Nu igen: Det er efterhånden set nogle gange, at en videnskabelig artikel om kosttilskud ender med at gå stik imod konklusioner fra stakkevis af artikler om emnet udgivet i videnskabelige tidsskrifter gennem årtier. Årsagen kan koges ned til en kombination af en tvivlsom videnskabelig metode og sensations-journalistik. Resultatet bliver misinformation og udbredt unødig, ængstelse i befolkningen.
Det seneste eksempel på dette fænomen er også et skoleeksempel på, hvordan man skræmmer en befolkning på et særdeles løst grundlag ved hjælp af såkaldte meta-analyser og konkluderer ud fra så uegnet materiale, at forskerne og medier ender op med at sammenligne ”æbler og pærer” og gøre hvidt til sort.
I en artikel udgivet i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA konkluderer en gruppe græske forskere, at tilskud af omega-3 fedtsyrer samlet set ikke er forbundet med hverken nedsat risiko for dødsfald af alle årsager, hjertedød, pludselig død, blodprop i hjertet eller slagtilfælde baseret på relative og absolutte mål.
Metaanalysens begrænsninger
Forskerne anvendte en meta-analyse, som er en metode hvor man samler data fra flere tidligere undersøgelser om emnet. Denne metode har en række svagheder og begrænsninger som der ikke er taget forbehold for i den aktuelle analyse.
Læs originalartiklen
Faktisk får man et helt andet indtryk end mediernes skræmmende overskrifter, når man læser artiklen i JAMA. Generelt er det fantastisk at alle dødsårsager på nær stroke (slagtilfælde) er reduceret – og efter normale statistiske sikkerhedsgrænser er faktisk cardiac death (hjertedødsfald) reduceret signifikant (se på fig 3 s. 1028) – når man tænker på hvad der er grundlaget her:
Forskerne samlede data fra 20 tidligere undersøgelser som samlet nåede op på mere end 68.000 deltagere. Der var undersøgelser om kostrådgivning blandet med placebo-kontrollerede undersøgelser. Alle mulige patientgrupper blev blandet, lige fra raske til nogle der har haft blodprop og lige fra små undersøgelser med 60 deltagere til nogle med mange tusinde deltagere. Derudover blev undersøgelser med europæere og undersøgelser med japanere blandet sammen på trods af de meget store forskelle i livsstil og indtagelse af fiskeolie, der er i de to befolkningsgrupper.
Æbler og pærer
I en metaanalyse kan man lægge en masse forskellige statistiske rammer over materialet og få lige så vidt forskellige svar. Det bør være klart for enhver, der ikke fortaber sig i den generaliserende statistik, at der må være forskel på, om man er ung eller gammel, om man er hjertepatient eller rask om man får en høj eller en lav dosis omega-3 fedtsyrer, om man får lagt en kostplan med mere fisk eller om man får fiskeolietilskud osv. Man kan næppe heller forvente svar med samme troværdighed på hjertedød og andre alvorlige hændelser fra små studier med 60 eller 120 deltagere over et eller to år, hvor et hjertetilfælde må være yderst sjældent, som fra et studie med 12.000 deltagere over 4 år, hvor man nok bedre kan stole på effekten!
Kvinder mindre hjertesygdom
Det er f.eks. klart at fiskeolie har større chance for at virke på europæere end japanere, der jo har langt lavere risiko for at få hjertesygdomme – og så endda japanske kvinder, der yderligere har en langt lavere statistisk risiko end mænd for at få hjertesygdom. I JAMA-artiklen side 1029, figur 5 kan man faktisk se, at fiskeolie virker fint med en signifikant nedsat risiko langt hen ad vejen. Faktisk bliver det først ikke-signifikant, da et stort japansk studie (Yokohama – med 18.645 japanere – heraf 12.786 kvinder) lægges til. Hvem har lyst til at skulle konkurrere med japanske kvinder om at undgå hjertesygdom? De har da tabt på forhånd! Ydermere blev japanerne ikke behandlet med fiskeolie eller placebo; de fik enten fiskeolie sammen med statiner eller statiner alene!
Statiner er et gruppe lægemidler der har vist at kunne nedsætte risikoen for hjertesygdom alene, hvorfor det er svært at fortolke resultatet fra dette og lignende undersøgelser, hvor der anvendes hjertemedicin.
Positiv effekt
Det er derfor svært at bruge denne sammenblanding til andet end at dyrke en interesse for komplicerede statistiske øvelser. Hvis man absolut SKAL bruge den til noget kan man jo se på figur 4 i JAMA-artiklen s. 1029. Her er det let at overskue, at hovedvægten af fiskeolie-effekten faktisk er positiv – som jo også selve resultatet faktisk bliver. Det er blot ikke signifikant for alle typer hjertesygdom, men her er selektion og metode mere afgørende end effekten.
Det er i forvejen svært at lave kontrollerede forsøg med naturlige stoffer, da kontrolgruppen naturligt via kosten indtager ukendte mængder af de stoffer man ønsker at undersøge. Meta-analyser som denne gør det ikke bedre og slet ikke når medier forvrænger konklusionerne yderligere.
Til alle brugere af fiskeolietilskud kan vi blot sige: Fortsæt trygt med dine tilskud. Du kan kun blive sundere!
Ref.
Rizos EC, et al. Association Between Omega-3 Fatty Acid Supplementation and Risk of Major Cardiovascular Disease Events: A Systematic Review and Meta-analysis. JAMA 2012;308(10):1024-33.
Om Placebo
Placebo betyder på latin: Jeg vil behage. Det er en simuleret eller på anden vis medicinsk, ineffektiv behandling af en sygdom eller anden medicinsk lidelse, der snyder modtageren. Nogle patienter der får placebo-behandling vil få en formodet eller faktisk forbedring af deres medicinske tilstand, et fænomen der kaldes placebo-virkning. Denne virkning er dog sjældent langvarig.
