Achillea millefolium

COLOURBOX2647146_43  

Dansk navn: Almindelig røllike
Engelsk navn: Yarrow
Tysk navn: Scafgarbe

Familie: Asteraceae (Compositae)
Droge: Overjordiske dele  

 

Beskrivelse
Achillea millefolium er almindelig i hele Danmark. Den kan blive op til en halv meter høj. Blomsterne er hvide eller lyserøde med en krydret duft (muskusduftende) og bitter smag. Bladene har et utal spidse flige, der hver især igen har mange flige (fjersnit-delte). Tætte, flade halv-skærme. Når Achillea millefolium visner om efteråret, falder den ikke til jorden; den tørre stilk kan holde sig oprejst i længere tid. Krybende jordstængel.  

 

Aktive indholdsstoffer
Æteriske olier (azulen, cineol, kamfer), salicylsyre, flavonoider, alkaloider, garvesyre, thujon (ringe mængde). (1)  

 

Egenskaber
Sveddrivende, krampeløsnende, inflammationshæmmende, blodstillende, blodtrykssænkende (1), blodkarudvidende, astringerende, aromatisk bitter tonic, menstruationsregulerende, desinficerende (cineol). (2)  

 

Indikationer
Kvindesygdomme: Underlivskramper, udebleven menstruation, formindsket eller forøget menstruation. (1, 2) Mavetarmkanalen: Fordøjelsesbesvær (2), appetitløshed. (1) Infektion og feber: Achillea millefolium virker sveddrivende i febertilstande forårsaget af infektion. (1-3) Drikkes varmt blandet med pebermynte, lindeblomster og hyld (bær og blomster) i tilfælde af slimhindebetændelse med katar, som forkølelse, halsbetændelse, urinvejsinfektioner eller influenza. Kredsløbet: Achillea millefolium udvider blodkarrene og sænker derved blodtrykket. (1-3) Huden: Udvortes brug: Virker rensende og astringerende på fedtet og uren hud. Heler sår og stopper blødninger. (1)  

 

Kontraindikationer
Varianter med et højt indhold af thujon er kontraindikeret i svangerskab.  

 

Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering. Kan i sjældne tilfælde forårsage allergiske reaktioner. (1)  

 

Toksicitet
Overdosering kan forårsage fotosensitivitet. (2)  

 

Dosering
Tørret droge: 2-4 g, tre gange daglig. (1) Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 15‑40 ml ugentlig. (4) Tinktur (1:5) i 25% alkohol: 40-80 ml ugentlig. (1)  

 

Kombinationsforslag
Kan blandes med Capsella bursa-pastoris og Panax notoginseng for livmoderblødninger og andre urter med indflydelse på de kvindelige kønsorganer.    

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *