Bliv klogere på et vigtigt organsystem

 

 

 

I dag er der heldigvis masser af fokus på, hvordan vores fordøjelse kan påvirke resten af kroppen, og hvorfor sund mad er så vigtig i alle aldre.

Her tager vi dig med i en let gennemgang af hele fordøjelsen, kobler lidt tips & tricks på undervejs og håber, du vil med på en helt speciel tur, der måske kan forandre dit forhold til de til tider larmende og smertefulde tarme.

 

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020

 

 

Overalt i medierne har der været en særlig interesse for mælkesyrebakterierne, og det er der ikke noget at sige til: Der skabes ny forskning hele tiden, og deres betydning for alt lige fra udviklingen af gigt til overvægt er til konstant diskussion blandt forskere og behandlere. Hvad virker, hvad virker ikke, og hvorfor virker det for nogle, men ikke for alle?

 

Men undervejs i jagten på den rette mikroflora i tynd- og tyktarm har vi måske glemt at se det hele sådan lidt oppefra.

 

Her i artiklen går vi op i helikopterperspektiv, og ja, helt op i mundhulen for at finde nogle svar på, hvorfor det tilsyneladende er så svært at bevare et godt forhold til fordøjelsessystemet og dermed også til resten af kroppen.

 

For med andre ord at finde hoved og hale i det hele så lad os begynde med begyndelsen.

 

Og den kunne meget vel være i supermarkedet, hvor vi hælder alverdens IKKE-MAD ned i kroppen: slik, kager, sodavand, alkohol, fuldkornskiks, der næppe har set et fuldkorn, og vingummier lavet af kogte knogler.

 

Faktisk vil jeg påstå, at hvis vi alle sammen bliver lidt bedre til at visualisere, hvad der egentlig sker, når man spiser et stykke hvidt franskbrød med syltetøj på, vil der blive spist mindre usundt.

 

For kroppen er en portion hvede og gær med salt og olie ikke et franskbrød. Det bliver oversat nede i kroppen til sukker, salt og fedt, og med lidt held er der landet en smule skaller i franskbrødet, der indeholder lidt næringsstoffer ud over den allestedsnærværende gluten, som ligger i stivelsen. Og er du endnu mere heldig, er der også hvedekim i franskbrødet fyldt med vitaminer og mineraler, som også findes i skallen. (Med andre ord, tåler du hvede, så spis fuldkornsbrød og gerne langtidshævet!)

 

Så næringsstofferne kan have trange kår i et totalt forarbejdet ”brød”. Med andre ord får vi en masse stivelse, der ændres til sukker, og får vi mere, end vi kan nå at forbrænde, bliver det til fedt.

 

Og 1.000 stykker franskbrød på et år er blot 2,7 skive pr. dag, og sammen med al den anden IKKE-MAD, ja, det kan meget vel blive til en rejse ud i diabetes 2. Men inden det går så galt, er der bare en masse information, som måske kunne skære ned på trangen til franskbrød, kager, slik, sukker, alkohol, chips og alle mulige andre raffinerede produkter, hvor næringsstofferne er forsvundet. Den information har sund-forskning jo tit beskæftiget sig med, så lige her handler det om, hvordan vores fordøjelse tager sig af mad og ikke-mad.

 

 

Sådan ser det ud, og det her er, hvad der sker gennem kroppen.

 

  1. Mundhule

I mundhulen bliver din mad blandet med spyt, og tyggebevægelserne sender besked til mavesækken om at danne mere mavesyre, så maden kan nedbrydes til mindre partikler og sendes videre til tyndtarmen. Hvis du har tilstrækkeligt med mavesyre, så vil maden let passere videre til tyndtarmen.

 

 

Og på grund af den ekstra mavesyre, der dannes, når du tygger, er det så dumt konstant at spise tyggegummi, især hvis du let føler dig sulten eller oppustet – og det er uanset hvilken type tyggegummi det er …

 

 

2. Mavesyre

Hvis du har tilstrækkeligt med mavesyre, så vil maden let passere videre til tyndtarmen.Har du for lidt mavesyre (saltsyre), danner du måske for lidt af stoffet pepsinogen, som skal danne pepsin, der skal spalte proteiner. Mavesyren hindrer i øvrigt også skadelige mikroorganismer i at trænge ind i kroppen via maden og beskytter os dermed for unødige belastninger. Også derfor skal der være en vis mængde mavesyre, men hverken for lidt eller for meget.

