Fosfor (P) indgår i ATP molekylet, som opretholder energiproduktionen i cellerne. Afgørende betydning for vækst af knogler og tænder. Medvirker til regulering af syre/ basebalance
Fakta
Fosfor er hovedsageligt koncentreret i knogler og tænder. Her findes 90 procent af de cirka 700 g (omkring en procent af kropsvægten), som kroppen indeholder. Resten findes i de øvrige væv, i organerne og i blodet. Fosfor optages i tarmen, og eventuelt overskud udskilles med urinen. Fosfor og kalk arbejder tæt sammen. Fosfor optræder næsten altid sammen med kalk og protein i føden. Fosforoptagelsen styres som kalk- og magnesiumoptagelsen af biskjoldbruskkirtlerne. Tilstedeværelsen af D-vitamin er forudsætningen for udnyttelsen af fosfor. Ubalance eller sygdom i biskjoldbruskkirtlerne og i nyrerne kan medføre fosforoverskud i organismen, som igen kan føre til utilstrækkelig kalkoptagelse. Mange mennesker herhjemme får alt for meget fosfor via sodavand og færdigmad. De kommer derfor til at mangle kalk. Hyperaktivitet (DAMP) (læs også om magnesium) sættes blandt andet i forbindelse med overdreven indtagelse af fødevarer med højt fosforindhold. Fosfor bruges i stort omfang som tilsætningsstof i en lang række fødevarer, blandt andet sodavand, færdigretter, færdigt bagværk, mælkedesserter og lignende, samt i oste- og pølsefremstilling. Mellem 3 og 6 procent af skolebørnene i dag er hyperaktive. Disse børn er ulykkelige og ofte til gene for deres omgivelser. Men også voksne får alt for meget fosfor, som gør blodet mere surt, hvilket tvinger organismen til at mobilisere kalk fra blandt andet knoglerne for at regulere blodets ph-værdi. Overskuddet af fosfor udskilles sammen med kalk i urinen.
Hvorfor har vi brug for det?
Fosfors hovedopgave er at deltage i energiproduktionen. Fosfor er en del af ATP-molekylet, som konstant dannes i cellerne. Uden ATP ville vi ikke kunne opretholde muskelarbejdet og kropsvarmen. Fosfor indgår i dannelsen af nucleinsyre, som bærer de arvelige anlæg. Fosfor er afgørende for opbygningen af knogler og tænder, men mange mennesker får for meget fosfor, som trækker kalk ud af organismen i forholdet 1:1. Det siger sig selv, at det er særdeles uhensigtsmæssigt for alle, ikke mindst for børn. Symptomerne på for meget fosfor er knogleafkalkning, forhøjet indhold af fedt i blodet, kramper i benene og syre/baseubalance. Mangel på fosfor forekommer ikke hos raske personer undtagen i forbindelse med D-vitaminmangel og dermed dårlig kalkoptagelse. Mangelfølgerne er nedsat vækst, engelsk syge, bugspytkirtellidelser, nerve-og hjernesvækkelse samt nedsat seksuel formåen og almen svækkelse.
Medicinsk anvendelse
Fosfor anvendes ikke medicinsk
Hvor findes det?
Fosfor findes i græskarkerner, frø, nødder, sojabønner og andre bønner, æggeblomme, ost og mælkeprodukter. Desuden i hvede og i brune ris samt i kød og en række forskellige grøntsager og frugt. Fosfor anvendes i vid udstrækning som tilsætningsstof og findes her særligt i sodavand og færdigretter. 100 gram græskarkerner indeholder 1170 mg fosfor. 100 gram sojabønner indeholder 554 mg fosfor. 100 gram æggeblomme indeholder 540 mg fosfor. 1 dl skummetmælk indeholder 97 mg fosfor. Hvis man undgår produkter, som er tilsat fosfor, vil man indtage fosfor i naturlig balance med kalk og magnesium via kosten, da de tre mineraler i vid udstrækning forekommer i de samme fødeemner.
Hvor meget har man brug for?
- Børn fra 0 – 3 år: 600 mg
- Børn fra 3 – 6 år: 700 mg
- Børn fra 6 – 9 år: 800 mg
- Børn fra 9 – 14 år: 900 mg
- Voksne: 900 mg
- Gravide og ammende: 1100 mg
