Aminokelerede mineraler optages bare bedre

Aminokelerede mineraler (fra “amino” og “kelat”) er mineraler bundet til aminosyrer gennem en proces, der er kendt som kelering. Forbindelserne anvendes ofte som kosttilskud eller i dyrefoder for at forbedre optagelsen af mineralerne i kroppen.

Kelering er en kemisk proces, hvor et mineral-ion (bl.a. calcium, magnesium eller zink) bindes til et organisk molekyle som fx en aminosyre. Det skaber en stabil kompleksforbindelse, hvor mineralet er “indkapslet” og derfor lettere optages i kroppen.

Mineraler i ikke-keleret form findes typisk som ioner, der let kan binde sig til andre forbindelser i tarmen, hvilket ofte hæmmer deres optagelse. Ved at binde mineralerne til aminosyrer dannes der forbindelser, som bedre kan overleve fordøjelsessystemets udfordringer, bl.a.:

1. Mavens lave pH: Kelater beskytter mineralet mod at blive udfældet i uopløselige former.
   
   
2. Konkurrence i absorption/optagelse: Kelerede mineraler konkurrerer mindre med andre ioner (fx calcium og jern) om optagelse i tarmen. Derfor behøver du heller ikke som behandler at gå så meget op i, hvorvidt mineraler må tages i samme måltid. Fx findes calcium og magnesium side om side i alle nødder, fuldkorn, grøntsager, ja, overalt i naturen.
   
   
3. Passiv absorption/optagelse: Aminosyrer transporteres let over tarmvæggen, og de bundne mineraler følger med.
   
   

Fordele ved aminokelerede mineraler

Højere biotilgængelighed:
Mineraler absorberes mere effektivt, hvilket betyder, at kroppen kan udnytte dem bedre sammenlignet med ikke-organiske former som oxider eller sulfater.

Eksempel: Zink keleret til glycin (zinkglycinat) absorberes bedre end zinksulfat.

Mindre gastrointestinale bivirkninger:
Kelerede mineraler forårsager sjældnere irritation i mave-tarm-systemet.

Reduceret interaktion med andre næringsstoffer:
Ikke-organiske mineraler kan binde sig til fytater eller tanniner i fødevarer og dermed blive uoptagelige. Kelering mindsker denne risiko.

Stabilitet under opbevaring og i mave-tarm-kanalen:
Mineraler i kelateret form er mere stabile og nedbrydes ikke så let under fordøjelsen, men transporteres videre ind i kroppen via aminosyrerne. Endnu en god grund til at spise sine kosttilskud sammen med et hovedmåltid, hvor der sandsynligvis også er proteiner til stede. Nogle vil påstå, at man kan spise mineraler, der ikke er kelerede, og det kan også være sandt i en meget sund fordøjelse. Men faktisk har mange svært ved at nedbryde proteiner til aminosyrer nemt og elegant, og det er fordelen ved aminosyre-keleringerne – forarbejdet er gjort af producenterne.

Luppen på Biosyms keleringer

Forskere gennem tiden har altid diskuteret, hvilke keleringer der er bedst, og måske er der ingen af dem, der står med den fulde sandhed. Det har Biosym gjort en dyd ud af ved fx at vælge, at deres OmniZink indeholder tre forskellige pidolat-, citrat- og bisglycinatformer.

Den fremgangsmåde kan ikke altid overføres på alle mineraler, fx har de i deres OmniJern anvendt ferrobisglycinat, og i deres chrom er mineralet bundet til picolinat, som har en kelatlignende virkning.

Magnesium adskiller sig også lidt fra de andre kelerede mineraler, fordi styrke på magnesiumproduktet med 300 mg har været en væsentlig faktor i produktet, og derfor er der anvendt L-pidolat, som bliver omdannet til L-prolin. “L” står for, at vi stadig er i aminosyregrupperne, altså en kelering, der skaber en bedre biotilgængelighed end i ikke-kelerede mineralprodukter.

Sluttelig er der selen, som optræder som en selengær, der sammen med L-selenmethoinin og natriumselenit også skaber en høj biotilgængelighed.

Lyder det indviklet? Det er det også, men du skal blot forestille dig, at alle disse keleringer, uanset navn, skaber en mulighed for også en mindre godt fungerende fordøjelse at optage mineralerne bedst muligt. Og som nævnt ovenfor slipper din krop for alt for store (amerikanske) doseringer, fordi det er unødvendigt, og du slipper derfor også for at få nogen former for bivirkninger.

Sørg altid for at spise mineralerne sammen med et hovedmåltid, og til forskel fra fx B-vitaminer kan det sagtens være til aftensmåltidet, hvis du ikke får spist nok fra morgenstunden. 

Klinisk dokumentation og referencer

1. Højere biotilgængelighed:
   
   
   • Ashmead, H. D. (1993). The absorption and metabolism of amino acid chelates. CRC Press.
     • Bogen beskriver, hvordan kelaterede mineraler optages mere effektivt end ikke-kelerede alternativer.
       
       
2. Mindre gastrointestinale bivirkninger:
   
   
   • Lowe, N. M., & Fraser, W. D. (2018). The physiological role of mineral chelates in human nutrition. Journal of Nutrition.
     • Artiklen fremhæver fordøjelsesmæssige fordele ved brugen af kelerede mineraler.
       
       
3. Interaktion med fytater og tanniner:
   
   
   • Hurrell, R. F., & Egli, I. (2010). Iron bioavailability and dietary reference values. The American Journal of Clinical Nutrition.
     • Forklarer, hvordan kelering kan reducere hæmningen af mineralabsorption forårsaget af fødevarekomponenter.
       
       
4. Anvendelse i dyrefoder:
   
   
   • Spears, J. W. (1996). Organic trace minerals in ruminant nutrition. Animal Feed Science and Technology.
     • Viser forbedret ydelse og sundhed hos dyr, der fodres med kelerede mineraltilskud.