Af Lene Alsbæk Nielsen Psykoterapeut MPF
“Jeg skal bare finde ud af, hvordan jeg kan kontrollere det her i mig selv..”
Siger en klient til mig om hvorfor han ønsker terapi. Han taler om måder han opfører sig på, når han bliver presset. Og jeg ved, at de første skridt i terapien vil vise ham, at det ikke er kontrol der er behov for. Der er snarere for meget kontrol i hans liv, og især i forhold til hvad han søger at udelukke og ikke mærke.
Stivnede mønstre
Dét i os selv, som vi søger at undgå eller minimere i vores liv, har en ubehagelig tendens til at dukke op, når vi er mest pressede. Lige dér hvor vi ikke har kapacitet til at træde et skridt tilbage og vurdere vores tale og handlinger. Som fx vores vrede der bruser frustreret frem, eller vores ulykkelige forladte gråd, når vi mærker følelsen af en dyb konflikt. Med tiden bliver disse reaktioner til stivnede mønstre i os, der kun kan agere på samme måde hver gang. Ingen valgmulighed, ingen vej ud.
Der er en vej ud
Der er heldigvis vej ud. Den vej kalder i første omgang på at se og mærke mønsteret: hvad sker der i min krop, mine følelser og i mine tanker, når mønsteret tager over? Mærke, hvor længe det har været på spil, og hvorfor det er der.
For én ting er sikker: der er en rigtig god grund til at mønsteret er der – det har beskyttet os godt og søger at gøre det stadig. Og så længe krop, følelser-og-tanker ikke råder over en bedre måde at beskytte sig på, vil det igen og igen aktiveres.
Få større kapicitet
Næste skridt på vejen er at få større kapacitet; blive større på alle måder som menneske, så vi har et valg. Vi har brug for at lære os selv at kende på ny og lære nye måder at være os selv på, så vi hviler med større ro og overskud ind i os selv og her fra kan finde andre måder at håndtere livet på. Der er fx en verden til forskel på, om jeg forsøger at kontrollere situationer – eller om jeg er i stand til at rumme det ukontrollerbare og inddrager det som en del af livet. Om jeg stræber efter ’ro og hvile og glæde og fordragelighed’ eller om jeg er til stede i nu’et og møder det, der er. Uden at ville at det er noget andet, end det faktisk er. Det er forskellige livsgrundlag, som resulterer i meget forskellige livsoplevelser.
Fra afprøvende, famlende til sikkert og selvfølgeligt
I begyndelsen vil det være afprøvende, famlende, usikkert at være i situationer med denne anden bevidsthed og handlemåde. Fordi det er uvant og uafprøvet. Over tid bliver det et stadig mere sikkert og selvfølgeligt sted at være.
Uden ’den truede følelse af svigtende kontrol’. Med ’empati, robusthed og ro’.
Det absolut fantastiske ved denne måde at arbejde på – med vores psyke og ikke imod den – er at vores helbredende arbejde breder sig som ringe i vandet.
