Codonopsis pilosula

ginseng2

 

Dansk navn: Snerleklokke
Kinesisk navn: Dang-shen
Engelsk navn: Bonnet Bellflower

 

Familie: Campanulaceae
Droge: Rod

 

Beskrivelse
Flerårig snoet plante, op til 1,5 meter lang med en gulbrun, tyk og furet rod med mange siderødder, parvise, ovale til hjerteformet, let hårede blade med svagt bugtet bladrand. Nedhængende, lysegrønne eller gule, langstilket klokkeblomster med et lilla mønster. Foretrækker god jord i bjergegne og skovkanter. Roden høstes, når den er tre år gammel. Der findes mere end 40 Codonopsis arter, halvdelen anvendes i den kinesiske urtemedicin, men Codonopsis pilosula er den vigtigste og kan erstatte Panax ginseng. (1,2)

 

Aktive indholdsstoffer
Saponiner, æteriske olier, polysakkarider, inulin, glykosider, harpiks og slimstof  (2), mineraler.

 

Farmakologi
Fremmer fordøjelsen og stofskiftet, styrker immunsystemet (fremmer fagocytose), udvider blodkar, sænker blodtrykket, hæver respirations-frekvensen, hæver niveauet af røde blodlegemer og hæmoglobin. (2)

 

Egenskaber
Adaptogen, blodstyrkende, blodsukker-regulerende, immunstimulerende, inflammationshæmmende. Traditionelle egenskaber: Sød, neutral eller let varmende. Toner milten og lungerne, styrker Qi (Chi) og nærer kropsvæsker, bl.a. blodet. (2, 3)

 

Indikationer

  • Traditionelle indikationer: Søvnløshed, hjertebanken, hukommelsestab og astma. (1) Specifik urt for anorexi, diarré og oppustethed efter føde. (3)  Trætte, svage ekstremiteter, kraftig perspiration, tab af kropsvæsker med efterfølgende tør mund og tørst, hoste, svag stemme, svimmelhed forårsaget af blodmangel, forhøjet mavesyre, kronisk enteritis, nefritis, diabetes og belastet milt, blødning fra livmoderen, kraftig menstruation og reumatisme. (2)
  • Udmattelse/Binyrebark Ikke-stimulerende erstatning for Panax ginseng, i behandlingen af stress, udmattelse efter langvarig sygdom, hjertesvigt, binyrebarkudmattelse, kronisk trætheds-syndrom, træthed forårsaget af blodmangel. (3)
  • LED, forbrændinger, hepatitis & bronkitis Anvendes i behandlingen af LED (forlænger levetiden og hæmmer anti-ds DNA antistof). (5) Fremmer stofskiftet, ernæringen og funktionen af indre organer efter svære forbrændinger (blandet med Atractylodes macrocephala og Glycyrrhiza glabra ). (6)  Kronisk hepatitis B med Astragalus membranaceus (1), forebyggelse af leversygdomme, (8) kronisk bronkitis. (9)
  • Kredsløbet: Blodmangel, blandes ofte med Angelica sinensis og Astragalus membranaceus. (3) Styrker kroppens forsvar mod stress og sygdom generelt, bekæmper infektioner, hæmmer inflammation (hæmmer tromboxan A2), bedre end aspirin til at fremme blodomløbet. (10) Anvendes i behandlingen af angina pectoris. (11)
  • Blodsukker::Anvendes i behandlingen af hypoglykæmi med træthed og binyrebark-udmattelse (blandes med Glycyrrhiza glabra, Eleutherococcus senticosus, Gymnema sylvestre og Trigonella foenum-graecum (bukkehornsfrø) (3).  Diabetes, bl.a. under svangerskab (blandes med Vaccinium myrtillus, Cynara scolymus, Gymnema sylvestre og Galega officinalis (3)).
  • Cancer og AIDS: Cancer (fremmer effekten og nedsætter bivirkninger fra kemoterapi og stråle-behandling), fremmer overlevelsen, opretholder og stimulerer immunsystemet, hæmmer og dræber cancerceller.4 Anvendes i behandlingen af AIDS (blodstyrkende og immunstimulerende). (1)

 

Kontraindikationer

Akut infektion.

 

Bivirkninger

Ingen kendte.

 

Toksicitet

Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: 1-3 g, 3 gange daglig. Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 30-60 ml ugentlig. (12)

 

Kombinationsforslag
Kan blandes med andre adaptogene og blodsukkerregulerende urter. Findes ofte i traditionelle kinesiske urteblandinger som erstatning for Panax ginseng, da den er billigere og kan anvendes gennem længere tid uden bivirkninger. Blandes ofte med Atractylodes macrocephala.

 

Referencer
1. Bremness, L., Urter i farver, København Politikens Forlag (1995), s. 278. 2. Foster, S., Chongxi, Y., Herbal Emissaries, Vermont Healing Arts Press (1992) 3. Trickey, R TCM Energetics, MediHerb, Warwick (1995) 4. Wang, G T Chung Hsi i Chieh Ho Tsa Chih Chinese Journal of Modern Developments in Traditional Medicine, 10(1:2) 712-6, 707, 1990 5. Chen, J R et al Am J of Chinese Med, 21 (3-4) 257-62, 1993 6. Ruan, S et al Chung-Hua Cheng Hsing Shao Shang Wai Ko Tsa Chih, Chinese J of Plastic Surgery & Burns, 10(3)201-5, 1994 7. Zhang, B Z et al Chung-Kuo Chung Hsi i Chieh Ho Tsa chih, 13 (19)597-9, 580, 1993 8. Xiao, J C et al Chung-Kuo Chung Yao Tsa Chih, Chinese J of Materia Medica, 14(3)42-4, 64, 1989 9. Feng, S L og Song, C S Chung Hsi i Chieh Ho Tsa Chih Chinese Journal of Modern Developments in Traditional Medicine, 5(2) 102-4, 68-9, 1985 10. Wang, S R et al Chung-Kuo Chung Hsi i Chieh Ho Tsa Chih, 13 (3)167-170, 134,1993 11. Wang, S og Zhu, G Chung Hsi i Chieh Ho Tsa Chih Chinese Journal of Modern Developments in Traditional Medicine, 10 (7)391-4, 387, 1990 12. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet