Vi kender den så godt, og her i sommermånederne kan den stadig have sin helt specielle gule finurlige blomst, fyldt med saft og kraft i stængel og rod. Fra gammel tid har den heddet Fandens Mælkebøtte, måske fordi den har det med at brede sig, hvor den ikke hører hjemme. Det har de gjort til en dyd på Fyn, hvor hele marker er tilsået med den smukke blomst. Kært barn har som bekendt mange navne, og kær er den. Ikke kun på grund af sit udseende, men også for dens saft og kraft til dyr og mennesker.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinset sund-forskning og //mig// – juni-juli 2016
Mælkebøtten hører til en af de ældste lægeplanter her i Europa, og den har overlevet krige, hungersnød, rodalon og andre menneskeskabte plager. Den kan gro stort set overalt og er derfor også af mange betragtet som ukrudt, fordi den er så dygtig til at brede sig i både sol og skygge.
En så levedygtig plante bliver naturligvis genstand for nysgerrighed hos både de gamle munke og hos alle andre, der interesser sig for sunde alternativer til fx vanddrivende medicin. Eller som gerne vil hjælpe leveren til at klare sig gennem sommerens mange grillaftener med måske lidt for meget alkohol.
Tunge og hævede fødder hver sommer
Måske skal du forsøge dig med mælkebøttesaft frem for vanddrivende medicin. Fordelen er, at plantens naturlige indhold af mineraler opretholder en god balance mellem mineralerne, selvom andre aktive stoffer er vanddrivende. Den har fx et naturligt højt indhold af kalium, som ellers alt for let bliver trukket ud med urinen.
God mod muskelsmerter og gigt – og nå ja, også huden
Bitterstofferne i mælkebøtten hjælper ikke kun nyrerne med at udskille overskydende væske. Den påvirker også hele kroppen til bedre at kunne give slip på affaldsstoffer. Den virkning har man set have en gunstig effekt på fx gigtsmerter og smerter i musklerne, uden at man helt har kunnet forklare årsagen ud over den gode effekt på både fordøjelse og nyrer. Huden får også hjælp, når kroppens udrensningsorganer får støtte til at udlede ophobninger i muskler, bindevæv og hud.
God til fordøjelsen, til galdeblæren og til vægtproblemer
Når bitterstofferne lander i mavesækken, sætter de en kædereaktion i gang. Der dannes lidt ekstra mavesyre, som sender besked til bl.a. lever om at tyndtarmen, så du bedre kan nedbryde maden, men også bedre kan komme af med affaldsstoffer via de lange tarme. Og så er mælkebøtten i øvrigt kendt for sin virkning mod dårlig nedbrydning og optagelse af fedtstoffer, som både kan hjælpe ved ovenstående sygdomme og ved fx overvægt.
Leverhjælp i sommermånederne
Grillaftener og måske lidt for meget alkohol? Det interessante er, at vi jo har en forestilling om, at sommer er lig med meget sundere kostvaner, men måske er det en sandhed med modifikationer? Hvis du ikke vil gå glip af nydelsen ved sommerens grillparties og andre gode fester, kan mælkebøttesaft være en rigtig god gæst i dagligdagen.
Alle plantedele i en dunk
I Mælkebøttesaft fra Herrens Mark finder du både rødder og overjordiske dele, så du får den gode effekt fra både rødder og planter i et dagligt shot. Saften er let optagelig, fordi den er udviklet i tanke fyldt med mælkesyrebakterier. Det skaber i øvrigt en lang holdbarhed på produktet, og man undgår derfor pasteurisering.
Indikationer
Radix (roden):
Lever- og galdeblæresygdomme bl.a. galdesten og gulsot, manglende appetit og dårlig fordøjelse.
Især skal det fremhæves, at mælkebøtten, hvis den er korrekt fremstillet, er særlig virksom mod reumatiske lidelser.
Taraxacum officinalis radix anses for at være et kosttilskud for leveren.
Folium (blade):
Det høje indhold af kalium betyder, at Taraxacum officinalis folium er et ideelt vanddrivende middel, da risikoen for kaliummangel og følger deraf formindskes. Drogen anvendes også i behandlingen af galdeblære-betændelse og galdesten. Fremmer fordøjelsen.
(Kilde: Institut for Biologisk Medicin, monografier)
Aktive indholdsstoffer
Radix (roden)
Sesquiterpen lactoner bl.a taraxacin (bitre glykosider), taraxcosid, triterpener (bl.a pentacykliske steroler taraxasterol og taraxarol), fenoler, kulhydrater (bl.a 2-40 % inulin), A-, B- C- og D-vitaminer, mineraler især kalium og calcium (1).
Folium (blade)
Sesquiterpen lactoner (bl.a) taraxacin), triterpener, hydroxyphenyl-eddikesyre, coumariner, karotiner, A-vitamin (14.000 iu/100 g frisk plante), B-, C- og D-vitaminer, mineraler specielt kalium (3-5 % kalium i de tørrede blade) (2)
Mælkebøttens saft kan smøres på før eller efter berøring af brændenælder, og den fungerer som et let smertestillende middel.
Kært barn har mange navne “Løvetand” kommer fra gammelfransk dent-de-lion, der bogstaveligt oversat betyder “tand-af-løve». På engelsk hedder mælkebøtte dandelion, en anglifisering af dante lion. Det moderne franske navn på mælkebøtte er pissenlit (= pis-i-seng), fordi planten virker vanddrivende. Linné understregede bivirkningerne af at spise mælkebøttesalat, “hvorfor Hollenderne giver sine Børn den om Aftenen, paa det de ey maae pisse i sengen.” Det latinske navn Taraxacum skal stamme fra et arabisk ord for cikorie.
(Kilde: wikipedia)
