En professionel sparringspartner

Mental - psykologi

 

Sund-forskning har testet …

Har du brug for at have en professionel at dele dine tanker og følelser med, hvor du ikke behøver at sætte høflige, omsorgsfulde filtre op for at skåne tilhøreren for dine tanker, så er det værd at besøge we.care.

Af Marianne Palm

Her får du din egen psykolog, og du kan gemme dig bag skærmen en hel måned, skrive løs og få konstruktive spørgsmål retur. Alt i alt en sparringspartner, som går op i helikopterperspektiv og giver dig overblik til at komme op i nutid, hvis du er fanget i fortidens traumer og spøgelser, og hjælper dig med til at kigge fremad med et nyt tankesæt. Du slipper for at bore dig ned i de tunge traumer og får i stedet hjælp til at bevare overblikket over dit nuværende liv.

Du er i fokus

Ideen om at gemme sig bag en skærm kender vi vist alle mere eller mindre. Det er altså lettere for de fleste at være mere ærlig over for sig selv, hvis man ikke samtidig skal kigge en anden i øjnene. Og vælger du en professionel som din sparringspartner, slipper du for at skulle tage stilling til, hvordan samtalepartneren har det, føler, tænker og måske ovenikøbet modsiger dig.

En psykolog, som arbejder online, er uddannet til at stille åbne spørgsmål, der bringer dig videre i din tankerække, og måske opdager du, at du ikke er dine tanker, du er dig, og du kan derfor kigge på dine tanker og lade være med at lade dem overvælde dig.

Du er heller ikke nødvendigvis dine følelser, du er dig, og du kan skabe en konstruktiv tilgang til at kigge på dine følelser og bruge dem til at hjælpe dig videre til en positiv tilgang, hvis du føler du sidder fast i et hjørne af din hjerne.

Du får gennem samtalerne, hvor der er 100 pct. fokus på dig (og det hjælper jo også …) en psykolog, der får dig til at reflektere over din gøren og laden, og hvornår den fungerer for dig, og hvis den ikke gør, hvad kan du så forandre?

Du kan også møde din psykolog face to face

Du kan dog også få lov til at møde din psykolog gennem deres 100 pct. sikrede konference-system og fx vælge at lade den første sparring være sammen, face to face, eller skrive løs i nogle uger og så blot trykke på knappen og bestille tid til en 50 minutters samtale.
Med andre ord så bestemmer du forløbet, du får ovenikøbet svar inden for 24 timer, og det er dig, der foreslår, hvornår mødet mellem jer skal være med ansigt på.

Og måske det allervigtigste: I denne meget stressede verden, som vi lever i, kan du slippe for at skulle bruge energi på at finde vej til psykologen.
I stedet kan du bruge al den overskudstid til at reflektere og bruge de redskaber til at finde vejen frem til nutid og videre ud i livet.

Det lyder dyrt, men er det ikke: 1.500 kroner giver dig adgang til en penneven i 30 dage og 50 minutters samtale over onlinesystemet.
Og ikke mindst: Du får svar inden for 24 timer, slut med at vente tre måneder på en tid fra en fortravlet psykolog. Der som regel også lige skal bruge nogle dyre timer til at lære dig at kende.

En moderne metode til det moderne menneske (og alle os andre …)


Læs mere på www.we.care