Uhyggelige tilstande breder sig med en ilter hast hen over den vestlige verden, der i alt for mange år har brugt alt for meget penicillin og antibiotika, og forskere fra hele verden kan fortælle, at vi nu står over for nogle uhyrlige tilstande, hvor vi har fået store problemer med at bekæmpe en hel stribe af bakterier, herunder superbakterien MRSA, som har gjort sig resistens over for penicillin og antibiotika.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – vinter 2013
Det var ordene i 2009, da sund-forskning.dk sidst forsøgte at grave sig et spadestik dybere i problemerne. Og noget tyder på, at den steppebrand, som vi frygtede dengang, stadig er højaktuel. Nu sker der oven i købet en spredning hen over landet, hvor det ikke blot er mennesker, som har været i direkte kontakt med smitsomme dyr, som risikerer at sprede smitten. Der findes flere og flere raske bærere af MRSA, som ikke aner, at de kan give en smitte videre, som udgør en trussel for i forvejen syge mennesker.
Stigning af raske smittebærere
At der i dag findes flere raske smittebærere, som uden at ane det, bringer smitte videre, skyldes ændringer i selve stafylokokbakterierne, der gør, at disse MRSA bæres i væsentlig længere tid – også uden for hospitaler – og desuden er i stand til at sprede sig mere effektivt end tidligere. Siden 2004 er der fundet en ny type MRSA, som især lever hos husdyr, men som kan smitte mennesker, der er i kontakt med MRSA-positive dyr (særligt svin). Denne bakterie kaldes i daglig tale CC398 (eller CC398/ ST398 (sekvenstype 398) /LA-MRSA = ”Livestock associated MRSA”). I 2011 er der yderligere fundet en type, der synes associeret til kontakt med dyr. Denne type indeholder en variant af resistensgenet – det såkaldte ”mecC” gen, som gør det endog endnu sværere at bekæmpe med penicillin og antibiotika.
Methicillin resistente Staphylococcus aureus Synonymer
MRSA Årsag: I forkortelsen MRSA står M for Methicillin, navnet på det første penicillin antibiotikum rettet direkte mod stafylokokker, R for resistent og SA for Staphylococcus aureus (S. aureus).- gule stafylokokker.
Det siger Sundhedsstyrelsen om stafylokokker
Stafylokokker (Staphylococcus aureus) er bakterier, som naturligt findes (bæres) hos omkring halvdelen af alle mennesker enten hele tiden eller i perioder. Oftest mærker man det ikke. Bakterierne sidder i næsen, på huden eller i slimhinderne. Stafylokokkerne kan også leve på dyr samt overleve i miljøet (stofstole, telefoner, dørhåndtag osv.) i flere måneder. Hvis man har en infektion, der kan skyldes stafylokokker, eller har risiko for at være blevet smittet, kan man blive undersøgt hos lægen. Dette gøres ved, at lægen med en vatpind tager en prøve fra næse, sår eller andre steder og sender prøven til et mikrobiologisk laboratorium. Den bedste måde at undgå at sprede smitte på er ved hyppigt at vaske hænder eller bruge hånddesinfektionsmiddel (håndsprit med plejemiddel).
Det siger Sundhedsstyrelsen om MRSA
MRSA er forkortelsen for Methicillin-resistent Staphylococcus aureus. MRSA er ikke i sig selv mere alvorlig end andre stafylokokker. En rask person har lille risiko for at blive alvorligt syg af stafylokokker, men bakterien kan af og til medføre generende betændelser, som for eksempel bylder og børnesår. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner, eller en rask person kan i sjældne tilfælde blive alvorligt syg, for eksempel i forbindelse med en operation. Problemet med MRSA er, at infektionerne er vanskeligere at behandle og blandt andet kræver behandling med meget specielle antibiotika. Hvis for mange kommer til at bære MRSA i stedet for almindelige stafylokokker, risikerer vi ikke længere at kunne behandle patienter med alvorlige stafylokokinfektioner. Derfor vil Sundhedsstyrelsen gerne holde andelen af MRSA-stafylokokker nede.
I 2006 blev MRSA gjort anmeldelsespligtig, og Sundhedsstyrelsen udsendte den 1. udgave af ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA”. Den 15. november 2012 trådte en ny udgave af vejledningen i kraft. Da den 1. udgave af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA udkom i 2006 var hovedproblemet, at MRSA blev spredt på hospitaler. Spredning på hospitaler i større omfang er nu ophørt. Den nuværende stigning skyldes især øget spredning i samfundet, rejseaktivitet samt at der konstateres flere tilfælde af en særlig svinetype, MRSA 398, en situation, som opstod kort efter den første vejledning i 2006. Nu er der oprettet en koordinationsgruppe med deltagere fra sundhedssektoren, den veterinære sektor og Arbejdstilsynet som på tværs af alle fag skal sikre, at der ikke sker yderligere spredning.
Allicin fra det lille hvidløg
Forskning + naturlige midler = nye muligheder i en svær kamp Truslen om multiresistente bakterier herunder MRSA har heldigvis ført til ny forskning, og en af de mest lovende naturlige ingredienser er allicin fra det velkendte hvidløg. Forskere i England har formået bl.a. via en vandekstraktion at stabilisere det aktive stof, og hidtil har allicin været anvendt til akne, småsår, eksem og andre hudproblemer. Nu tyder alle undersøgelser på, at allicin kan bekæmpe selv de mest resistente superbakterier herunder MRSA og andre bakterier beslægtet med MRSA.
Hvordan virker allicin
Man ved i dag, at allicin angriber bakterierne på flere fronter på én gang. Selve allicin molekylet er meget småt og kan derfor let trænge gen-nem cellevæggene. Allicin kan derigennem angribe bakterien indefra, men faktisk også detoxiner, som bakterierne udskiller, og det er en vigtig detalje. For det er ofte bakteriernes affaldsstoffer, som laver så stor ravage i det omkringliggende væv, at hele tilstanden forværres i området. Man ved, at bakterier danner og bruger enzymer for at formere sig og overleve. Enzymaktiviteten er betinget af, at enzymerne er ”foldet korrekt”. Foldningen sker bl.a. ved, at der dannes svovlbroer forskellige steder på enzymet. I praksis kan det ske ved, at et svovlholdigt hjælpe-protein bærer enzymdelene de rigtige steder hen, skaber kontakten, bryder den gamle svovlforbindelse og lader enzymet danne sin egen forbindelse, hvorefter enzymet bliver aktivt.
Virkningen af Allicin er lidt i stil med hjælpeproteinet
Allicin opløser sin egen svovlbro og binder sig til enzymdelen. Men allicin bærer ikke enzymdelene de rigtige steder hen og blokerer dermed for dannelsen af et aktivt enzym. Og det er nok denne stabile særligt aktive og hurtige effekt, der gør, at patienterne med de store betændte sår kan fortælle, at de meget hurtigt slipper for smerterne endog meget før, end den egentlige betændelse er forsvundet. Det interessante er tillige, at allicin ikke angriber de for kroppen positivebakterier, som beklæder alle vores slimhinder og huden, og derfor er der ikke rapporteret nogen bivirkninger overhovedet, også selvom patienter med store åbne sår har brugt allicin i mange måneder.
Forsøg har vist en stor effekt af allicin, også hos patienter, hvor al anden behandling har svigtet i kampen mod en lang stribe af bakterier.
I Danmark findes den standardiserede allicin kun i Garcin spray og i kapslerne Garcin og Garpro. Det sidstnævnte produkt indeholder desuden en stribe af de sunde mælkesyrebakterier, som både forebyggende og behandlende også kan gøre en forskel mod superbæsterne.
Kombination med antibiotika giver en flot synergi effekt
Indimellem, eller ofte, anbefaler vi at lade lægeordineret medicin virke, før man bruger andre terapeutiske redskaber, for ikke at skabe rod i kroppen, hvor der eventuelt kan opstå problemer med, at behandlingerne kolliderer med hinanden. Men lige netop her er der al mulig grund til at kombinere penicillin og antibiotika med Garcin eller Garpro, da studier viser, at allicinen faktisk forbedrer den antibiotiske effekt. Garcin er testet som værende en særdeles fin hjælper til penicillin eller antibiotika.
Her er de mest kendte typer af antibiotika, som Garcin eller Garpro skaber en fin synergi med:
- Streptomycin
- Tetracycline
- Vancomycin
- Tobramycin
- Gentamicin
- Amikacin
- Erythromycin
- Fusidic Acid
- Rifampicin
- Novobiocin
- Ciprofloxacin
- Cefuroxime
- Piperacillin
- Moxolactam
- Ampicillin
- Carbenicillin
Sund-forskning.dk har ikke kun skrevet rigtig mange artikler om det standardiserede aktive indholdsstof allicin, som du finder i produkterne Garcin og Garpro. Vi har udgivet et helt hæfte, som du kan downloade gratis fra www.sund-forskning.dk eller du kan skrive til marianne.palm@sund-forskning.dk og få det tilsendt pr. mail.
Allicin mod meget andet end superbakterier
Listen over det aktive stofs virkninger er lang, simpelthen fordi så mange sygdomme er relateret til vores forhold til bakteriernes verden. De gode hjælper os med at fordrive fremmede indtrængere, de er en vigtig del af vores immunsystem, de har indflydelse på vores dannelse af B-vitaminer og K-vitamin. Og så er der alle de onde, som først bliver onde den dag, de er til stede i for stor en mængde, så de uprovokeret kan skabe alverdens problemer for os.
Allicins effekt er undersøgt på en stribe af bakterier. Her er de vigtigste: E. coli, Staphylococcus Aureus, Streptococcus pyogenes, Proteus mirabilis, Pseudomonas aeruginosa, Acetobacter baumanii, Klebsiella pneumoniae, Enterococcus faecium, Mycobacterium tuberculosis, Helicobacter. pylori, Salmonella, Clostridium og Shigella eyecatcher Også virksom mod svampe Undersøgelser foretaget i England viser, at allicin også er virksom mod flere typer svampe, bl.a. Candida svampe, som typisk kan genere slimhinderne i tarmene.
Kilde: Statens seruminstitut, Sundhedsstyrelsens hjemmeside d.25.12.2012
