Indeklimaet er en af de største kilder til eksponering for skadelige kemikalier. De kommer bl.a. fra byggematerialerne i vores boliger. En af de skjulte kemifælder i boligen kan være PCB.
Af Rose Maimonide, rosemaimonide.com
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2017
Voksne mennesker indånder hver dag 10 kilo indeluft. De fleste opholder sig mindst 13 timer i deres bolig hver dag. Eksperter anslår, at dårligt indeklima hvert år er årsag til tab af 22.000 sunde leveår i Danmark.
Hvis det halter med indeklimaet i din bolig, kan det øge risikoen for hovedpine, træthed og irritation af luftvejene. Men også risikoen for mere alvorlige sygdomme som fx kræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme bliver større, når man gennem længere tid udsættes for problemkemi fra sit indeklima.
Derfor kan du gøre en kæmpe forskel for både dig selv, dine børn og din omverden ved at bygge og bo med god kemi.
Drømmebolig uden PCB
En af de skjulte kemifælder i boligen er PCB. Vælger du et hus fra perioden 1950 til 1980, kan der være risiko for PCB. Det gælder også huse, som er istandsat eller har fået tilbygninger i denne periode.
PCB blev brugt i byggematerialer som fugemasse og termoruder i perioden 1950 – 1977, men kan også findes i boliger opført i 80’erne. PCB afgasser til luften indendørs og kan gøre det i mange år.
PCB’erne har forskellige toksiske effekter, der spænder over et bredt spektrum omfattende bl.a. kræft, skader på immunforsvaret samt hormonforstyrrende effekter, herunder påvirkning af hjernens udvikling. Generelt har PCB’erne dog lav akut toksicitet.
I bygninger er særligt indånding af dampe i indeluften af de flygtigste ikke-dioxinlignende PCB’er problematisk. Derudover er eksponeringen via støv formentlig også forhøjet.
Hvor gemmer PCB sig?
PCB findes primært i fuger i vinduer og døre (mellem vindue og mur), men kan også findes i fuger mellem betonelementer i betonbyggeri. Du kan selv tjekke fugerne med en kuglepen (men rør ikke ved fugen med fingrene): PCB-fuger kan have konsistens som en gammel Smølf eller Barbie fra 60’erne eller 70’erne. PCB kan sidde i limen i vinduer fra denne periode. Det kan også være omkring dørene. Generelt har man brugt PCB til at klistre termoruder sammen. Det kræver dog en kemisk analyse af materialet eller en test af indeluften for at fastlægge præcist, om en bygning er påvirket af PCB. Det kan være en god idé at få professionel hjælp til prøvetagning.
Hvis du har kig på et hus fra PCB-perioden, så lad en professionel gennemgå huset og tage prøver af evt. problematiske materialer. Mange ingeniørfirmaer vil kunne hjælpe. På sigt vil det nok blive mere og mere almindeligt med en PCB-tilstandsrapport i boligmarkedet, så man skal virkelig tænke sig om.
Sådan fjernes PCB
PCB er giftigt og meget svært nedbrydeligt og kan betyde en decideret sanering af huset. Det sætter sig i alt, selvom det i sin tid måske kun har været tilført som fuge eller maling. PCB trænger også ind i betonen, så det hjælper ikke bare at skifte vinduer og døre. Hvis der er målt PCB i en bygning, vil man forsøge at identificere materialerne, der indeholder PCB, og herefter fjerne dem. Arbejdet bør udføres af professionelle, der er helt faste regler for arbejdsmiljø og håndtering ved sanering for PCB. Det kan nemt koste en million kroner eller mere at fjerne PCB fra et enfamiliehus, hvis der er større problemer.
Andre kemifælder i boligen
Efter PCB begyndte man at bruge klorparaffiner, som også er problematiske. Men klorparaffiner “vandrer” ikke, så der er ikke de samme restriktioner på brugen.
PCB er ikke det eneste, et hus kan være forurenet med. Der er også risiko for asbest i fliseklæb og isolering omkring rør. Der kan desuden fx være kviksølv og bly i maling og fliser. Vær også meget opmærksom på at undgå skimmelsvamp.
Rose Maimonide hjælper børnefamilier med at have nemt ved at leve sundt og grønt i en travl hverdag. Du kan få alle genvejene til en sund bolig med Roses e-guide ”Byg og Bo Kemifrit”.
