Ro i mavesæk og tarme

Ro i mavesæk ro i tarme - december 2024

 

Hvis der er noget, der kan påvirke kroppen mest negativt, uanset hvilke organer der er berørt, er det smerter. De dræner os for livsenergi, og bekymringer kan opstå, mens andre symptomer kan blive en konstant del af vores hverdag over længere tid.

Af Marianne Palm

Kommer smerterne fra mavesæk eller tarmsystemet, så skal smerterne – ligesom i alle andre organsystemer – undersøges, så man har sikkerhed for, at der ikke er noget alvorligt galt. Det er du nødt til at vurdere sammen med din læge; ingen anden er så dygtig til at diagnosticere fx et mavesår, nogle udposninger på tarmen eller det, der er værre. Og når alle alvorlige muligheder er udelukket, så står lægerne ofte tilbage med én eneste diagnose: irriteret tyktarm.

Det er en lidt rodet bunke, en fællesbetegnelse for vidt forskellige symptomer og nævnt sådan fra mavesæk til endestationen: træthed efter måltider, oppustethed, måske forstoppelse, måske løse afføringer, måske en blanding af det hele. Der kan ofte være smerter, tunghed, tyngde, følelsen af ikke helt at komme af med afføringen, eller at der alt for ofte føles meget langt til toilettet, når det skal gå stærkt.

Har du haft problemer i mange år, og lægerne ikke har kunnet finde årsagen, så må du selv i gang. Her får du en lille miniguide, der – hånden på hjertet – burde følges op af en uddannet behandler, fx en ernæringsterapeut eller en biopat/naturopath ibm, der kan støtte dig i processen og hjælpe dig med den rette kostplan og de rette kosttilskud.

Indtil da er det værd at afprøve tre ting:

AVIVIR Drikke Aloe Vera, der med sit indhold af særligt aktive stoffer lægger sig som en støtte helt fra mavesæk og videre ned gennem tarmsystemet. Man ved, at de aktive stoffer bl.a. støtter slimhinder og det lokale immunforsvar, og det er der brug for, hvis der har været trælse tilstande gennem længere tid.

HUSK eller Ulmus rubra har det tilfælles, at der dannes et lag slim, der lægger sig som et beskyttende lag hen over alle slimhinder. Det gør, at alle slimhinder og cellevægge gennem hele fordøjelsen får ro til at regenerere og ro til en god opbygning, både ved en mere akut tilstand, men også over længere tid. De evner også begge at være et hit både ved diarré og forstoppelse. Især Ulmus er speciel: En teskefuld før måltiderne kan afhjælpe diarré, en spiseskefuld virker på forstoppelse. Røres op i vand og drikkes med det samme.

Symbioflor Forte indeholder ikke kun mælkesyrebakterier til tyktarmen, men kan allerede i tyndtarmen holde styr på, hvilke bakterier der er ønsket, og hvilke der gerne må fordufte længere ned i tarmsystemet. Det gør de ved, at Biosym har sammensat et produkt, hvor nogle af de ønskede bakterier er opformeret i produktet, så en overvækst i tyndtarmen forsvinder. Læs gerne den spændende artikel på www.sund-forskning.dk

https://sund-forskning.dk/artikler/fra-mundhulen-til-den-bitre-ende/


Lidt mere om aloe vera-drikken
Når mundhulen føles tør, hvilket kan ske som følge af sygdom, medicin eller noget så almindeligt som overgangsalderen, kan AVIVIR Drikke Aloe Vera bruges til at gurgle. Efter gurgling kan du synke drikken, så den kan beskytte slimhinderne i både spiserør og mavesæk. Hvis du drikker en smule mere, end hvad du kan gurgle, vil de aktive stoffer nå hele vejen gennem tarmkanalen, hvilket kun er en fordel.

De aktive stoffer bidrager under fordøjelsen til følgende:

  • Beskyttelse af slimhinderne, så de lettere kan regenerere, hvis de er udsat for belastning

  • Støtte til immunforsvaret, der ligger lige under slimhinderne i fordøjelsessystemets vægge


Når det lokale immunforsvar styrkes, sættes en kædereaktion i gang, hvor der bl.a. dannes tilstrækkeligt slim. Dermed bliver AVIVIR Drikke Aloe Vera en naturlig og bivirkningsfri metode til at støtte kroppens egen helingsproces.

Har du for lidt mavesyre, mærker du måske, at du bliver træt og tung lige efter måltidet, ofte også ledsaget af oppustede tarme.

Det kan du afhjælpe med fx Bitterstern fra Panacea, eller se, om citron i vand før hvert måltid er nok. Du kan ligeledes få hjælp fra Digestive Enzymes fra Natur Energi eller Nogasin fra Biosym, især hvis du også er oppustet.

For lidt mavesyre kan også give et trægt tarmsystem eller forstoppelse. En velfungerende tarm skal virke mindst én gang om dagen.

Har du for meget mavesyre, kan der opstå svien i mavesækken, irritationer i hele maveregionen og ofte ledsaget af løse afføringer, hvilket faktisk også kan være et symptom på for lidt mavesyre. Har du for meget mavesyre, vil du ofte mærke øjeblikkelig lindring af mælk eller syrnede mælkeprodukter eller AVIVIR Drikke Aloe Vera eller Ulmus rubra. Det er ikke nok med kapsler, du er nødt til at spise det i pulverform.

En anden mulighed, som ikke er så tosset, er Octean Silicea til fordøjelsen. Produktet hjælper immunsystemet med at danne den vigtige slim, som skal beskytte mavesækkens og tarmenes celler hele vejen gennem systemet.

Kostforslag er nødt til at være individuelle

Nogle mennesker kan slet ikke forliges med rå grøntsager, andre skal bestemt ikke blande frugt og grøntsager i samme måltid. De fleste vil få det bedre ved at spise fisk og kylling frem for svine- og oksekød, især hvis mavesæk og den øverste del af fordøjelsen er udfordret.

Du må i gang med at se, hvad der duer for dig, og det er ikke altid naboens gode kostråd, der også virker for din fordøjelse. Derfor kan det være en rigtig god ide at opsøge en behandler, så du ikke farer vild i det store madunivers.