Dansk navn: Rosmarin
Engelsk navn: Rosemary
Tysk navn: Rosmarin
Familie: Lamiaceae
Droge: Blade
Beskrivelse
Tæt, stedsegrøn, aromatisk busk op til 2 meter høj, lyse stængler med gule bladspidser, stilkløse, læderagtige, harpiksholdige nåleagtige blade og lyseblå blomster. De pollenholdige blomster tiltrækker mange bier.(1) Oprindelig fra Sydeuropa, vokser især i tørre klippefulde egne omkring Middelhavet.
Aktive indholdsstoffer
Æteriske olier (især monoterpene kulbrinter cineol, borneol, samt kamferstofferne linalool og verbenol, carnosinsyre (rosmarinicin), flavonoider (især diosmin), fenolsyrer og triterpen-syrer.(2) Rosmarinicin er det mest aktive stof.
Egenskaber
Carminativ, krampeløsnende, afslappende, vanddrivende, desinficerende(3), stimulerende (centrale nervesystem), kredsløbsstimulerende(4), galdedrivende(5), antidepressiv.(6)
Udvortes: rødgørende middel, mildt smertestillende.
Indikationer
- Nervesystemet
Fremmer sansefunktionerne, hjerne-funktionen, hukommelsen(4), hovedpine (migræne eller forårsaget af forhøjet blodtryk), depression med udmattelse og svækket kredsløb. - Kredsløbet
Rosmarinolie fremmer blodtilførslen til hjernen(4), menstruationssmerter (fremmer blodgennemstrømningen).(5) - Mavetarmkanalen
Dårlig fordøjelse med tarm luft forårsaget af anspændthed eller nervøsitet.(3) - Udvortes
Specielt Rosmarinus offcinalis-olie anvendes udvortes mod muskelsmerter, iskiassmerter(3), gigt og hårskæl.(5)
Kontraindikationer
Forhøjet blodtryk, svangerskab.
Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.
Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering. Overdosering med ren rosmarinolie kan forårsage skade af lever, hjerte, nyre og hjerne.
Dosering
Tørret droge: 2-4 g tre gange daglig.(3) Ekstrakt (1:2) i 60% alkohol: 15-30 ml ugentlig.(7) Tinktur (1:5) i 60% alkohol: 35-75 ml ugentlig.(7)
Kombinationsforslag
Kan blandes med Avena sativa, Verbena officinalis, Piper methysticum og Hypericum perforatum.
Referencer 1. Bremness, L., Urter i farver, København Politikens Forlag (1995), s. 122 2. Mabey, R. Politikens Bog om Helbredende Urter, København Politikens Forlag (1991), s. 72 3. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983), s. 181 4. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992), s. 11 5. Mabey, R. Politikens Bog om Helbredende Urter, København Politikens Forlag (1991), s. 72 6. Zylstra, H., One Year Course Notes 7. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet