Vi lever i en verden, som bugner af information på alle måder. Hvad er sandheden egentlig, når vi taler om forskning og erfaring omkring sundhed, tilskud, fødevarer og indholdsstoffer? Er eksperterne altid enige, eller skal vi tage ekspertvejledningen med et gran salt?
Af Rikke Agersted
Et godt eksempel på den uenighed, der kan opstå hos forskellige eksperter, er artiklen: ” WHO draft guidelines on dietary saturated and trans fatty acids: time for a new approach?”, som blev udgivet i september 2019.
Vores livsstil dræber
På verdensplan dør rigtig mange mennesker af hjertekarsygdomme, kræft, lungesygdomme som KOL og diabetes. Disse sygdomme kaldes populært for livsstilssygdomme. I 2016 døde 54,7 millioner mennesker i hele verden. 72 pct. af disse dødsfald skyldtes livsstilssygdomme, og hele 45 pct. af de 72 pct. var forårsaget af hjertekarsygdomme.
Kostvaner, motionsvaner, rygning og vores indtag af alkohol er de vigtigste parametre i skabelsen af den livsstil, som kan føre til sygdom.
Det sunde og usunde fedt
WHO (World Health Organisation) har i forhold til livsstilssygdomme meldt nogle anbefalinger ud, som blandt andet berører vores indtag af fedtstoffer med fokus på reducering af transfedt og mættet fedt. I Danmark blev det allerede i 2004 forbudt at have et højere indhold af transfedt i madvarer end to procent, men det er langtfra gældende på verdensplan. Der er ingen tvivl om, at WHO har haft menneskesundheden for øje, da nye retningslinjer blev besluttet i maj 2018. Retningslinjerne siger, at mættet fedt i fødevarer bør ligge under 10 pct. af det samlede energiindtag, og at man bør erstatte det med mono- og polyumættede fedtstoffer i stedet.
Er mættet fedt altid farligt?
19 internationalt anerkendte forskere med to danske videnskabsfolk, Arne Astrup og professor Hanne BS Bertram, i spidsen, studsede lidt over WHO’s nye anbefalinger. De opfattede dem nemlig som unuancerede og derfor lette at mistolke. For hvad betyder det i dagligdagen at skulle minimere det mættede fedt? Mættede fedtstoffer er en hel gruppe af fedtsyrer, der bl.a. rummer mælkefedt som smør, ost og fløde, animalsk fedt som flæskesvær, fedtkanter på kød og skind på fjerkræ samt kokosolie og palmeolie. Friturestegt mad og fastfood indeholder typisk også en del mættet fedt, og i lande uden regulering af madens transfedtsyre-indhold er det nogle af de værste kilder til det meget usundt transfedt.
Kan man derfor bare skære alle fødevarerne i ”mættet fedt”-gruppen over én kam? Ikke ifølge forskerne bag artiklen. De mener tværtimod, at det er vigtigt, at forbrugerne forstår nuancerne, så de kan skære ned på det usunde fedt som friture, fastfood, fede oste, fløde, smør og fedtholdigt kød og fokusere på de sunde fedtstoffer i stedet.
Vi skal lære, hvad kroppen har brug for
Det er derfor ikke ligegyldigt, om de maks. 10 pct. af det samlede energiindtag dagligt kommer fra tykke fedtkanter på kødet eller en klat kokosolie på panden.
En vigtig pointe er desuden, at fedtstoffer ofte findes bundet i fødevarer og sjældent indtages rene. Derfor er det meget relevant at se på, hvilken type fødevarer det mættede fedt findes i, da konstellationen med andre næringsstoffer har større samlet betydning for enten forebyggelsen eller udviklingen af hjertekarsygdom, end fedtstoffet har alene.
Vi bør være kritiske!
De 19 forskere bag artiklen har et vigtigt budskab omkring hele spørgsmålet om, hvordan videnskabens opdagelser formidles. Vi opdager hele tiden nye ting og nye sammenhænge. Derfor må vi også konstant kigge på de kostråd og vejledninger, der udstikkes globalt som ”sandheder”. De skal jævnligt justeres og tilpasses den nye viden. Vi er nødt til at lære af de fejl, der er begået gennem årene omkring det ensporede fokus på at reducere mættet fedt. Vi er nødt til at spørge os selv, hvad det reelt betyder, når vi står i supermarkedet og skal vælge vores mad. Konklusionen i artiklen er derfor, at WHO burde give mere nuancerede råd omkring fedtsyrerne og de fødevarer, de findes i og ikke vejlede, som man gjorde før i tiden. Forskerne efterlyser en mere fødevarebaseret oversættelse af kostrådene. En forståelse for, hvilke produkter der er sunde, neutrale, samt hvilke der er usunde og med til at give livsstilssygdomme.
Eksperter eller sund fornuft
Selvom der selvfølgelig er al mulig grund til at lytte til dem, der har fingrene på pulsen af forskningen og er med til at rådgive mange af de officielle organer, skal vi huske også at bruge den sunde fornuft. De fleste ved godt, at flæskesvær er usunde og ikke bør være en del af den daglige snack. Vi ved også, at der er forskel på at spise fedtkanterne på kødet og en gang tykmælk, som er fuld af sunde mælkesyrebakterier og har nogle helt andre effekter i kroppen end krølfedt. Derfor skal vi huske, at eksperterne er mennesker med en særlig viden inden for et begrænset felt. De kan også lave fejl eller have forskellige holdninger til ny forsknings relevans eller indflydelse på eget ekspertområde. De 19 forskere bag artiklen sætter derfor et vigtigt fokus på, hvordan vi lader os vejlede, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis vi ikke også selv sætter os lidt ind i tingene. Artiklen er let at finde på Aarhus Universitets hjemmeside.
Vi bliver hele tiden klogere
Indtil 1950’erne fokuserede man i videnskabeligt regi meget på enkeltstoffer i forskningen i stedet for at se på helheden. De videnskabelige råd udsprang fra dette meget snævre syn. Historisk set har det store fokus på reduceringen af mættet fedt for eksempel ledt til udviklingen af margarine, som fik indholdet af transfedtsyrer til at stige fra nul pct. til 40 pct. af den totale fedtmængde. Undgå det mættede fedt i smør, og spis hydrogenerede planteolier i stedet, var rådet. Smør indeholder ikke transfedtsyrer og er derfor langt sundere end den margarine, vi havde indtil 2004. Transfedt er det mest usunde fedt, så man vandt intet ved at reducere det animalske fedt – man gjorde tværtimod folk mere syge. Transfedt menes at være skyld i 2.700 dødsfald årligt i England alene. Ikke alle lande har nemlig reguleret mængden af transfedt i maden. Det er professor Arne Astrup fra Danmark, der fik problemerne med transfedtsyrer gjort synlige og dermed forbudt i flere EU-lande.
Det sunde mættede fedt
Kroppen har brug for mættet fedt, da denne fedtgruppe blandt andet giver os hurtig energi, men også indgår i forskellige biokemiske processer. Smørsyre er for eksempel med til at holde vores tyktarm sund, og caprylsyre fra kokosnødder hjælper med at hindre væksten af gærsvampe og candida i indvoldene. Kilde ”Sundt fedt og dræberfedt” af Udo Erasmus
