Hvad kan vi give børnene i disse forkølelsestider?

shutterstock_124439959

 


I disse måneder slæber børnene smitsomme mikroorganismer i hobetal hjem fra vuggestuer, børnehaver og skoler til blandet fornøjelse for de familier, som så skal bruge de kommende uger på selv at være forkølede, have influenza osv.

 

Af Claus Hancke Speciallæge i Almen Medicin
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – vinter 2013

 

Det er typisk sæson her i begyndelsen af det nye år, hvor de i forvejen sparsomme D-vitaminreserver fra sommerens sol er ved at være brugt op. Derved har vi et svækket immunsystem allerede ved starten af juleferien. Herefter følger en uges sukker-orgie, som effektivt kan lukke immunsystemet ned, og så er vi mere end modtagelige for disse virussygdomme. Ja, vi er nærmest forsvarsløse over for dem.

 

Mange restriktioner

Når børnene så kommer snottede hjem fra institutionerne, så vil det jo være rart med det samme at kunne give dem noget lindrende og samtidig selv tage noget, der nedsætter ens egen risiko for at blive smittet af dem. Der findes mange udmærkede produkter på markedet, som kan gøre disse ting, men hvad nu hvis barnet er under 2 år, 12 år eller en af de andre grænser, hvor det står på glasset, at man ikke må anvende dem? Disse grænser er ofte lavet som standard-grænser ud fra generelle betragtninger, og for de flestes vedkommende ganske overflødige. Men forbrugeren kan jo ikke vide, hvornår de er vigtige, og hvornår de er ligegyldige. For de er ikke gradueret. Det er let nok at forstå advarslerne på potent, kemisk medicin, hvor en enkelt voksendosis kan være dødelig for et barn, men når advarslerne bruges til ufarlig naturmedicin over en bank, så er det lidt misbrug. Lægemiddelstyrelsen er her ude i at råbe ”Ulven kommer” lidt for mange gange.

Forbrugeren mister derved respekten for de advarsler, der står på bøtterne, og lige pludselig en dag så står man med et produkt, som reelt er farligt for børn, og så er det alvor. Derfor kan man ikke bare blæse på sådanne restriktioner. Men da det også vil være rart at kunne give de små noget lindrende, så skal jeg her søge at graduere tingene, så læseren kan få nogle muligheder, der er uskadelige, selv om de ligger på kanten af de advarsler, der måtte stå på bøtten.

 

Forebyggelse

Det vigtigste, man kan gøre, er at forebygge, at børnene overhovedet bliver syge. Et vigtigt tiltag er en god hygiejne, så man lærer sine børn at vaske hænder, vende sig væk fra en, der hoster eller nyser, ikke pille næse, bruge vanter i bussen, så de ikke rører håndtag og stænger, der er tykt belagt med bakterier og virus. Desuden kan man gøre meget for at give dem de byggesten, der skal til for at opbygge og vedligeholde et solidt immunforsvar.  Som det vil være den kloge læser bekendt, så sidder 70-80 % af immunforsvaret i tarmsystemet, så lad os starte her.

 

Kost

Det er aldrig utidigt at gentage en 4.500 år gammel sætning, selvom den endnu ikke er sivet ind i sundhedsvæsenet: ”Lad din kost være din medicin, og lad din medicin være din kost”, sagde den kloge læge Hippokrates. Kosten kan rumme kimen til sundhed, ligesom den kan ruinere et godt helbred. Når vi taler immunforsvar, så skal kosten naturligvis indeholde de næringsstoffer, som er nødvendige for opbygning og vedligeholdelse af et godt immunforsvar, således at knoglemarvens celler kan opbygge de specialceller i blodet, som skal hjælpe os med at bekæmpe en infektion. Det drejer sig her om grøntsager fulde af bioflavoner, vitaminer og mineraler, det er gode proteiner fra fisk, fjerkræ og kød, og det er hele pakken af næringsstoffer og sunde fedtstoffer fra æg. I den anden grøft ligger alt sukkeret, som effektivt kan hæmme immunforsvaret. En enkelt sodavand kan således nedlægge immunforsvaret i 4 timer. Så det sukkerorgie, børnene typisk udsættes for, sker oftest samtidigt med en massiv smitte-eksponering, nemlig ved børnefødselsdage og større familiefester, som fx juledagene har været det for de fleste. Højt sukkerindtag, massiv smitte-eksponering kombineret med den mørke årstid med lavt D-vitamin, er en oplagt glidebane mod en infektionssygdom.

