Aloe barbadensis
Dansk navn: Aloe vera
Engelsk navn: Aloe vera, lægealoe
Familie: Liliacea
Droge: Gel fra det indre af blade
Beskrivelse
Aloe vera har en lang historie som lægeplante specielt for dens helende egenskaber i behandlingen af hudsygdomme, forbrændinger og for sin positive indvirkning på mavetarmkanalen. Vera betyder sandhed eller ægte og hentyder til den medicinske effekt. Aloe vera (liljefamilien) ligner en kaktus, men er en sukkulent. Planten stammer fra det sydlige Afrika og blev i 1500-tallet bragt til Amerika af spanierne, som værdsatte plantens helbredende egenskaber. I dag dyrkes aloe vera specielt i USA og Mexico. Der findes mange varianter og flere anvendes medicinsk. Planten har op til 50 cm. lange grønne/grågrønne tornede kødfyldte blade, der indeholder effektive helende stoffer. Den får røde blomster i klaser. Aloe-gelen kan indtages frisk eller som stabiliseret eller inddampet saft (pulver).
Aktive indholdsstoffer
Bladet producerer to forskellige lægemidler: harpiks og gel. Den gule og bitresmagende harpiks kommer fra et tyndt lag på indersiden af bladet og virker stærkt afførende. Gelen stammer fra den centrale del af bladet. Aloe harpiks indeholder anthraquinoner (glycosider), specielt aloin A og B. Gelen består hovedsagligt af vand (99%), den sidste 1% indeholder mono- og polysaccharider, specielt monosaccharidet mannose-6-fosfat og polysakkaridet glucomannan, som er en lang sukkerkæde bestående af glucose og mannose. Glucomannan kaldes også for acemannan. Gelen indeholder også alprogen, et glycoprotein med antiallergiske egenskaber; C-glucosyl chromone, som virker inflammationshæmmende; lignaner, saponiner, salisylsyre, steroler, triterpenoider, vitaminer og mineraler. Dette monografi omhandler brugen af aloe-gelen.
Farmakologi
Sårheling
Aloe-gelen fremmer sårheling ved at hæmme tromboxan, som ellers hæmmer heling. Gelen indeholder også enzymer, som nedbryder skadet væv, som derefter kan fjernes via fagocytose af neutrofile celler. Dyreforsøg har vist, at gelen beskytter mod frost i huden, fremmer sårheling og beskytter og heler solskadet hud.
Immunstimulerende og inflammationshæmmende
Aloe gelen fremmer det ikke-specifikke immunforsvar. Acemannan fremmer lymfocytters aktivitet, stimulerer cytokiner og hæmmer virus og bakteria. Det er muligt, at virkninger sker i tarmkanalens immunvæv. Gelen virker inflammationshæmmende ved at hæmme prostaglandinsyntesen.
Blodsukkersænkende
Et pilotforsøg har vist, at aloe-gelen nedsatte blodsukkeret bedre end placebo.
Egenskaber
Nøgleegenskaber
Immunstimulerende, betændelseshæmmende, modvirker prurigo – nedsætter kløe og svie, fugtighedsgivende.
Andre egenskaber
Antiviral, bakteriehæmmende.
Indikationer
Skin conditions
Aloe-gelen anvendes i behandlingen af sår, skinnebenssår, forbrændinger, frost bite, psoriasis og herpesinfektioner. Pilotforsøg har vist, at gelen fremmer hastigheden af sårheling i forhold til placebo. Dobbelt-blinde forsøg har vist, at gelen hjælper mod psoriasis og herpes infektioner.
Mavetarmproblemer
Gelen virker regulerende på tarmfunktionen og anvendes i behandlingen af tarmkatar, ulcerøse lidelser og almindelig mavebesvær.
Andre indikationer
Aloe anvendes også som støttemiddel i behandlingen af astma og diabetes.
Kontraindikationer
Ingen kendte.
Bivirkninger
Bivirkninger er sjældne, men allergiske reaktioner kan forekomme.
Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.
Dosering
Udvortes: Frisk gel, stabiliseret gel eller creme efter behov.
Indvortes: Frisk gel eller som stabiliseret gel fortyndet i juice – 2-3 cl. 1-3 gange dagligt.
Standardiseret ekstrakt: 800 mg acemannan daglig.
Kombinationsforslag
Blandes ofte med Chamomilla recutita og andre urter, der virker inflammationshæmmende i mavetarmkanalen.
