Den sunde kamelmælk fra dromedarer

 

 

Kamelmælk, der egentlig stammer fra dromedarer. Mælk, der slet ikke ligner komælk, og masser af studier. Jeg ved ikke, om de vrinsker som heste, men jeg ved, at det er sunde dråber, og der bliver passet rigtig godt på både mor og kamelbaby. Det blev til en visuel rejse ud i den store tørre ørken, og det blev til en rejse tilbage til vores fædre, der begge døde af hjernecancer.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2017

 

Jeg mødte Pernille på sådan en ganske almindelig forårsregnvejrsdag i Valby. Langt fra den stærke varme og de tørre ørkner ved Dubai. Og så langt væk, at jeg ikke lige kan forestille mig, hvordan man egentlig passer dromedarer på en farm, de store dyr, som ellers vandrer sammen med nomaderne som ørkenens skibe på de store vidder … har de det godt, når deres mælk er blevet til en vigtig eksportvare?

“Dromedarerne har det virkelig godt, og på alle måder kan hverken husdyrholdet, produktionen eller mælken sammenlignes med komælk”, fortæller Pernille, som med sit lyse skandinaviske look nok har været et sjældent syn for mange af de derboende sheiker og ansatte på den EU-certificerede farm tæt på storbyen Dubai.

“En dromedar føder kun to unger i deres ellers 30 år lange liv, men til gengæld giver de mælk til deres kalve i 400 dage, forklarer Pernille. Dromedarerne bor i ørkensandet, meget frit og bliver malket en eller to gange om dagen. De vandrer hen til malkeriet, som minder meget om køernes anretninger herhjemme, især på de økologiske gårde, hvor de efter malkningen lukkes ud igen. Her er det blot til ørkensandet. Saftige økologiske gulerødder og næppe særligt med græs i det tørre sand er det, der møder dem mellem malkningerne. Og så selvfølgelig deres kalve. Pernille fortsætter:

“De passer godt på både mor og dromedarbaby, og ja, de passer godt på deres dyr, for dromedaren er ørkenens guld. Før i tiden kunne man blive godt gift, hvis familien ejede nok af de enpuklede dyr … og de er stadig værdsat som den vigtigste følgesvend gennem de varme egne af det enorme ørkenland.

Dromedarens kalve har til alle tider delt deres føde med menneskebørn. De gode fedtstoffer, de mange proteiner og andre næringsstoffer har været brugt som menneskeføde gennem tusindvis af år.

Den enpuklede med fedt

Mange tror, der er vand i puklerne, men i virkeligheden er det fedt. Dromedaren kan omdanne fedt til vand (bare det var mig!), og på de lange vandringer kan puklen blive helt slap, fordi de netop har brugt fedtet til at klare sig undervejs. Når de kommer frem til oasen med vand (eller til havet med saltvand!), kan de drikke 130 liter vand på en gang. De omdanner ganske simpelt vand til fedt, og fedt til vand, så de kan klare endnu en tørn i ørkenen. Når de er drægtige, bliver deres pukler også slappe, for her går alt fedt og vand til fosteret.

“Og så husker de som elefanter”, fortæller Pernille. Hun fremviser – og desværre ikke i høj opløsning, så vi kan få det med her i bladet – hvordan en dromedar snoede sig om sin ejer, da han endelig kom hjem efter flere års uddannelse langt fra Dubai. Det er meget trofaste dyr, kloge som elefanter, og lige så elskelige som den bedste danske malkeko. Men altså med en noget anderledes mælkesammensætning.

 

Pernille har ambitioner om at skabe en dromedarfarm i Etiopien, hvor hun derigennem hjælper lokal befolkningen med at få deres egne farme, så også de kan sælge dromedarmælk til Europa.

En dromedar kan blive 20 – 30 år og er 180 – 230 centimeter høj. Den vejer mellem 600 og 1.000 kilo, når de er fuldvoksen. Den bliver kønsmoden i treårsalderen.

 

Min fars cancer i hjernen

“At dromedarmælk – kamelmælk – overhovedet skulle blive min nye passion, skyldes min far, som fik hjernecancer. Jeg måtte bare finde noget, der kunne gøre ham stærk. Småt spisende, som han var, måtte hver en skefuld mad indeholde de ypperligste næringsstoffer, og internettet vrimlede med både historier og forskning om kamelmælk”, fortsætter Pernille.

“Det bragte mig til Dubai for at møde folkene bag den eneste EU-certificerede farm, hvor man både sikrer god dyrevelfærd og den allerbedste mælk.

For at få mælken til Europa bliver den UHT-behandlet. Det er en varmebehandling, der forlænger mælkens holdbarhed, hvor den bliver omdannet til et pulver ligesom tørmælk og transporteres til Schweiz. Her tilsætter de vand, så det igen bliver til kamelmælk.

“Alle analyser viser, at indholdet og sammensætningen af mælken ikke bliver skadet af behandlingen. Heller ikke de vigtige fedtsyrer, som alle småt spisende har så meget brug for sammen med de 200 proteiner og et udvalg af vitaminer, mineraler og sporstoffer.

“Det vil da være optimalt, hvis man kunne få mælken direkte fra Dubai. Men det kan den danske told ikke håndtere. Det tager for lang tid, og hvem vil drikke sur kamelmælk … I dag har jeg lavet forskellige variationer – cafe latte, cappucino og en mælk med ingefær, som danskerne er helt vilde med. Men ellers kan man drikke mælken, som den er. Smagen er, tja, frisk, men hvis man forventer, at det smager ligesom komælk, så nej!

Det blev til en særlig snak. Om hvordan vi begge har måttet sige farvel til vores fædre pga. hjernecancer, og hvordan sygdom i familien kan anspore os til et nyt liv. Det blev også til en snak om hospitalsvæsner, kemo- og strålebehandling, og nej, kamelmælk er ikke et alternativ, men en værdifuld støtte, når man er syg.

“Jeg har ikke forstand på forskning, men jeg kan dog se, at de mange studier peger en vej: At vi både til diabetes, problemer med nervesystemet og med andre alvorlige sygdomme kan få glæde af den særlige føde, vi deler med kalvene i den store ørken, slutter Pernille, inden hun drøner videre til Tyskland, et eksportmarked, der også har vist sin interesse for ørkenens skibe og deres afkom.

 

Jeg nåede lige et afsluttende spørgsmål:

– Øh, det hedder kamelmælk, men kommer fra dromedarer, spørger jeg måske dumt … Pernille smiler:

“Det er, fordi dromedarer på engelsk hedder camels ligesom kameler, og ja, så var det nærliggende at kalde en dromedars mælk for kamelmælk. Bummelum, måske ikke så nærliggende, men det er Dubai og omegn jo heller ikke på sådan en regnvejrsdag i Valby.

 

DET KAN KAMELMÆLK FRA DROMEDARER…

 

Vi har begge mistet vores fædre til hjernecanceren. Vores håb er ikke, at vi nogensinde kan afhjælpe cancer med kamel-mælk. Cancer er et mangehovedet uhyre, der ikke kan håndteres af et enkelt næringsstof. Vores drøm er, at der skabes muligheder for at komme lettere gennem hele cancerforløbet. Og her kan mælken fra det smukke dyr måske gøre en forskel.

Pernille Lykke og Marianne Palm.

 

Studierne er mange og her er blot et lille udpluk

Diabetes 1 og 2

Flere studier viser, hvordan kamelmælk kan regulere og stabilisere blodsukkerniveauerne, både ved diabetes 1 og 2. Flere forsøg er nødvendige, men for dig, der har svingende blodsukker og måske har svært ved at regulere medicinen i dagligdagen, kan kamelmælk måske gøre en forskel. Forsøget løb over to år. (Vælg kamelmælk natural, hvor der ikke er tilsat sukker).

Et andet etårigt forsøg fra Indien viser også en stabilisering af blodsukkerværdierne, og især kan der skabes en bedring af nogle af de følger, der kan opstå i kølvandet på både diabetes 1 og 2. Tilstanden hedder diabetisk nefropati og kan skabe problemer for nyrer og kredsløb. I forsøget så man en klar forbedring af blodværdierne hen over et år hos diabetikere, der i forvejen levede efter forskrifterne, både hvad angår kost, motion og indtag af insulin.

Man ved, at visse gener kan trigge tilstanden hos diabetikere, men man ved endnu ikke, hvorfor kamelmælk har så fin en effekt på tilstanden.

 

Immunforsvaret

Hepatitis B- og C (leverbetændelse) er et udbredt problem i store dele af Indien og i de mellemøstlige lande, især i Egypten, og da det samtidig er veldefinerede immunproblemer, fordi man kender disse viras måde at opføre sig på, er det nærliggende at lave studier på kamelmælks indflydelse på sygdommene. I nogle studier så man en klar forbedring af immunforsvarets evne til at blokere en virus’ evne til at formere sig, men også at blokere for, at virus overhovedet får lov til at invadere en celle. Årsagen er sikkert mælkens indhold af lactoferrin, som også findes i komælk. Dette protein er en del af immunforsvaret, hvor det har en antibakteriel, svampe- og altså også virushæmmende effekt. Fordelen ved kamel mælk er, at den ikke indeholder laktose, altså mælkesukker, som man får fra komælk, og derfor tolereres kamel-mælk af de fleste.

I et studie sammenlignede man vitaminindholdet i komælk og kamelmælk. Der var mindre A-vitamin og B2 i kamel-mælk, men et tre gange højere indhold af C-vitamin i de 20 kameler, man målte på ad to omgange. Mængden af E-vitamin er den samme. Andre test har vist et fem gange højere indhold af C-vitamin.

Dromedarmælk er fedtfattig, men har et højt indhold af umættede fedtsyrer, som ikke ses hos koen, der hovedsageligt har mættede fedtsyrer i sit yver. Forskellen har betydning for stort set alle funktioner i kroppen: hormoner, kredsløb og nervesystem samt muskler og sener. Sammen med de inflammationsforebyggende egenskaber i tarmen bliver drome-darmælken et særligt sundt bekendtskab.

UHT-behandling, ofte bare UHT, er en varmebehandlingstype, der forlænger flydende fødevarers holdbarhed markant. UHT er en forkortelse for ultra høj temperatur. Fødevaren opvarmes i tre til fem sekunder til en temperatur betydeligt over 100 °C, ofte 135 til 145 °C.

 

A1 i komælk, A2 i dromedarmælk

Forskerne er uenige, industrien raser, og alle har en mening. Jeg har forsøgt at bore mig ned i påstandene, og de er mange, og de er svære.

Men det ser ud til, at hvor komælk indeholder meget A1, der muligvis kan være med til at trigge de dele af immunforsvaret, der er med i at skabe diabetes 1 og kredsløbsproblemer, så indeholder dromedarmælk mest A2, som støtter immunforsvaret i ikke at udvikle fx inflammationer i fordøjelsen. Disse inflammationer mener man kan være forbundet med udviklingen af ovennævnte sygdomme.

Det er også diskussionen om A1 i komælk, som kan danne morfinpeptider, der har fået både forskere og grupper af forældre til autister til at kigge på, om netop ikke komælk udgør et problem på lige fod med andre morfindannende faktorer, fx hvis man er intolerant over for gluten. Diskussionerne bølger, og desværre kan vi ikke bruge studier fra lande fjernt fra os, fx fra USA, da foder, korace og andre forhold også spiller en rolle.

Er du i tvivl, fordi du gerne vil tabe dig, gerne vil undgå morfinpeptider, er ved at udvikle diabetes eller måske kommer fra en familie med tendens til kredsløbsproblemer, så kan du ikke løbe fra den kendsgerning, at vores mad har indflydelse på, hvem vi er (humør), hvordan vi har det (sygdom), og hvad der kan hænde, hvis vi ikke tager vare på os selv (forebyggelse af diabetes og kredsløbsproblemer som ældre). Konklusionen af de hulens mange forsøg er, at uanset om man er til komælk eller kamelmælk, kan motion alene ikke gøre den store forskel. Valget af vores fødevarer har også indflydelse på vores sundhedstilstand nu og i årene fremover.

 

Er du til komælk, skulle jerseykøer være dem, der producere mindst A1.

Danske forskere påstår:

Studier har vist, at selvom børn drikker fedtfattig komælk, kan de blive for tykke, og det er A1 fra komælk, der er med-ansvarlig. Dromedarmælk indeholder A2 og færre mættede fedtstoffer.

Andre danske forskere – fra mejerierne – påstår noget helt andet

Læs mere om A1 og A2

http://www.maelken.dk/maelkeleksikon/a1-og-a2-maelk

 

Hjælp til muskler og nervesystem

GABA er en neurotransmitter, som er en af de vigtigste komponenter til vores celler og til vores nervesystem. GABA sørger for normal vækst af vores celler og spiller en vigtig rolle i samspillet mellem muskler og nerver. I dromedar-mælken er der et højere indhold af GABA end hos køer og endog højere end i brystmælk hos kvinder.

 

200 proteiner, der også hjælper immunsystemet

De mange biotilgængelige indholdsstoffer i dromedarmælk gør den særligt velegnet til småt spisende og andre med særlige behov, fx under langvarig sygdom. Den indeholder 200 forskellige proteiner, og man kan se på laboratorietests, at kæderne af immun-globuliner er mange og derfor en vigtig støtte for et svagt immunforsvar. Der er også et stort indhold af peptider, som hjælper os med at fordøje den mad, vi spiser, og nogle mindre peptider agerer ligesom insulin og kan derfor skabe en bedre udnyttelse af insulin, et problem for diabetikere. Og til alle os, der skal forebygge diabetes 2.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *