
B12-vitamin har afgørende betydning for dannelsen af DNA, røde blodlegemer og nervevæv. Men amerikansk forskning afslører, at det ikke er tilstrækkeligt for ældre blot at have et normalt B12-niveau. Der skal et tilskud til for at opnå optimal beskyttelse af de kognitive evner.
Af Bjørn Falck Madsen
Det er generelt en god ide at tilstræbe en kost, der indeholder de anbefalede mængder af vitaminer og mineraler. Men for B12-vitamin er det tilsyneladende ikke nok, i hvert fald ikke, når man kommer op i alderen. Amerikanske forskere har observeret, at ældre personer med normalt B12-indhold i blodet udviste tegn på neurologiske og kognitive udfordringer. De havde flere skader på hjernens hvide substans, som er afgørende for kommunikationen mellem forskellige hjerneområder. Derudover viste testresultater, at de havde langsommere kognitive og visuelle behandlingshastigheder sammenlignet med dem, der havde højere B12-niveauer.
Lavt B12-niveau forbundet med langsommere hjernefunktion
Undersøgelsen inkluderede 231 raske deltagere uden tegn på hverken demens eller mild kognitiv svækkelse. De havde en gennemsnitlig alder på 71 år og et gennemsnitligt B12-niveau på 414,8 pmol/L, hvilket er langt over den nuværende danske minimumsgrænse på 150 pmol/L. På trods af dette fandt forskerne, at personer med lavere B12-niveauer præsterede dårligere i kognitive tests, især i forhold til behandlingshastighed og visuel reaktionsevne.
MR-scanninger afslørede desuden, at personer med lavere B12-nivau havde flere hjernelæsioner, hvilket typisk forbindes med kognitiv tilbagegang, demens og slagtilfælde.
Forskerne konkluderer ud fra dette, at læger bør overveje at anbefale B12-tilskud til ældre patienter, der oplever neurologiske symptomer, selv hvis deres blodprøver viser et normalt B12-niveau. Samtidig efterlyser de mere forskning i, hvordan B12-mangel påvirker hjernen, og hvordan man bedst kan forebygge aldersrelateret kognitiv svækkelse.

Sugetabletter med hurtig optagelighed
B12-vitamin findes næsten udelukkende i animalske fødevarer, så det giver udfordringer for dem, der lever vegetarisk eller vegansk. Her er tilskud den eneste brugbare løsning. En anden udfordring er, at kroppen for at kunne optage B12-vitamin i mavesækken skal producere et protein, som hedder intrinsic factor. Det er svært at sige, hvor mange personer der har svært ved at danne dette protein. Det er især udbredt blandt ældre men kan også forekomme blandt yngre personer med autoimmune lidelser. For dem kan et præparat som BioActive B12 fra Pharma Nord være en hjælp.
Præparatet indeholder biologisk aktivt B12-vitamin i form af methylcobalamin, og da det er sugetabletter, bliver vitaminet optaget direkte igennem mundslimhinden og når relativt hurtigt ind i blodbanen. Det er som sagt en stor fordel for dem, der ikke producerer nok intrinsic factor til at effektivt at optage B12-vitamin på normal vis.
Kilde:
Vitamin B12 Levels Association with Functional and Structural Biomarkers of Central Nervous System Injury in Older Adults.
Annals of Neurology, 2025; DOI: 10.1002/ana.27200
