Er naturen løsningen?


13-Cecilie_Bartels_(h108xw108)

Blogger hos sund-forskning
Cecilie Bartelsen
www.sund-forskning.dk/ung-og-sund/cecilie-bartelsen/
Januar 2017

 

 

Alt for mange unge mennesker foretrækker at bruge deres tid på internettet, foran fjernsynet eller lignende. Selvfølgelig skal der også være plads til dette, men hvad med frisk luft til hjernecellerne, til det gode humør?

 

Nu om dage bruger størstedelen deres tid indendørs. Men hvad gør dette ved den mentale tilstand?

Da jeg startede på min uddannelse, blev lektier et endnu større brændpunkt i min hverdag. Der skulle pludselig tages en masse beslutninger, for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Hvad skulle prioriteres højst? Jeg har altid gået meget op i min skolegang og det faglige blev derfor placeret højt. Jeg fik lige så stille det hele til at falde på plads, men glemte én ting – at slappe af. Ikke nødvendigvis fysisk afslapning, men mentalt. Jeg skulle ud i naturen, ud hvor jeg havde ro til at reflektere over livet.

Forskning inden for psykiatrien har vist, at naturen påvirker hjernen. Træernes kroner, blomsterne og de rislende bække har en positiv effekt på hjerneregionen hippocampus, som spiller en stor rolle i forhold til vores evne til at reflektere. Naturen påvirker altså vores humør i en yderst positiv retning. Jeg begyndte derfor at gå nogle ture, hvor jeg kunne finde ind til mig selv. Jeg var usikker på om det havde så betydelig en effekt, som der var blevet givet udtryk for – men jeg blev hurtigt overbevist.

Når jeg tænker på min omgangskreds, er det meget få der bruger tid i naturen. De foretrækker at bruge deres tid på internettet, foran fjernsynet eller lignende. Selvfølgelig skal der være plads til dette, men hvad med frisk luft til hjernecellerne? Flere og flere udtrykker manglende overskud i hverdagen. De døjer med en følelse af håbløshed, for alt forekommer uoverskueligt. Kunne naturen være en løsning, eller hvad mener I der skal gøres ved dette?

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *