Artiklen er et uddrag af Max Lamberts gennemgang af den forskning, der er på mælkebøtten.
I 2015 var der udgivet over 2.500 videnskabelige dokumenter om Taraxacum, og i 2024 var tallet næsten fordoblet til over 4.000 publikationer, for den brede virkning på mange af kroppens problemstillinger vækker interesse verden over i brede medicinske og naturmedicinske kredse.
Af Max Lambert
Adjunkt, ph.d, Aarhus Universitet
Den originale artikel med alle kilder og en større gennemgang af mælkebøttens virkning finder du på www.sund-forskning.dk.
Mælkebøtte (Taraxacum Officinale) er en spiselig lægeplante i Asteraceae-familien. Mælkebøtte indeholder mange arter og har været brugt som traditionel medicin i århundreder i mange kulturer over hele kloden. Dens slægtsnavn, ”Taraxacum”, stammer fra det gamle græske ord ”Taraxos”, (som betyder lidelse), og ”Akos”, (som betyder middel). Nogle af de første dokumenterede anvendelser af mælkebøtte som terapeutisk plante var i 10. århundrede e.Kr. af arabiske læger, hvor den blev brugt til at behandle lever- og miltlidelser. Mælkebøtte er også beskrevet i en klassisk kinesisk lægebog, som hedder ”Tang Bencao”, og blev skrevet i 7. århundrede e.Kr.
Den omfattende viden om mælkebøtte som en lægeplante stammer sandsynligvis fra den brede og lange historiske brug af planten i traditionel mad; dens rødder, blomster og blade blev brugt i salater, supper, kager, rå og kogte retter, desserter, drikkevarer og brugt som tilsætningsstof.
Historiske beretninger gennem generationer har ført til videnskabelige studier
Etno-farmakologisk viden om brugen af mælkebøtte er rig på flere historiske beretninger, der beskriver vanddrivende, antioxidante, galdeblærestimulerende, antidiabetiske, gigtforbyggende, antiallergiske, antiinflammatoriske, smertestillende, antikoagulerende, antibiotiske og antikræftfremkaldende virkninger. Etno-medicinsk viden kan være en værdifuld indikator af potentielle medicinske virkninger, på trods af at det ofte stammer fra mundtlige fortællinger gennem generationer og ikke er videnskabeligt valideret af kliniske forsøg. Der er identificeret over 3.529 Taraxacum-arter, hvor de mest undersøgte er Taraxacum officinale, T. mongolicum, T. platycarpum, T. laevigatum og T. kok-saghyz. I videnskabelig litteratur er Taraxacum officinale den mest undersøgte art.
Det er sikkert synergieffekten mellem de mange aktive stoffer, der skaber de terapeutiske virkninger
Med udviklingen af nye muligheder for at identificere bioaktive forbindelser kom der i 1980 en fornyet interesse for yderligere at undersøge mælkebøttens medicinske egenskaber. Resultater fra biokemiske profileringsstudier viste, at mælkebøtte indeholder adskillige bioaktive terapeutiske forbindelser, såsom triterpener (og deres saponiner), fenoliske syrer, steroler (og deres glykosider), flavonoider, organiske syrer, olier og kulhydrater. Mælkebøtte er desuden en rig kilde til vitaminer og mineraler, herunder beta-karoten, vitamin A-karotenoider, xantofyller, klorofyl, vitaminerne C- og D, forskellige B-vitaminer, K-vitamin, cholin, jern, silicium, magnesium, natrium, kalium, zink, mangan, kobber og fosfor. På grund af det rige indhold af bioaktive forbindelser i mælkebøtte fokuserer forskning i dag mest på dens antioxidante, antiinflammatoriske, antimikrobielle, antivirale, antitumorale, glykæmiske og vanddrivende effekter med særligt fokus på effekter, der modulerer immunsystemet.
I betragtning af den brede vifte af bioaktive komponenter i mælkebøtte er det sandsynligt, at disse stoffer arbejder sammen (synergistisk) for at udøve de observerede terapeutiske virkninger.
I 2015 var der udgivet over 2.500 videnskabelige dokumenter om Taraxacum, og i 2024 var tallet næsten fordoblet til over 4.000 publikationer. I betragtning af det er det både vigtigt og afgørende, at kliniske forsøg på mennesker udføres for at bevise effektiviteten og sikkerheden af brug af mælkebøtteforbindelser til behandling af forskellige sygdomme.
Brug af mælkebøtte hos mennesker
Mælkebøtteplanter er meget udbredt brugt som fødevarer i mange lande og har været brugt som urtemedicin i århundreder. Bivirkningerne ved indtagelse er sjældne. Indtagelse af mælkebøtte er ”generelt anerkendt som sikkert” af FDA og tolereres godt af voksne, hvis den indtages i moderate mængder, men der findes nogle bivirkninger såsom diarré, fordøjelsesbesvær og hudirritation. Data i den videnskabelige litteratur tyder til dato kun på minimale bivirkninger hos mennesker.
Ifølge Yarnell & Abascal (2009) kan man indtage op til 50 gram frisk mælkebøtte om dagen. Grov eller tørret mælkebøtte kan indtages med 4-10 gram hver dag. Den anbefalede daglige dosis af blad- og rodtinktur varierer fra 9 til 15 ml tre gange om dagen. Den britiske urtefarmakopé anbefaler 4-8 ml rodtinktur og 0,5-2 gram rod. Mælkebøtteblade skal have en dosis på 3-5 gram og 5-10 ml tinktur.
Ud over indtagelse af planten rå eller tilberedt anvendes der også nogle forarbejdningsmetoder med henblik på at øge den terapeutiske effekt af mælkebøtte. Fermenteringsmetoder er blevet brugt til at omdanne glucosidmolekylerne i nogle af de vigtigste bioaktive forbindelser i mælkebøtte til deres aglykonformer for at forbedre biotilgængeligheden og effekten. Fx er flavonoidaglykoner generelt mere biotilgængelige end deres glykosider, da de lettere kan krydse tarmvæggen, fordi de er mere polære og fedtopløselige end deres respektive glykosider. Desuden fjernes flavonoidglykosider hurtigere fra det cirkulerende blod end aglykoner.
Kilder til teksten finder du på sund-forskning.dk, hvor du også finder artiklen i sin fulde længde skrevet af Max Lambert.
Artiklen i sin fulde længde finder du her
Viden fra den danske mælkebøtteverden på Herrens Mark
Tager du en flok mælkebøtter, faktisk en hel mark, og bringer dem ind til en fermenteringstank og videre til et osmoseanlæg, får du gyldne dråber i skefulde til din fordøjelse og din lever.
Af Marianne Palm
Fermenteringen skaber muligheder for bedre at optage alle vores næringsstoffer fra fordøjelsen, vi får en bedre mikroflora, og ikke mindst får de aktive stoffer i mælkebøtterne mulighed for at påvirke vores lever gunstigt.
En sikring af lige mange aktive stoffer fordelt i den flydende dunk sørger et osmoseanlæg for, og det hele hældes på de velkendte dunke. Et shot om dagen fylder derfor ikke kun fordøjelsen med gunstige forhold, leveren, som sørger for at regulere et væld af kroppens funktioner, får også støtte fra det smukke gule ukrudt elsket af urtekendere og mindre elsket af sirlige haveejere.
Drik dog den fandens mælkebøtte!
Fordi:
Den har vist sig at støtte kroppen i forhold til flere gigttyper, led- og rygsmerter, uren hud og eksem, fødevareallergier, hovedpine og migræne. I det hele taget et sundt bekendtskab!
Hvis du tager blodfortyndende medicin, så tjek med lægen, om du stadig tager den rette dosis, for mælkebøtter og andre sunde bestanddele i din kost kan mindske behovet for medicin.
