Måske har du allerede mødt den indiske urt, der bl.a. har ypperlig forskning bag sig, og selvom den allermest er en asiatisk urt, har den længe vist sin værdi her i det kolde nord.
Af Marianne Palm
De overjordiske dele af planten er allermest kendt for deres evne til at afkorte et akut sygdomsforløb, fx i luftvejene eller ved en influenza. Du skal selvfølgelig gå til lægen, hvis du er i tvivl om, hvad du fejler, eller om der er behov for antibiotika, som man skal tage alvorligt, men ellers er den rigtig god at have i det akutte beredskab på din helsehylde.
For det er med planten, som det er med fx zink og C-vitamin: Jo hurtigere du kommer i gang med at indtage fx Andrographis Complex, som indeholder en standardiseret ekstrakt af Andrographis paniculata, 80 mg C-vitamin og 10 mg zink pr. tablet, jo større mulighed er der for at mindske de irriterende symptomer og ikke mindst afkorte sygdomsperioden.
Både til de akutte og kroniske problemstillinger
Fordelen ved den indiske plante er, at den virker både på de mere kroniske problemstillinger og på de akutte som nævnt ovenfor. Et studie viser fx en effekt på kronisk tyktarmsbetændelse, colitis ulcerosa, men det er samtidig en sygdom, du ikke selv skal jonglere med.
Men at den virker på det kroniske slimhindeproblem i tarmene, skyldes måske plantens evne til at ødelægge den biofilm, som bakterierne formerer sig i. Denne biofilm kan findes overalt, hvor der er slimhinder, men især at få den brudt fx i tarmene, i bronkierne og i halsen samt i blæren kan her og nu skabe en lindring, men også over tid hjælpe på kroppens sundhedstilstand.
Påstandene kommer ikke ud af det blå, og vi nævner lige i flæng nogle af studierne. Redaktionen har studierne, og hvis du vil have fingre i dem, så skriv til os.
I en metaanalyse, hvor 33 studier er blevet gennemgået, indgik 7.125 personer fra Kina og England. Her så man en afkortning og en lindring på alle ovennævnte luftvejslidelser samt problemer med bronkier og i halsen. Sidstnævnte kan kræve antibiotikabehandling ligesom lungebetændelse kan, så opsøg din læge. Men der er ingen interaktioner mellem antibiotika og Andrographis Complex, og brug gerne en dobbeltdosis, altså fire kapsler om dagen, så snart du mærker de første symptomer. For i Thailand har man i et studie på 433 patienter set, at dosis ikke er ligegyldig. En terapeutisk dosis skal anvendes, og derfor vil en urteterapeut eller biopat endog gå længere op i dosis end her beskrevet, men så må du finde en behandler, der kan vejlede dig. For kroniske sygdomme opstår heller ikke ud af det blå, det er som regel et samspil mellem mange faktorer.
Andrographis Complex skal ikke anvendes under graviditet, da man ikke ved, hvordan fosteret vil reagere, al den stund at man sjældent eller aldrig laver studier på gravide, men ellers er Andrographis Complex et sikkert valg til dit husapotek.