Den store oliejungle

 

 

Når du som veganer skal finde den helt rigtige olie for dig, kan du med fordel styre i retning af hørfrøolie. Den spritnye Vegan Eskimo 3 kan bane vejen for dig gennem de mange muligheder for et rigt liv på fedtsyrer.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2019

 

Verden af olier kan være fuldstændig uoverskuelig for os almindelige dødelige. Men er du af den overbevisning, at du ikke vil spise dyr, så går du jo en stor bue uden om fiskeolie. Heldigvis er der masser af plantebaserede olier, hvor du også kan opnå sundhedsgavnlige effekter.

 

Grupper af fedtsyrer

Der er tre hovedgrupper af fedtsyrer, nemlig mættede, monoumættede og polyumættede fedtsyrer. Grupperingerne handler om, hvor mange bindinger der er mellem kulstofatomerne i fedtsyremolekylerne.

Fedtstoffer bør udgøre omkring 30 % af den samlede energiprocent af den daglige kost. Børn har dog brug for flere fedtstoffer end voksne.

Samtidig skal den samlede fedtmængde så vidt muligt bestå af 1/3 mættede fedtsyrer, 1/3 monoumættede fedtsyrer samt 1/3 polyumættede fedtsyrer. Forskellige fedtstoffer har forskellige funktioner i kroppens biokemi, så du kan altså ikke nøjes med at fokusere på en enkelt, hvis du vil holde dig sund og rask.

Kosten bør derfor varieres, så de forskellige fedtsyreholdige fødevarer repræsenteres i et jævnt udbud i den daglige kost. Har man et særligt behov for fedtsyrer, kan et kosttilskud være relevant, men igen er det vigtigt at vide, hvilke fedtsyrer man har særligt brug for et ekstra tilskud af for at opnå den ønskede helsemæssige virkning.

 

Kend din olie, og du får E-vitamin med i købet

Olieholdige frø og nødder indeholder alle naturligt E-vitamin samt andre antioxidanter, men stofferne er meget sårbare over for behandlingsmetoderne. Jo flere essentielle fedtsyrer en olie indeholder, jo flere antioxidanter indeholder den også for at beskytte fedtsyrerne mod harskning, som forårsages af lys og ilt. Den beskyttelse skal være til stede i olien både før og efter, vi har spist den. E-vitamin og andre antioxidanter kan beskytte kroppen mod problemer i kredsløbet.

 

 Alger eller hørfrø, hørfrø eller alger?

Forskellen mellem hørfrøolie og marinealger er, at alger hovedsageligt indeholder DHA og kun lidt EPA.

Hørfrø indeholder både omega-3 (ALA, som kroppen omdanner til DHA og EPA), omega-6 og -9.

I alger er forholdet (ofte) mere DHA end EPA og bidrager derfor mere til hjernens normale funktion (end hjerte). Derefter kunne man argumentere for, hvor effektiv kroppen er til at konvertere ALA til DHA/EPA, men her er lige så mange svar på det spørgsmål, som der er produkter.

 

Hørfrøolie indeholder også mange andre gode næringsstoffer, som blandt andet hjælper til at genopbygge cellemembraner. Herudover findes der en stor koncentration af både probiotika og fermenterbare fibre, som er gode for tarmsystemet.

 

Gå efter den rene olie 

Når en olie raffineres, afslimes, bleges, desodoriseres (fjerner dårlig lugt) og opkoncentreres, fjernes både antioxidanter og E-vitamin. Det gør, at din krop bliver ubeskyttet mod frie radikaler og de degenerative processer, de medvirker til. Det er derfor meget vigtigt, at du har en bevidsthed omkring de fedtstoffer, du indtager, da de i værste fald kan skade helbredet. Kvalitetsolier vil til gengæld fremme sundhed og vitalitet. Heldigvis er de fleste planteolier og fiskeolier på det danske marked af ren og god kvalitet, så længe du ikke selv ødelægger dem med for stærk opvarmning. Det er kun smør, kokosolie og olivenolie, der kan tåle hård opvarmning på en pande. Rapsolie kan tåle lettere opvarmning, mens den fine hørfrøolie i flydende form bør skånes for at blive pint på en pande.

 

Omega-3 fås både fra marine og vegetabilske kilder. Vegetabilske kilder er fx hørfrø, valnødder, og rapsolie.

 

Kan hørfrø føre til vægttab?

Hørfrøolie kan virke som en slags smøremiddel til din tyktarm og dermed fungere som et mildt afføringsmiddel. Når du indtager din hørfrøolie, så holder du også dit fordøjelsessystem i bevægelse, og affaldsstofferne kommer hurtigere igennem systemet. Du kan sige, at du afgifter kroppen hurtigere. Så hvis du er tilhænger af syntetiske afføringsmidler, kan du overveje hørfrø, da det er helt naturligt.

Er du i gang med et vægttab, er det måske en ide for dig at tilføre hørfrøolie i din kost. Prøv fx at tage olie om morgenen, og du vil føle dig mæt i længere tid. Olie er desuden god til at stabilisere dit blodsukker, så du ikke er så tilbøjelig til at overfalde slikskuffen så ofte. Er du ikke den store fan af at drikke olie, så kan du tage hørfrø i kapsler. Med Midsonas nye Vegan Eskimo 3 kan du få dine hørfrø i kapsler. Snup fire styk til din morgenmad, og se, om snackeriet i løbet af dagen ikke bliver lidt mindre.

 

Hørfrøolie og appelsinhud

Døjer du med appelsinhud eller cellulitis på især lårene, som med årene desværre kan blive endnu værre, da kollagenproduktionen falder, jo ældre du bliver, så kan du finde hjælp i hørfrøolien. Flere studier har vist, at hørfrøolie kan være et godt værn mod cellulitis, da hørfrøolie hjælper til med produktion af kollagen. Snup 4 kapsler Vegan Eskimo, og du får 4000 mg hørfrøolie om dagen – din hud vil elske dig for det.

 

Kært barn har mange presningsformer

Raffineret, varmpresning, koldpresning, uraffineret osv. Vegan Eskimo 3 indeholder uraffineret, koldpresset hørfrøolie. Koldpresset foregår ved, at frøene knuses, så cellerne sprænges, og derefter presses olien ud uden opvarmning. Kun olier, som har været igennem den skånsomme proces, kan kaldes uraffinerede. Oliens indhold af antioxidanter og E-vitamin er dermed bevaret.

 

Få styr på dine tre omegaer

  • Omega-3: Er flerumættede fedtsyrer, der især findes i fede fisk og enkelte planter. Omega-3 omfatter både EPA og DHA i fisk og ALA i planter. Fede fisk, der indeholder DHA og EPA er fx.: laks, sild, makrel, sardin, ål og hellefisk. Vegetabilske fødevarer, der indeholder ALA, er bl.a.: hørfrø, nødder, grønkål og andre grønne bladgrøntsager.
  • Omega-6: Er ligesom omega-3 flerumættede fedtsyrer, men til forskel fra omega-3 findes den ikke i fisk, men oftest i planteolier som hørfrøolie, vindruekerneolie, majsolie og solsikkeolie. Linolsyre findes i planteolier, og arachidonsyre findes i animalske fødevarer.
  • Omega-9: Er umættede fedtsyrer, der findes i fx hørfrø, avokado og oliven.

Snupper du kapslerne med Vegan Eskimo 3, så får du alle tre omegaer i én og samme mundfuld.