Alle mennesker er bange for noget af vidt forskellige årsager. Man kan være bange for at sige sin mening, at træffe beslutninger, miste sit job, blive syg, begå fejl, blive snydt, miste en, man holder af, frygten for ikke at være god nok, frygten for afvisning – og listen fortsætter. Og hvor paradoksalt det end lyder, så er vi både bange for begyndelser og for afslutninger, ligesom vi frygter forandringer og samtidig er bange for at sidde fast. Vi kan frygte fiasko – og vi kan frygte succes, vi kan frygte frygten. Men at frygte noget bunder i vores sårbarhed, og derfor er det en god idé at blive ven med sin sårbarhed.
Af Lene Pilegaard
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020
De fleste har ubevidst opfattelsen af, at sårbar er det samme som at være svag. Men hvis vi i stedet erkender, at vi har forvekslet det at kunne føle med det samme som at fejle, er vi godt på vej til at engagere os i vores sårbarhed.
Alle kender til frygt
Det er en universel følelse, som både mennesker og dyr oplever, og er en følelse, som evolutionært har været med til, at vi kunne overleve som art. Vi kan endog frygte og flygte fra frygten ved fx at kaste os over arbejde, sørge for aldrig at være alene eller havner i misbrug af den ene eller anden slags.
Mærk din frygt
Det handler om ikke at se på frygten som en fjende, men som en ven, der forsøger at fortælle dig noget. Stop op, og mærk, at du er bange i stedet for straks at begynde at tænke en hel masse, tale eller handle dig væk fra frygten. Du får alligevel først sindsro, når du tør stoppe op og give dig selv et pusterum.
“Da vi var børn, troede vi, at når vi blev voksne, så slap vi for at skulle være sårbare. Men for at vokse kræver det, at man kan acceptere sårbarhed. At være i live er at være sårbar”.
– Madeleine L’Engle
Negative følelser er grundstenen til at føle velvære
Frygt bunder i vores sårbarhed – angsten for at fejle, ikke være god nok, blive afvist, og vi havner måske i situationer, hvor vi bliver vrede, skuffede og kede af det. Men er negative følelser egentlig så dårlige at føle?
Formålet med negative følelser er højst sandsynligt at være en del af vores overlevelsesmekanisme: De kan være vitale, hvis der er helbredsmæssige ting, vi skal tage os af, forholdet til andre mennesker eller andre forhold, der kræver vores handling for at undgå, at vi tager varigt skade.
Mange oplever skam eller skyldfølelse over at have negative følelser, fordi der er så meget fokus på at arbejde på at tænke positivt sammenholdt med vores samfundsbillede af, at alt skal være perfekt. Men negative følelser som fx vrede og tristhed er en vigtig del af vores liv, og ny forskning viser, at det at opleve og acceptere negative følelser er vitalt for vores mentale helbred.
Livet er rodet
Forsøg på at undertrykke disse tanker kan give bagslag eller sågar formindske vores sans for, hvornår vi kan være tilfredse. Vores fokus på at opnå lykke og at være perfekte hænger ikke særligt godt sammen med, hvordan livet reelt er. Det er umuligt at undgå negative følelser, fordi livet og ens erfaringer består af tilbageslag, nederlag og konflikter. At lære at tackle disse følelser, når de opstår, er nøglen til at få mere klarhed og starte en proces mod en genopretning af at være tilfreds og glad igen.
“Det er ikke kritikeren, der tæller; ikke den, der påpeger, hvor den stærke snubler, eller hvor den, der gør store gerninger, kunne have gjort dem bedre.
Æren tilkommer manden, som reelt er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv og sved og blod, den som kæmper tappert, som fejler, som gang på gang kommer til kort, for der findes ingen bestræbelser uden fejl og mangler; den som rent faktisk stræber efter at udføre gerningerne; som kender til stor begejstring, intens hengivenhed; som bruger sig selv i en værdig sags tjeneste; som i bedste fald ender med at kende triumfen ved store bedrifter, og som i værste fald, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han udviser stort vovemod …”
– Theodore Roosevelt –
“Man in the arena speech”
Sorbonne 1910
Accepter smerten
I stedet for at negligere de negative følelser, så accepter dem. Anerkend, hvad det er, du føler, og prøv at forestille dig, at tankerne er som en sky, der svæver hen over det hele, og at den vil forsvinde igen. En tanke er kun en tanke, og en følelse er kun en følelse og ikke andet. Prøv eventuelt med teknikker fra mindfulness.
At have modet til at være sårbar
For at tackle frygten kræver det mod til at yde modstand mod frygten, at acceptere tilstanden af frygt – ikke at undgå den. Men for at forstå vejen til at være modig nok til at modstå frygten kræver det, at man erkender, at vejen derhen går gennem at være sårbar – at turde være sårbar og erkende sin sårbarhed.
Myte #1 Sårbarhed er svaghed
De fleste kender til, at man helst undgår at bringe sig selv i sårbare situationer, og den første umiddelbare opfattelse af sårbarhed er, at det er at være svag. Men sårbarhed er hverken god eller dårlig. Sårbarhed er kernen til alle følelser. At føle er at være sårbar, men at tro, at sårbarhed er det samme som at være svag, vil så være det samme som at sige, at have følelser i det hele taget er lig med at være sårbar. At lukke af for vores emotionelle liv af frygt for, at omkostningerne vil være for høje, er det samme som at give afkald på netop det, der giver livet formål og mening.
Sårbarhed er det, der er grundstenen til kærlighed, tilknytning, glæde, mod, empati og kreativitet. Det er kilden til håb, empati, ansvarlighed og autenticitet. Hvis vi ønsker større klarhed over vores formål eller et dybere og et mere meningsfuldt spirituelt liv, går vejen via at blive fortrolig med sin sårbarhed.
Når vi afviser sårbarhed, er det ofte, fordi vi forbinder den med mørke følelser som frygt, skam, sorg, tristhed og skuffelse – følelser, vi ikke har lyst til at føle – ikke engang når de har en gennemgribende indflydelse på, hvordan vi lever, elsker, arbejder og sågar leder.
Den alvorlige fare er som nævnt ovenfor, at vi begynder at tænke på det at føle som svaghed. Med undtagelse af vrede (en sekundær følelse, som blot tjener som socialt acceptabel maske for mange af de vanskeligere underliggende følelser, vi har) er vi ved at miste tolerancen for følelser og dermed for sårbarhed.
Det kræver, at vi føler os trygge nok for at turde at være sårbare, og det er nødvendigt at være sårbar, før man kan og tør stole på nogen eller noget.
Det begynder at give mening, at vi afviser sårbarhed som svaghed, når først det går op for os, at vi har forvekslet det at føle med fiasko og betragter følelser som en hæmsko. Hvis vi ønsker at genvinde den essentielle emotionelle del af vores liv og genopvække vores passion og formål og forholde os til vores sårbarhed, gælder det om at turde mærke de følelser, der ledsager den. For nogle af os er det noget nyt, vi skal lære, og for andre er det noget gammelt, der skal genopfriskes. Konklusionen er, at et godt udgangspunkt er at definere, genkende og forstå sårbarhed.
At være sårbar er at være totalt udsat og at befinde sig i uvished. Og jo, vi løber en enorm følelsesmæssig risiko, når vi giver os selv lov til at være sårbare. Men der findes ingen formel, der sætter det at løbe risici, trodse uvisheden og åbne os for at blive følelsesmæssigt udsat, som lig med svaghed.
At være sårbar betyder, at der er usikkerhed, man tager en risiko, og at man udsætter sig for at blive ramt følelsesmæssigt.
