Fruktose – forførende og medvirkende til fedme

shutterstock_152400632

 

Af Pernille Lund. Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk sommer 2014 (læs artiklen online her).

 

Fruktose spiller en overset rolle i fedmeepidemien, forhøjet kolesterol og udviklingen af livsstilssygdomme som diabetes 2 og åreforkalkning. Men hvad er fruktose egentlig, og hvor gemmer det sig i den moderne kost?

 

Fruktose kan omdannes til fedt

Glukosen optages hurtigt i blodbanen, så hjernen og musklerne får noget hurtig energi. Men fruktosen fortsætter direkte fra tarmen til leveren, hvor det meste lægges på lager. Fruktosen giver altså ikke hurtig energi. Hvis der indtages for meget fruktose, er der fare for, at levercellerne oversvømmes, og at overskuddet i stedet lagres som fedt. Lever kan nærmest blive som en fedtfabrik med et forstyrret fedtstofskifte kaldet lipogenesis. Således kan store mængder fruktose føre til fedtlever, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, overvægt (især æbleformet), hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

 

Fruktose mætter ikke og snyder hjernen

Fruktose giver ikke den samme mæthedsfølelse som andre kulhydrater, fordi optagelsen og udnyttelsen er anderledes. Desuden snyder den søde fruktose hjernen, og mæthedshormonet leptin virker ikke efter hensigten. Når maden ikke mætter, kan det let blive en ond cirkel, hvor vi indtager flere og flere energifix, som er ude af kontrol. Derfor sammenligner forskere nu denne form for madmisbrug med misbrug af alkohol og andre stimulanser. Det er næppe tilfældigt, at fedmeepidemien er steget i takt med kolesterol- og fedtforskrækkelsen, hvor kalorierne fra fedt er blevet erstattet med kulhydrater. Tendensen er så udbredt, at den også afspejler sig i økologiske produkter.

 

Hvorfor er fedtindtaget faldet og kulhydratindtaget steget?

I 1953 publicerede forskeren Ancel Keys en artikel, som blev startskuddet til fedt- og kolesteroladvarslerne. Men han skjulte samtidig flere data, som ikke passede med hypotesen om, at kostens indhold af fedtstoffer og kolesterol øgede risikoen for hjerteinfarkt. Nye kostvejledninger blev senere bakket op af den amerikanske præsident George McGovern i 1977, og fedtforskrækkelsen gik sin sejrsgang. Fedtindtaget er således faldet både i USA og herhjemme, og samtidig er indtaget af kulhydrater steget voldsomt. Kovendingen i kostens energifordeling, inklusive den forringede kvalitet, har således haft katastrofale følger for folkesundheden.

 

Forskere råber vagt i gevær

Allerede i 1972 afslørede den britiske professor John Yudkin, at de store mængder sukkerstoffer var skadelige for helbredet, men han blev ignoreret af sundhedsmyndighederne og fødevareindustrien, som så sine økonomiske interesser truet. Det viser sig desuden, at amerikanerne bruger meget mere HFCS. Ikke mindst i den amerikanske Coca-Cola. HFCS kan desuden gemme sig i læskedrikke, morgenmadsprodukter, færdigretter, brød, pålæg, pomfritter, pizza, slik, kager, ”pulverfløde” med videre, og det kan godt svare sig at nærlæse varedeklarationerne.

 

Industrien tjener stort

I lightprodukterne er fedtstofferne ofte erstattet med HFCS og andre sukkerstoffer, så det smager af noget. Men da sukkerstofferne mætter dårligt, kan det let resultere i indtagelse af for mange fristelser og tomme kalorier mellem hovedmåltiderne. Således tjener industrien stort på kostvaner, som forstyrrer blodsukkeret og blokerer for mæthedshormonet leptin. Medicinalindustrien tjener stort på kolesterolsænkende medicin med videre. Og fitnessindustrien har også kronede dage.

 

Spis frugt uden at overdrive

Selvom frugt er en god kilde til vitaminer og mineraler, indeholder frugt også en del fruktose, og der er lige så meget sukkerstof i et glas appelsinjuice, som der er i sodavand. Ved ønske om vægttab er det altså uhensigtsmæssigt at indtage meget frugt og især gennem juice. Det er også bedre med fokus på grøntsagerne.

 

Den samlede indsats er afgørende

Vægtregulering handler jo også om motion, stress, råvarernes kvalitet, energifordeling og kaloriemængde. Der er ingen grund til at være fanatisk, og det er som regel bedst at lave maden fra bunden, sørge for en passende energifordeling og selv søde maden til, så vi kender indholdet. Endelig er der søde alternativer som Sød Stevia og Sukrin med nul kalorier.

 

Læs også artiklen ‘Novo-pennens fader afværgede fruktose-epidemien i Danmark’ af Kristine Bindslev her.

 

Kilder:

1) Dr. Mercola: Is Something Wrong with Our Modern Diet? http://articles. mercola.com/sites/articles/archive/2014/02/24/modern-diet.aspx

2) Dr. Mercola: The Amazing Similarities Between this Toxic Sugar and Alcohol. http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2012/09/09/ethanol alcoholand-fructose.aspx

3) http://en.wikipedia.org/wiki/High_fructose_corn_syrup

4) Ingrid Spilde: Sukker er skadeligt http://videnskab.dk/krop-sundhed/sukkerer-skadeligt

5) Uffe Ravnskov: Kolesterol – myter og realiteter. Hovedland 2008

 

Relaterede artikler om overvægt og vægttab fra flere vinkler:

 

overvægt        135375_shutterstock_29712241 2        tabesig_0

Overvægt og vægttab            Har du gigt i dine fedtceller?       Hvordan kan man tabe sig – varigt!

 

Se videoer, og bliv klogere fra sund-forskning ON AIRs tema om overvægt lige her