 

 

For lidt mavesyre? Spis sure og bitre fødevarer: syltede græskar, agurker og asier, rucolasalat, og hvis det ikke er nok, kan du supplere med Bitterstern, en god gammel urterecept til at fremme fordøjelsen.

 

 

3. For meget mavesyre

Har du for meget mavesyre, mærker du måske en tendens til, at syren kan trænge op i spiserøret, hvis mavemunden står åben. Det kaldes refluks og kan være ganske ubehageligt. Men det kan også ske, selvom der kun er en passende mængde mavesyre. Det vil mærkes, når du ligger ned, og du måske med årene har udviklet en slap mavemund.

 

Der er heldigvis nogle sunde muligheder for at stoppe symptomerne , så du måske kan undgå mavesyrepumpe-hæmmmende medicin. Det er et irriterende ord, og det er en irriterende medicin pga. de bivirkninger, der kan være ved langtidsbrug. For det kan bl.a. påvirke din evne til at optage B12, og det kan give mange andre problemer.

 

4. Hjælp slimhinden

Har du for meget mavesyre og en slap mavemund, kan du måske få hjælp fra fx Silicea Gel. Det indeholder silicium i en gel form, som lægger sig som et låg oven på maden eller oven på slimhinden i mavesækken.

 

Og det skaber to gunstige muligheder:

  • Du slipper for at få ondt, når du har spist, og der opstår mindre eller ingen refluks.
  • Du beskytter slimhinden i mavesækken, og den får støtte til at regenerere/hele op/blive mindre ømfindtlig/finde sit naturlige leje udi at danne den mængde mavesyre, du har brug for.

 

 

Lig højt med overkroppen, telefonbøger findes ikke mere, så tag tre dårlige krimier under hovedgærdet, så du løftes lidt op.

 

 

5. Den store nerve fra hjerne til krop – nervus vagus

Ud over de forskellige stoffer, der dannes i selve mavesækken, findes der også hormoner og nerveimpulser, som hjælper os med at få tømt mavesækken og gøre tolvfingertarmen parat til at modtage føden. Den ene af disse nerver er interessant, nervus vagus, også kaldet den tiende hjernenerve, som sørger for, at store dele af vores nervesystem fungerer, især den del, der har med fordøjelsen at gøre. Nogle af disse nervetråde når frem til mavesækkens slimhinde og stimulerer den til at danne mavesækssekreterne. Vi kender det godt: Tal om mad og kager, og der udløses straks mundvand, som sætter gang i hele vores nervesystem, og i et samarbejde med et fordøjelseshormon, gastrin, sørger det for, at vi får tømt mavesækken, så der kan blive plads til det næste måltid.

 

6. Nu er vi klar til at lade tyndtarmene arbejde

Tolvfingertarmen vil automatisk reagere på tilstedeværelsen af fedt, syre eller stærkt koncentrerede opløsninger i det cirka 25 centimeter lange hulrum. Her vil påvirkningen få hormoner til at reagere, så der sendes besked til mavesækken om at undlade at slippe mere mad ind i kanalen, så vi undgår, at tarmen bliver overbebyrdet. Samtidig sendes besked til lever og bugspytkirtel om at afgive henholdsvis galde og enzymer til at nedbryde fedt og kulhydrater.

 

Tolvfingertarmen er således en af de vigtigste komponenter ud over mavesækken til at sørge for en bearbejdning af vores mad, så den nu findelte mad, også kalder chymus, længere nede i tarmsystemet – resten af tyndtarmene og tyktarmen – kan blive taget vel imod af mælkesyrebakterierne.