 

Mælkesyrebakterier

Som ovenfor nævnt sidder 70-80 % af vores immunforsvar i tarmen, så den pleje er af største vigtighed, når vi taler infektionsprofylakse. Tarmen skal have en flora af vitale mælkesyrebakterier. Det kan man opnå med forskellige surmælksprodukter som yoghurt, cultura, acido osv., eller man kan bruge mælkesyrekapsler. Når man bruger sidstnævnte, er det vigtigt at sikre sig, at det er et produkt med bakterier, som er levende og livskraftige gennem hele tarmsystemet. Ja, faktisk må der gerne være levende mælkesyrebakterier i afføringen. Så er de i hvert fald også levende længere oppe og her med til at sikre, at vores immunforsvar er i topform. Mælkesyrekapsler og mælkesyreprodukter er vanskelige at overdosere. Jeg har svært ved at forestille mig, at det overhovedet kan lade sig gøre, uanset, hvad der står af alderskriterier på æsken.

 

Multivitamin

Vores kost er som bekendt ikke optimal. Vi er slemme til at købe de forkerte ting (industrimad). Det, vi køber, indeholder ikke det, vi tror (forarmet). Til gengæld indeholder det ting, vi ikke tror, det gør (forurening). Og når vi så kommer hjem, så tilbereder vi det forkert (steger i flerumættet olie osv.). Med andre ord har vi et problem med at få optimal ernæring gennem kosten. For at komplettere denne findes de såkaldte ”kosttilskud”. Det er tilskud til den normale kost, som skal sørge for, at vi trods dens ringe kvalitet får et minimum af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, så kroppen kan fungere optimalt. Der findes mange fortrinlige børnevitaminer, og børnene bør dagligt have en sådan. Mange tror, at dette kun er nødvendigt om vinteren, men så kan man være i underskud, når vi er halvvejs. Hvis man giver vitaminer og mineraler hele året, så er depoterne fulde til vinteren, når de skal bruges.

 

D-vitamin

Det eneste, der skal doseres ekstra om vinteren, det er D-vitamin, som skal gives i gode doser fra september til april inklusive. Vitamin-D nedsætter bl.a. risikoen for at få influenza. Her kan man komme til at overdosere, så derfor følgende råd. Hvor voksne roligt kan tage 100 μg (mikrogram) dagligt (4.000 IE), skal man give lidt mindre til børnene. Ifølge eksperterne i Vitamin-D Counsil, er de tilrådelige doser om vinteren følgende:

  • Raske børn under 1 år: Højst 25 μg (1.000 IE).
  • Raske børn over 1 år: Højst 25μg for hver 15 kg’s kropsvægt. Syge børn kan behøve det dobbelte i et par dage.

 

Behandling

Når de små først har fået deres infektionssygdom, så gælder det om at forkorte forløbet, lindre deres symptomer og forebygge alvorligere følgeinfektioner. For eksempel efterfølges en influenza let af en lungeinfektion, hvis immunforsvaret er svækket. Jo bedre man er i stand til at mildne og forkorte et sygdomsforløb, des mindre er risikoen for alvorlige følgesygdomme. Forkorte forløbet: Den mest effektive måde at forkorte forløbet på, er at give echinacea, D- og C-vitamin. Echinacea tåles godt, og voksne som børn kan tåle det i alle aldre. Eneste problem er, at det er opløst i alkohol, hvor man har visse restriktioner for børn. Imidlertid kan man roligt give de helt små børn 5-10 dråber, i 5-års alderen 20 dråber og fra 12-års alderen 30 dråber echinacea flere gange dagligt. Det er veldokumenteret, at dette forkorter en forkølelse. D-vitamin kan som nævnt fordobles under en virussygdom, C-vitamin kan ikke overdoseres. Vi har en udmærket sikkerhedsventil, der hedder diarré. Man kan roligt give et gram C-vitamin hver 2. time til selv små børn. Hvis de ikke fejler noget, vil de fleste få tynd mave på denne dosis, men hvis de er ved at få en infektionssygdom, vil de ofte have brug for endnu mere, før maven reagerer.

 

Forebygge følgesygdomme

Allerede ved at forkorte forløbet, vil man forhindre en total udmattelse af immunforsvaret, og dette er det vigtigste, for at forebygge en videre udvikling. Børn er utålmodige og vil gerne hurtigt i gang igen. Men hvis de har ligget med høj feber og influenza, så er det vigtigt at de ikke står for hurtigt op igen, når de er feberfri. Det gamle råd med ”en dag feberfri i sengen”, er ikke så tosset, når det gælder influenza hos børn. Hvis de står for hurtigt op, så kan de lettere risikere, at der kommer en ny omgang en uge efter, og denne gang ofte med efterfølgende lungeinfektion. Mildne forløbet: Der er ikke meget at gøre ved en forkølelse. Den kan lægge selv Tarzan på langs. Vi voksne kan mildne med en god, stærk toddy, men det går jo ikke til børnene, som vi i stedet må forkæle lidt med varm hyldebærdrik, te med honning, hostedæmpende, velsmagende tilskud og et Anders And blad eller en tegnefilm. Det er svært at overdosere. Pas på de små. God kamp.

 

One thought on “Hvad kan vi give børnene i disse forkølelsestider?

  • Wow, amazing blog layout! How long have you been blogging for?
    you make blogging glance easy. The total glance
    of your web site is fantastic, as smartly as the content!
    You can see similar here e-commerce

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *