Det er ikke altid, de biokemiske hjul i kroppen drejer velsmurte rundt, og det kan have en betydning for, hvor let kroppen optager og omdanner næringsstofferne i vores kost. Aktiverede vitaminer øger optagelsen og kan især være en hjælp ved sygdom og andre ubalancer i kroppen.
Af Rikke Agersted
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – februar 2016
Hvad er et aktiveret vitamin?
Næringsstofferne i vores mad kommer ofte i en form, kroppen ikke kan udnytte med det samme, og som i fordøjelses-systemet gennemgår en proces, der gør dem lettere optagelige. For eksempel omdannes B12-vitaminet cyanocobalamin til methylcobalamin i tyndtarmen, hvorefter det kan optages i kroppen. Nogle bakterier kan faktisk danne B12-vitamin i tyktarmen, men ikke i den aktivt optagelige form, som kan optages i blodet. Den aktiverende proces sker nemlig kun i tyndtarmen ved hjælp af et protein, der hedder intrinsic factor.
Er kroppen ikke ligeglad?
Kroppen burde fra naturens hånd være ligeglad med, hvilken form de enkelte vitaminer indtages i, fordi den jo har alle forudsætninger for at omdanne, udnytte og optage den næring, vi giver den. Desværre udsætter vi også vores krop for rigtig mange ting, som er med til at forstyrre de naturlige processer, og derfor er det, der burde være helt basalt optagelsesmæssigt, svært for nogle. Vores fordøjelsessystem er en sart størrelse, og der er meget, der kan bringe de naturlige processer ud af balance i forhold til omdannelsen af B12-vitamin. Mavetarmsygdomme, forskellig medicin, nedsat mavesyreproduktion og ubalance i fordøjelsessystemets mikroflora er blot nogle af de faktorer, der kan være med til at hæmme omdannelsen af cyanocobalamin til methylcobalamin. Der er derfor en stor fordel i at tilsætte methylcobalamin i stedet for cyanocobalamin til kosttilskud, fordi denne form allerede er aktiveret og klar til brug. Det samme gør sig gældende for visse andre vitaminer.
Indbyrdes afhængige
For at vi kan optage B6-vitaminet pyridoxin, skal kroppen omdanne det i leveren til dets aktive form pyridoxal5-fosfat (PLP). Til den proces bruges der B2-vitamin, så er man i underskud heraf, kommer man også let i underskud af B6. På samme vis er B3-vitaminet niacin afhængigt af B6 for at kunne dannes ud fra aminosyren tryptofan. Kroppen kan selv danne niacin, hvis der er nok tryptofan i kosten. Æg, oksekød, mælk og ost indeholder meget tryptofan.
Fosfolipider samarbejder med B-vitaminerne
De letoptagelige fedtstoffer af gruppen fosfolipider indgår i alle cellemembraner. Visse fosfolipider kan hjælpe til en aktiv udnyttelse af B-vitaminerne, og derfor kan det være en god idé at indtage dem sammen. Fosfolipidet lecithin indeholder fosfatidylcholin, som er en kilde til cholin. Kroppen producerer dog ikke nok lecithin til, at cholinbehovet opfyldes, og det er derfor vigtigt, at kosten også indeholder cholin.
Hvis kroppen mangler cholin, forstyrres transporten af triglycerider og andre fedtstoffer fra leveren og ud i resten af kroppen. Resultatet er en ophobning af fedt i levercellerne samt en forstyrrelse af leverfunktionen. Naturligt lecithin indeholder en stor del fosfatidylcholin, men også inositol.
Ren dominoeffekt
Der er en sammenhæng mellem cholin- og folinsyre-stofskiftet i leveren. Folinsyrestofskiftet bliver forstyrret ved cholinmangel, og ved folinsyre-mangel ses omvendt en reduktion i kroppens cholinniveau. Cholin bruges til dannelsen af phosphatidyl-cholin, som er med til at styre homocystein-niveauet i blodet. Stiger homocysteinniveauet uhensigtsmæssigt, kan det føre til sygdommen hyperhomocystein-æmi. Homocystein er et naturligt mellemprodukt i nedbrydningsprocessen af den essentielle aminosyre methionin. Processen kræver enzymet cystathione syntetase, men hvis man har for lidt af det, vil homocystein ophobe sig i kroppen.
Hele nedbrydelsen af methionin er del af en vigtig methyleringscyklus (en slags aktiverings- eller vedligeholdelsesproces) af DNA, kulhydrater, proteiner, lipider m.v., hvor homocystein også indgår i en genopbygning af methionin. Homocystein er altså vigtigt for kroppens processer, men kun i den rigtige mængde. Optagelsen af B6-vitamin (pyridoxin), B9-vitamin (folinsyre) og B12-vitamin (kobalamin) har afgørende betydning for, hvordan homocystein nedbrydes. Det giver derfor rigtig god mening at indtage dem i den aktiverede form for at sikre optimal udnyttelse i kroppens indviklede processer.
Stærke B-vitaminer – også til vegetarer
Har du brug for et tilskud af B-vitaminer, er Omni-B Active fra Biosym et af de stærke præparater på markedet. Anbefalet dagsdosis til voksne samt børn fra 11 år er 1 kapsel, som bør tages sammen med en multivitaminpille som Omnimin Pure, OmniVegan eller OmniX, så B-vitaminernes biokemiske medspillere også sikres. Omni-B Active er registreret hos The Vegan Society.
1 kapsel indeholder:
Vitamin B1 (thiaminmononitrat) 31 mg
Vitamin B2 (riboflavin-5’-fosfat) 25 mg
Niacin (Inositolhexaniacinat) 50 mg
Pantothensyre (calcium-d-pantothenat) 50 mg
Vitamin B6 (pyridoxal-5’-fosfat) 12 mg
Biotin (D-biotin) 200 μg
Folsyre (Extrafolate-S® – calcium-L-methylfolat) 400 μg
Vitamin B12 (methylcobalamin) 100 μ g
Cholin (Vitacholine® – cholinbitartrat) 100 mg
Inositol (inositol/inositolhexanicinat) 100 mg
Lecithin (fosfolipidblend) 50 mg