 

7. Det handler både om selve tarmen og hvad den bliver tilbudt udefra af muskler og blodkar

Ud over nogle forskellige slimlag i mavesæk og tarme findes der et muskellag yderst, som sørger for en mekanisk påvirkning, og derfor er det så vigtigt at bruge vores mavemuskler og være i bevægelse. For musklerne er nødvendige for, at hele systemet fra mund til endetarm kan køre som en fornøjelse. Og hele fordøjelseskanalen får jo også sine næringsstoffer til sin egen overlevelse udefra, altså fra muskler og bindevæv rundt om tarmene, der med sin blodkarforsyning bidrager til en optimal funktion af tarmvæggene inde som ude. Så fordøjelsen er ikke, som den så ofte er beskrevet, et isoleret organ, men i høj grad ligesom andre organer i samspil med resten af kroppen. Til gengæld er naturen genial: Inden i fordøjelseskanalen fungerer det som et langt rør, og det er slimhinderne og de forskellige sekreter – hormoner og enzymer, der sørger for, at ikke alt for mange mærkværdigheder trænger ind over tarmvæggene og samtidig nedbryder vores mad korrekt, så den rent faktisk kan udnyttes af kroppen.

 

 

Som resten af kroppen:

Indefra og ud, udefra og ind:
Påvirk fordøjelsen indefra med de rette næringsstoffer, påvirk udefra med tilpas motion af mavemuskler og en god vejrtrækning, der gør mellemgulvsmusklen bevægelig.

 

 

8. I  tolvfingertarmen mødes sekreter fra bugspytkirtlen og fra lever/galde.

 

De sørger sammen for at nedbryde maden til nogle bestanddele, der kan optages i kroppen.

 

Fra bugspytkirtlen ankommer trypsin og carboxypeptidase, der nedbryder proteiner, lipase hjælper med nedbrydning af fedt sammen med lever/galde, amylase tager sig af kulhydrater.

 

Det hele kan kun køre glat og smidigt, fordi de inaktive enzymer fra bugspytkirtlen bliver aktiveret af enterokinase, så enzymerne kan fungere som de katalysatorer, der er livsvigtige for alle processer i kroppen. Ingen enzymer, ingen transport af stoffer og intet liv.

 

Det lyder kompliceret, det er kompliceret, men det er stadig her, at udgangspunktet for den videre bearbejdning af føden med det deraf senere optag fra tarme over i blodet foregår. Altså længe før, mælkesyrebakterier er involveret i processen.

 

 

Citron i vand, papaya, pebermyntete og byggræs er gode eksempler på fødevarer, der fremmer fordøjelsesenzymerne.

 

 

9. Galde

Galde bliver dannet i leveren, opbevaret i galdeblæren og bliver både via mekanisk og hormonel påvirkning tvunget til at spytte den rette mængde galde ud i tolvfingertarmen, så fedtstoffer kan nedbrydes til mindre partikler. Galden består af galdesalte, kolesterol, lecitin, galdefarvestof, spormineraler og makromineraler, og en del af galden vil senere i tarmen blive optaget igen og sendt retur til leveren, så vi kan genudnytte produktionen. Ud over at hjælpe på nedbrydningen af maden vil denne tilbageførsel af galde undervejs resultere i en afgivelse af stoffer, som hjælper på alt lige fra hormondannelsen ude i kroppen (kolesterolet) til dannelse af stoffet acetylcholin, en neurotransmitter, der har særlig betydning for at danne de rette signalstoffer, der bl.a. skal bruges i bughulen og rundt om tarmenes nervesystem, især den del af nervesystemet, der om natten sørger for at få vores fordøjelse til at fungere døgnet rundt. Stoffet anvendes i øvrigt også af resten af kroppens nervesystem og har stor betydning for alle signaloverførsler mellem nervecellerne.

 

Galden har flere roller, bl.a. at tage sig af slidte røde blodlegemer, og hvis man undrer sig over, at afføringen som regel er brun, er det blot fordi, den har udført sit arbejde ordentligt med at producere bilirubin, der skal fjerne døde røde blodlegemer. Bilirubin er normalt gult, men bliver brunt, når det omdannes i tarmen.

 

 

Det er bitterstofferne, som fremmer mavesyren, som også hjælper leveren med at danne mere galde. Af gode urter kan mælkebøtterod, ekstrakter af artiskok og marietidsel være en god støtteterapi.

 

 

10. Bugspytkirtel

Bugspytkirtel, lever og galde sørger med andre ord ikke kun for at nedbryde vores mad, men er også leverandører af de mange komponenter, der i et særligt samspil styret af bl.a. enzymer og hormoner gør, at alle kroppens celler får hjælp. Det er bl.a. derfor, at gamle kloge koner altid har sagt, at al sundhed begynder i tarmen, dog uden at man i gammel tid egentlig har forstået hvorfor. Det ved vi meget mere om i dag.

 

11. Tyndtarmen

Den første del af tyndtarmen hedder som nævnt tolvfingertarmen og resten af tyndtarmen, jejunum og ileum, sørger for den videre bearbejdning af føden, støtter immunsystemet via små immunøer, der ligger undervejs og især nede i overgangen mellem tyndtarm og tyktarm, hvor også blindtarmen sidder lige inden for tyktarmens begyndelse. Blindtarmen har man ikke tillagt nogen særlig betydning, men mange mener i dag, at den er en vigtig del af vores immunforsvar på grund af de mange nærliggende immunøer (peyerske plaques), og en blindtarmsbetændelse er måske et udtryk for, at der er problemer med immunforsvar og mikroflora i fordøjelsen. Den viden får vi mere af i fremtiden, men lad os lande i den i alverdens artikler godt beskrevne tyktarm, som sammen med endetarm udgør den sidste del af den meget lange fordøjelseskanal.

 

Trækker man tyndtarmen ud i sin fulde længde hos et dødt menneske, er den fem til seks meter.
Skærer man den op og spreder alle de mange tarmfolder ud, sammenlignes overfladen ofte med en fodboldbane. Den store overflade skaber mulighed for at optage næringsstoffer til vores kroppe.

 

 

12. Kisel

Kisel, på dansk silicium, er på mange måder med til at holde kroppen sund. Silicea Mave-Tarm Direkt, der er baseret på kiselsyre, bringer orden i sarte og problematiske maver, men det giver også øjeblikkelig lindring ved halsbrand. En fordøjelse med tendens til at gå i stå eller en mavesæk, der danner for meget mavesyre, kan stabiliseres med tilskud af kisel. 

 

Silicea Gel indeholder ren, naturlig kiselsyre (siliciumdioxid), der har vist sig at være meget virksomt inden for flere problematiske områder, bl.a. halsbrand, sure opstød, mavekatar, oppustethed og luft i maven. Silicea Gel er et naturligt middel mod det hurtigt voksende antal tilfælde af mavekatar, der skyldes fx stress, forkert levevis, tobak eller spiritus. Kiselgelen virker som en svamp, som ganske enkelt suger giftstoffer til sig og lægger en beskyttende hinde i maveslimhinden. Gelen virker ved at neutralisere mavesyreoverskuddet og danne en hinde, der beskytter hele vejen gennem mavesækken og de lange tarme.

 

13. Tyktarmen

Tyktarmens job gøres lettere, hvis mundhule, mavesæk, tyndtarme med bugspytkirtel og lever/galde har fået lov til at gøre deres arbejde. Det kunne være et punktum for denne snart meget lange artikel, men den 130 centimeter lange tyktarm er jo lige så vigtig en del af vores fordøjelse som resten og kan altså bedre leve, overleve og få skabt gode forhold for resten af kroppen, hvis vi skaber de rette betingelser.

 

Det sker bl.a. ved, at vi lader hulrummet som typisk er seks centimeter i diameter være i så god form som muligt, og også her vil din fordøjelse glæde sig over mavebøjninger og bevægelse af hele kroppen, så blodforsyning og muskelpåvirkning fungerer så godt som muligt.

 

14. Fibre

Vores mad bør indeholde både opløselige og uopløselige fibre. De opløselige fibre nedsætter mavesækkens tømningshastighed, så man føler sig mæt i længere tid. De er også med til at forsinke vores optagelse af glukose i blodet, så vi får et mere stabilt blodsukker. Disse fibre findes bl.a. i frugt, bælgfrugter, havre og byg.

 

De uopløselige fibre er med til at øge volumen af vores afføring og er også med til at stimulere vores peristaltik, så afføringen kommer hurtigere igennem. De binder også giftstoffer og affaldsstoffer, så der ikke optages så meget af dem. Disse fibre findes bl.a. i hvede og grøntsager.

 

(Kilde: Vivian Omstede, studerende på Institut for Biologisk Medicin)

 

 

15. Mælkesyrebakterier

Selvom tyktarmen har en stor diameter og en pæn længde, indeholder den slet ikke de samme komplicerede funktioner som tyndtarmen. Overfladen er på trods af størrelsen meget mindre, for overfladen i tyktarmen er modsat tyndtarmens overflade ikke foldet og indeholder slet ikke de samme slimlag. Tyktarmen har heller ikke de små villi, som sørger for transport af næringsstoffer over i blodbanen, og nogle vil sige, at den tykke tarm i det hele taget mest af alt er et langt kloakrør, der sørger for bearbejdning af den sidste del af føden for til sidst at give slip på affaldsstofferne via endetarmen. Og det er lige her i de 130 centimeter bugtede tarme, at mælkesyrebakterierne gør deres største arbejde, og de er jo beskrevet så viseligt i mange andre artikler her i sund-forskning. Du kan finde dem på vores hjemmeside af samme navn, hvis du ikke har gemt de tidligere numre af magasinet.

 

16. Mistanke om sygdomme i fordøjelsen – gå til læge!

Og hvis der ikke er en medicinsk diagnose, så bliv klogere på hele systemet gennem ændrede kostvaner, en portion Silicea gel, de rette mælkesyrebakterier og bitterstoffer om nødvendigt. Der er så meget, du selv kan gøre for at gøre hele fordøjelsen glad.

 

 

Forstoppelse er ikke kun et spørgsmål om, hvad der foregår nederst i tyktarm og endetarm, men handler i høj grad om, hvad der skete i den anden ende …

 

 

17. Nervesystemet i vores fordøjelse

Vores fordøjelse styres af det autonome nervesystem, som styres af vores centrale nervesystem og er ubevidst styret, det vil sige uden for viljens kontrol.

 

Det autonome nervesystem deles i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem er det, som sætter ind i kamp-/flugtsituationer, for eksempel når vi er stressede. Det er signalstofferne adrenalin og noradrenalin, som er med til at styre det sympatiske nervesystem.

 

Det smarte ved systemet er, at hvis vi er i en situation, som kroppen vurderer er til fare for os, så dæmper sympatikus vores fordøjelse ved at mindske peristaltikken og nedsætter sekretionen af fordøjelsesenzymer. Det er meget praktisk, at vi mister vores trang til at gå skulle på toilettet, hvis vi har brug for at komme væk i en fart.

 

Det usmarte er, at hvis vi lever et meget stresset liv, så vil det sympatiske nervesystem være aktiveret i meget lang tid ad gangen, og det vil derfor påvirke vores fordøjelse negativt, da vi i længere perioder vil have nedsat peristaltik, og der vil blive produceret for lidt fordøjelsesenzymer. Stress i længere perioder vil derfor medføre dårlig fordøjelse. Det er ikke kun ved stress, men også ved bekymringer, følelsesmæssige belastninger og ved sygdom, at vores sympatiske nervesystem sætter ind.

 

Derimod sætter vores parasympatiske nervesystem i gang, når vi er i afslappede og rolige, fx om natten. Det er her signalstofferne acethycolin og serotonin hersker, de er med til at øge vores fordøjelse ved at påvirke vores peristaltik og mængden af fordøjelsesenzymer. Det er derfor, det er vigtigt at give sig tid og ro til at spise. Vi skal give os tid til at bruge vores sanser, se maden, lugte til den, smage på den og tygge den godt og give os god tid i rolige omgivelser, så får vores fordøjelse den bedste start.

(Kilde: Vivian Omstede, studerende på Institut for Biologisk Medicin)

 

 

At få nervesystemet til at fungere så optimalt som muligt, handler om dig, og hvordan du bruger dig selv og din krop. Det handler om at tage et aktivt valg: Spis sundere (hvad enten du er mest til vegetarisme eller mest til paleo), at du sørger for tilpas motion, men også afspænding. Alt for mange har slappe mavemuskler, OG alt for mange har alt for stærkt et muskelpanser, så tarmene ikke kan arbejde fleksibelt. Som alt andet i livet – undgå de store udsving på pendulet.

 

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x