B-vitaminer er vandopløselige vitaminer. Der findes i dag otte ægte B-vitaminer. Det drejer sig om tiamin (B1), riboflavin (B2), niacin (B3), pantotensyre (B5), pyridoxin (B6), biotin (B8), folinsyre (B9) og cyanocobalamin (B12). B-vitaminer er co-enzymer.
De gør enzymer aktive og indgår i de fleste af kroppens biokemiske enzymprocesser. Flere af B-vitaminerne har antioxidanteffekt. B-vitaminer har betydning i forebyggelsen af cancer og i forebyggelsen af alkohols skadelige virkninger. B-vitaminer aktiverer immunsystemet. Børns vækst og udvikling er afhængig af blandt andet B-vitaminer. Forskeren Carl von Voit fik i 1882 mistanke om, at afskalning og forarbejdning af korn og ris fjernede livsvigtige næringsstoffer. Forsøg med duer underbyggede hans teori. Von Voit fodrede duerne med hvidt brød og poleret ris i tre til fire uger med det resultat, at duerne blev svage, ude af stand til at flyve og lå sløve hen. Carl von Voit diagnosticerede poluneuritis (nervebetændelse) med symptomer som føle-forstyrrelser, lammelser, muskelsvaghed, muskelømhed og fejlernæring. Da duerne igen blev fodret med fuldkorn og upoleret ris, blev de hurtigt raske.
Katastrofal moderne fødevareindustri og -mode
I forbindelse med indførelsen af stålvalser, frem for møllesten som man anvendte tidligere, blev det i slutningen af 18. århundrede meget populært at spise brød af hvidt mel. Det blev også almindeligt at spise afskallede hvide ris. Det fik og har stadig katastrofale følger for folkesundheden i hele verden.
I 1926 isoleredes det første B-vitamin, nemlig B1-vitamin, kaldet tiamin. Det skete i forbindelse med udforskningen af sygdommen beriberi, som man fejlagtigt fastslog alene skyldtes mangel på B1 (tiamin). B-vitaminer optræder samlet i naturen, aldrig isoleret. De arbejder afhængigt af hinanden og i symfonisk balance (som et symfoniorkester). Gives et B-vitamin, skal resten af B-vitaminerne også følge med, ellers risikerer man at skabe mangel på andre B-vitaminer.
Vores organisme er gennem tusinder af år genetisk vænnet til naturlig grov kost (med indhold af alle næringsstofferne), og det er af største vigtighed, at vi er opmærksomme på de store forandringer, der er sket i dette århundrede, såsom forarbejdning og forurening af råvarerne, udpining af jorden med mere.
Op til århundredeskiftet kunne folk klare sig ved at spise en komplet og varieret kost, men det kan man ikke i dag. Vi er nødt til både at spise en sund kost, der indeholder alle B-vitaminerne, og samtidigt supplere med dagligt vitamintilskud. B-vitaminer findes i fuldkorn (grahamsmel og lignende), uafskallede brune ris, ølgær, melasse (biprodukt i fabrikation af hvidt sukker), hvedekim, boghvede og byg, frø, bønner, nødder, mandler, æg, mælk, ost, lever, fjerkræ, oksekød, fisk, tang, grønne salater, majs, grønne ærter og bønnespirer samt i de fleste frugter og grøntsager.
B-vitaminer og svampegifte
Der findes to typer beriberi, våd og tør (med eller uden væskeansamling). Den egentlige årsag til våd beriberi udover B1-vitaminmangel er en forgiftning forårsaget af svampegift (mycotoxin) fra penicillium citreoviride. Denne svampudvikler sig på fugtig ris. Den viser sig på overfladen som meldug eller mug og efterlader sin gift, citreoviridin, som er dødelig for såvel mennesker som dyr og fisk. Tør beriberi skyldes, udover B1-vitaminmangel, muligvis andre svampegifte.
Udvikling af enten tør eller våd beriberi kan også være bestemt af den syges konstitution. For at undgå angreb af svampe er det yderst vigtigt, at ris tørres grundigt, så de højst indeholder ni procent vand (gerne i solen – svampe trives nemlig i fugt. Solens stråler dræber svampene, før de udvikles og afgiver gifte). Det samme gælder for alle kornsorter og majs. Her er der blot tale om angreb af andre typer svampe med deres toxiner, blandt andet aflatoxin fra svampen aspergillus flavus. Aflatoxin er let at spore i korn, brød, mælk og andre fødemidler. Også i modermælk, urin, afføring, blod og organer.
Svampegifte kan ikke koges eller varmes ud af føden, da de er stabile, kemiske stoffer. Disse stoffer hober sig op i fedtvæv og organer med mere hos både mennesker og dyr. Beriberi kan ikke kureres alene med B1-tilskud, medmindre B1-manglen er påført ved forsøg. Beriberi kan udelukkende kureres med frisk, sund, grov kost og dermed hele B-vitamin-komplekset, da det er en kombineret mangel- og forgiftningstilstanden. Ubehandlet beriberi fører til døden på grund af hjertesvigt. Andre sygdomme end beriberi er også fejlagtigt blevet bedømt til udelukkende at være mangelsygdomme, heriblandt pellagra, som man stadig antager er mangel på B3-vitamin alene. Frisk fisk og friske fødevarer i det hele taget, som er rige på alle B-vitaminerne, virker som modgift mod svampetoxiner.
B-vitaminmangel
I dag ses udbredt mangel på B-vitaminer. Det er en følge af den industrielle forarbejdning af fødevarerne (afskalning, formaling, opvarmning og konservering), forurening, udpining af landbrugsjorden (ved intensiv dyrkning), overforbrug af sukker, kaffe, alkohol samt medicin i form af blandt andet p-piller og antibiotika. Kombinationen af en svækket tarmflora som følge af dårlig levevis og medicinering, skaber nedsat optagelighed af næringsstoffer og nedsat egenproduktion af B-vitaminer af tarmbakterierne, hvilket er katastrofalt for folkesundheden. Kort sagt: Forkert og mangelfuld ernæring, ringe råvarer, dårlig og ofte ødelæggende forarbejdning, ukritisk forbrug af stimulanser og medicin. Dette kaldes populært for ”junkfood beriberi”. Denne udvikling, som flere og flere for øjnene op for, er medvirkende til civilisationssygdomme som cancer og infektioner med bakterier, som er resistente over for antibiotika mv.
Tegn på B-vitamin mangel er træthed, sløvhed, nedsat immunforsvar, dårlig vækst, stofskifteforstyrrelser, lav stresstærskel, uro, nervøsitet, søvnproblemer, menstruationsproblemer, væskeansamling, fordøjelsesproblemer, blodmangel, forstoppelse, kolesterolproblemer og en række andre symptomer. Mange sygdomssymptomer og svækkelsestilstande, som antages at være mangelsymptomer på B-vitaminer eller andre næringsstoffer, er ofte forgiftningssymptomer. Mangel og forgiftning hænger nøje sammen, idet mangel åbner eller giver plads for forgiftning. Sunde, stærke, velnærede planter, dyr og mennesker bliver ikke ”ramt” af sygdom. (Kilde: “Lev Sundt med Vitaminer og Mineraler” af Henrik Dilling. Læs mere om Henriks arbejde på www.houseofawareness.dk)
