Forskere kredser om stoffet NAD, som ud fra foreløbige forskningsresultater ser ud til at kunne modvirke kroppens ældning. Det findes naturligt i alle celler, men niveauet daler med alderen. Spørgsmålet er, hvad der sker, hvis vi øger NAD-indholdet i kroppen med hjælp fra tilskud.
Af Bjørn Falck Madsen
Et af de naturlige fænomener, som optager os mennesker mest, er den ældningsproces, vi alle bliver udsat for før eller siden. De fleste af os drømmer om at kunne holde os friske og ungdommelige så længe som muligt, for tanken om fysisk og mentalt forfald kan virke skræmmende.
Indtil videre har videnskaben ikke formået at udvikle en magisk kur mod ældning, men forskere har kigget nærmere på, hvad der foregår på celleplan, når vi ældes. Og i den forbindelse har de kredset om et stof, som ser ud til at gøre en forskel på en række områder. Det drejer sig om NAD (nikotinamid adenindinukleotid), som vi har naturligt i alle vores celler. Det er et såkaldt co-enzym, som blandt andet er med til at regulere stofskiftet, DNA-reparationer, immunforsvaret og en række andre biologiske processer, som har betydning for kroppens beskaffenhed.
Bedre insulinfølsomhed og højere livskvalitet
NAD er hverken et lægemiddel eller et mirakel. Det er et naturligt forekommende stof, som i foreløbige forsøg har vist at kunne forhale ældningsprocessen. En større gennemgang (en såkaldt meta-analyse) af 10 videnskabelige undersøgelser, hvor forskere testede NAD på i alt 489 mennesker, konkluderer, at stoffet blandt andet giver forbedret insulinfølsomhed og højere livskvalitet. Disse to ting er afgørende faktorer, når det gælder vitalitet og velvære.
NAD findes i to naturlige former
I kroppen findes NAD i to forskellige former. Dels er der den reducerede form, som hedder NADH, og så er der den oxiderede form, der hedder NAD+. De to former er næsten identiske, og NADH bliver i kroppen omdannet til NAD+. På samme måde findes det vitaminbeslægtede stof coenzym Q10 også i en oxideret og en reduceret form, og kroppen veksler selv imellem de to former, så der er visse lighedspunkter.
Niacin bliver omdannet til NAD+
Der findes en række stoffer, som kroppen omdanner til NAD. For eksempel bliver niacin (B3-vitamin) omdannet til NAD+, eftersom vitaminet er et naturligt forstadium til det. Finske forskere fra Helsinki Universitet har offentliggjort en undersøgelse, hvor de demonstrerer, hvordan to niacin-former (nikotinsyre og nikotinamid) i en specialudviklet slow-release-formulering kan øge cellernes NAD+-indhold helt op til otte gange i løbet af fire til 10 måneder. Det er denne særlige niacin-formulering, som virksomheden Pharma Nord anvender i sit præparat (Bio-NAD+ Booster). Det er ikke nødvendigt at tilsætte NAD+ til præparatet, eftersom tilskud af NAD+ (eller NADH) i blodet ifølge producentens hjemmeside ikke gavner cellerne nævneværdigt. Det er bedre, når cellerne selv danner NAD+.
Anti-age handler om mere end glat hud
NAD+ ser umiddelbart ud til at have en række virkninger, som især er relevante i forbindelse med ældningsprocessen. Det interessante ved hele anti-age-konceptet er imidlertid, at vi ofte forbinder langsom ældning med det at have stram og glad hud og generelt fokuserer på det visuelle. Men det er i virkeligheden slet ikke det centrale. Hvad der er langt vigtigere, er at holde liv i de talrige biologiske funktioner i kroppen, som med alderen begynder at svigte. For eksempel bliver vores immunforsvar svagere, vores stofskifte fungerer ikke længere så godt som tidligere, vores insulinfølsomhed mindskes, og i det hele taget kører kroppen ned i gear. Det gælder derfor om at forebygge denne svækkelse, og her ser NAD ud til at være et nøglestof.
Niveauet daler med alderen
Ikke overraskende sker der helt naturligt en reduktion af NAD-niveauet i kroppen, når vi bliver ældre. Det store spørgsmål er så, om man ved at øge kroppens NAD-indhold med hjælp fra tilskud i tabletform kan skrue på de forskellige parametre, som er med til at ælde kroppen. Foreløbig er der positive tegn på dette, men der skal forskes meget mere i det, før det er muligt at drage nogle endelige konklusioner.
Kunsten at mindske den biologiske alder
Vi har dog allerede set eksempler på, at det er muligt at bremse visse processer. Med coenzym Q10, som også er et naturligt forekommende stof i alle celler, sker der nemlig ligeledes en aldersbetinget reduktion af stoffet. Her har forskning inden for nyere tid i flere sammenhænge vist, at når ældre får tilskud af stoffet, kan det øge deres livskvalitet, specielt når det bliver taget sammen med selen, som det blev demonstreret i KiSel-10-undersøgelsen. De forsøgspersoner, som fik Bio-Qinon Q10 og SelenoPrecise dagligt igennem flere år, viste målbare tegn på, at kroppens ældningsproces gik ned i tempo. For eksempel kunne forskerne måle det på længden af cellernes telomerer. Telomerer er en slags beskyttelseskappe, der sidder for enden af DNA-strengene og forhindrer dem i at blive beskadiget. Hver gang en celle deler sig, afkortes telomererne, men det lykkedes i denne undersøgelse at nedsætte afkortningshastigheden. Og jo længere telomererne er, desto lavere er en persons biologiske alder.
Vi kan påvirke vores gener
NAD er ligeledes involveret i talrige biologiske funktioner, som har betydning for kroppens ældningsproces. Foreløbig har forskning i NAD vist, at stoffet kan øge ældre personers træningskapacitet, forbedre insulinfølsomheden og modvirke inflammation. Det sidste er utroligt vigtigt, da ældningsprocessen i høj grad er forbundet med øget inflammation i kroppen.
Der er ingen tvivl om, at kost og livsstil spiller en afgørende rolle for vores ældningsproces. Vi er fra naturens side udstyret med gener, der styrer ældningen langt hen ad vejen, men vi kan med vores livsstil påvirke det, som kaldes for epigenetikken. Det er den måde, eksterne faktorer og påvirkninger styrer vores gener på. NAD er ligeledes en faktor, som påvirker vores epigenetik, og det ser foreløbig ud til, at der er en målbar gevinst forbundet med at øge sit niveau af stoffet i kroppen.
Kilde: Cell Metabolism, maj 2020
