget på diæt, prænatale faktorer som fx infektioner og hudens barrierefunktion. Desuden har cirka 50 % patienter med moderat til svær atopisk eksem en mutation på filaggringenet (FLG). (Kilde: sundhed.dk)
Eksem er en allergisk sygdom. Ifølge hygiejnehypotesen skyldes stigningen i allergiske sygdomme, at miljøet er ”blevet for rent”, sådan at vi ikke møder så mange mikroorganismer tidligt i livet som førhen.2
Denne hypotese er grundlagt på det generelt accepterede faktum, at etablering af en sund mikroflora i tarmen tidligt i livet bidrager til en sund udvikling af tarmen og tilsvarende modning af immunsystemet.3
Et modnet og afbalanceret immunforsvar har både kompetence og tolerance
Immunkompetence: Dvs. reagerer hurtigt og effektivt, når fx en infektion melder sin ankomst, og det kan afblæse alarmtilstanden og danne en hukommelse til næste gang, når truslen er overstået.
Immuntolerance: Dvs. immunforsvarets celler har lært, at almindeligt forekommende stoffer som fx dyrehår, pollen og madvarer ikke er farligt. Man kan leve i fredelig sameksistens med sit almindelige miljø.
Kontakt med for få eller forkerte mikroorganismer kan dermed blive et problem for barnets immunsystem, som mangler mikrobiologisk stimulation for at udvikle sig i sund og tolerant retning. Mangel på mikroflora kan derfor tænkes at være ansvarlig for den stigende forekomst af allergiske sygdomme.
Forskning har vist, at tarmfloraen hos babyer med eksem er mindre mangfoldig end tarmfloraen hos raske babyer uden eksem.4 Det er derfor logisk, at et tilskud af specifikt udvalgte probiotiske bakterier kan medvirke til at udvikle en nor-mal, sund mikroflora, dirigere immunsystemets udvikling i en mere tolerant retning, og samlet set kan denne indsats forebygge eksem hos babyer og småbørn.
NDS® Probiotic Panda-1® er et multi-stamme probiotikum, designet til at forebygge udviklingen af eksem hos nyfødte og småbørn.
NDS® Probiotic Panda-1® er udviklet i tæt samarbejde med Wilhelmina Børnehospital ved Universitetshospitalet i Utrecht, Holland. De bakteriestammer, der indgår i NDS® Probiotic Panda-1®, er udvalgt, fordi de kan modificere tarmfloraen, så immunsystemet reagerer mildere på (fremmed)stoffer/allergener, som ellers kan provokere immunforsvaret i allergisk retning.5,6 (Figur 2).
Forskning
Der er lavet en del velgennemførte undersøgelser med probiotika i forhold til at forebygge udviklingen af allergi hos risikobørn. De fleste undersøgelser, ca. 66 %, har tydeligt og systematisk mindsket allergirisikoen, enkelte har ikke vist effekt, men det kan fx skyldes, at de anvendte bakterier ikke var dokumenteret levedygtige i tarmen, dosis var for lav, eller at man brugte stammer, der virker på andre måder. Det er desuden vist, at højrisikobørn med færre typer bakterier i tarmen efter første leveuge har større risiko for eksem ved etårsalderen (Ismail 2012).
Panda 1
I slutningen af graviditeten og barnets første leveår
- Bifidobacterium Bifido
- Bifidobacterium Lactis
- Bifidobacterium Longum
- Bifidobacterium Breve M/116V
- Lactococcus Lactis
Stammerne i Panda 1® er udvalgt til at virke forebyggende i forhold til allergisk sygdomsudvikling på tre områder:
Hæmme vedhæftningen og overlevelsen af problematiske bakterier på tarmslimhinden.
Selv kunne vedhæfte sig til tarmslimhinden, stimulere denne til at danne beskyttende sekreter, styrke barrierefunktionerne (så problematiske molekyler ikke optages så let), dæmpe inflammation og irritation og fremme tarmbevægelserne, så tarmen tømmes regelmæssigt.
Stimulere det lokale slimhindeforsvar, sekretorisk IgA, samt signalmolekyler, der virker allergidæmpende i resten af kroppen.
Klinisk undersøgelse
NDS® Probiotic Panda-1® er blevet afprøvet i en klinisk dobbelt-blind-placebo-kontrolleret undersøgelse, hvor der deltog 102 gravide kvinder med høj risiko for at få et barn med allergisk sygdom pga. arvelige forhold.
Kvinderne fik enten NDS® Probiotic Panda-1® eller placebo som et kosttilskud fra seks til otte uger før forventet fødsel til moderen, og efter fødslen blev tilskuddet givet til barnet de første 12 måneder.
Resultatet viste, at børn, som IKKE udviklede eksem, havde en større mangfoldighed (flere bakteriearter) i deres mikroflora i tarmen (figur 3). Det kliniske resultat viste, at mor-barn-par, som fik NDS Probiotic Panda-1 havde en signifikant nedsat risiko for at udvikle eksem hos barnet. Dette resultat var tydeligt efter tre måneder og holdt sig frem til toårsalderen7 (figur 4).
Resultaterne fra denne undersøgelse er blevet publiceret som en ph.d.-afhandling.
Indikationer: Forebyggelse af eksem hos babyer.
Produktkvalitet: Bakteriestammer kombineret med BioActive™ teknologi, der sikrer biologisk aktivitet, overlevelse i mave-tarmkanalen og stabilitet af bakterierne.
Ingredienser: En blanding af bakteriestammerne B. Bifidum, B. lactis, B. breve M/116V, Lc. lactis; i en bærematrix af risstivelse og maltodextrin.
Antal levende bakterier (Colony Forming Units), CFU: 5 x 109 CFU/gram.
Dosering: 3 gram daglig.
Behandlingsperiode: Gravide kvinder: Start seks til otte uger før forventet fødsel. Nyfødte babyer: første leveår.
Form: Pulver.
Stabilitet: Stabilt ved stuetemperatur
ALLERGI OG EKSEM I ALLE LIVETS STADIER
Den allergiske march
Den allergiske march er et begreb, der beskriver, at meget allergi skifter udtryk i løbet af livet, således starter reaktion-erne ofte som eksem og fødevareallergi, som ”går over med alderen” (derfor har betydningen af disse ofte været under-vurderet i den samlede helbredssituation), men desværre ganske ofte overgår til de mere kroniske reaktioner som høfeber, astma og krydsreaktioner i forhold til fødevarer.