
De første 15 biopater, naturopather og zoneterapeuter fra Institut for Biologisk Medicin har nu gennemført en ekstra certificering, der styrker deres kompetencer inden for sundhedsprotokoller og komplekse problemstillinger.
Alle deltagerne var i forvejen uddannet fra instituttet – nogle for flere år siden, andre mere nyligt – og har hver især opbygget solid erfaring i klinisk praksis. Den grundlæggende uddannelse tager typisk omkring fem år, og mange af de certificerede behandlere har desuden suppleret deres viden med andre relevante uddannelser.
“Vi ser en markant ændring i de klienter, der opsøger os. De kommer ofte med flere diagnoser, hvoraf mange er kroniske og komplekse. Det kræver en dybere forståelse og en mere omfattende tilgang end for bare ti år siden,” forklarer Marianne Palm, faglig leder af skolen.
For at imødekomme denne udvikling har de 15 behandlere deltaget i et intensivt certificeringsforløb med undervisning, faglig sparring og opsætning af sundhedsprotokoller baseret på den nyeste forskning.
“Vi ser et stigende antal ‘quick-fix’-løsninger florere på sociale medier, men et kronisk sygdomsforløb kan hverken løses med en enkelt vitaminpille eller et probiotisk produkt alene. Der kræves dybdegående analyser og en helhedsorienteret tilgang for at hjælpe kroppen tilbage i balance – eller i det mindste til en mere tålelig tilstand,” understreger Marianne Palm.
Forløbet har været en inspirerende oplevelse for alle involverede. Kombinationen af erfaringer fra praksis og den nyeste internationale forskning har ikke alene skabt nye perspektiver, men også bekræftet, at Institut for Biologisk Medicin i årevis har været frontløber, når det gælder nysgerrighed og nytænkning inden for biologisk medicin.
“Det er en fornøjelse at kunne henvise klienter til nogle af de bedst uddannede og certificerede behandlere,” afslutter Marianne Palm og henviser til skolens hjemmeside for mere information.
www.biologisk-medicin.dk
Find de certificerede behandlere på www.biologisk-medicin.dk.