Der findes flere typer af migræne, men internationalt opdeler man det bl.a. i to: Kronisk migræne (KM), når der er flere end 15 anfald på en måned, og episodisk migræne (EM), når der er 0 – 14 dage pr. måned.
Af Marianne Palm
Er det muligt med mælkesyrebakterier at ændre på antallet af migræneanfald?
Når man indsætter testresultatet i en database, der udregner, om resultatet af undersøgelsen ikke bare er tilfældigt, er man ikke i tvivl. Jo lavere p-værdi, jo mere sandsynligt er det, at det ikke bare var på en heldig dag, at forskningen blev lavet.
For det var helt tydeligt, at et multistammet probiotika (14 stammer) var mere effektivt end placebo (snydekapsler) til dels at reducere frekvensen samt mindske intensitet og invaliditetsgrad af både kronisk og episodisk migræne.
100 klienter deltog i forsøget, 50 fik mælkesyrebakterier, resten fik placebo.
100 patienter med KM (n=50 = med 50 personer) eller EM (n=50) – som KM og EN også er defineret af International Headache Classification ICHD-kriterie III – blev rekrutteret til at få enten probiotika (14 bakteriestammer, 4 milliarder CFU pr. dag) eller placebo (snydekapsler) i otte uger.
Forsøget var dobbeltblindet, så hverken deltagerne eller sundhedspersonalet, som udleverede kapslerne, vidste, hvem der fik de aktive mælkesyrebakterier eller placebo. Forsøget var også randomiseret, så alle blev valgt ved lodtrækning.
En helt særlig støtte til mennesker med migræne så dagens lys i 2019
Forsøget er fra 2019, og her på redaktionen gentager vi gerne en god og grundig undersøgelse.
Grundig, fordi der er mange deltagere, og fordi man har valgt at bruge den “gyldne standard” for et godt forskningsprojekt, som var dobbelblindet og randomiseret baseret på internationalt anerkendte diagnosemetoder, hvad migræneanfald angår.
Fælles konklusion for begge migrænegrupper
Et produkt med de 14 forskellige stammer af mælkesyrer skabte en signifikant reduktion i dels frekvensen af migræne såvel som intensiteten og invaliditetsgraden hos begge grupper af personer med migræne (KM & EM).
(Kilde til ovenstående artikel: Martami, F., Togha, M., Seifishahpar, M et al The effects of a multispecies probiotic supplement on inflammatory markers and episodic and chronic migraine characteristics: A randomized double-blind controlled trial. Cephalalgia. Jan 2019)
At mælkesyrebakterier kan afhjælpe en del af migræneanfaldene, kan skyldes den sammenhæng, man har set i adskillige studier, hvor der er en højere forekomst af fordøjelsesproblemer hos migrænikere. En anden årsag kan være en bedre regulering af inflammationer i kroppen.
(Kilde: van Hemert S, Breedveld AC, Rovers JM, et al. Migraine associated with gastrointestinal disorders: Review of the literature and clinical implications. Front Neurol 2014; 5.)
Videnscenter for Hovedpine skriver:
Migræne er den hovedpineform, der på samfundsplan fylder mest.
Migræne rammer oftest yngre aldersgrupper i den erhvervsaktive alder. Flere kvinder end mænd har migræne.
På verdensplan er migræne den ledende sygdomsbyrde blandt 15-49-årige.
Den højeste forekomst ses blandt personer med grundskoleuddannelse eller kort uddannelse.
Personer med migræne har årligt 1,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden migræne – 5 pct. af alle besøg hos alment praktiserende læge.
Erhvervsaktive personer med migræne har årligt 3,8 mio. flere sygedage end erhvervsaktive personer uden migræne – 14 pct. af alle sygedage.
Hvert år koster migræne 420 mio. kr. i behandling og 1,2 mia. kr. i tabt produktion.
